”LAD VÆRE MED BARE AT STÅ DER, GØR NOGET!” Der har igennem flere årtier været en tendens til, at aktier handles i stigende tempo på aktiemarkedet, hvilket kan tilskrives flere udviklinger. Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Heller ikke det faktum, at markedsdeltagere i højere grad sælger deres aktier videre i rekordhøjt tempo. 3 Det giver langsigtede investorer muligheden for at udnytte kortsigtede kursudsving. Det bringer os tilbage til overskriften. Overskriften ovenfor kan – som den står der i sin rene form - lyde lettere panisk. Ikke desto mindre lader det til at være mantraet på aktiemarkedet i disse år, hvor handelsaktiviteten over flere årtier har været stigende i en sådan grad, at den enkelte aktie i gennemsnit blot ejes i lige over fire måneder, inden den skifter hænder til en ny ejer. Det viser data fra børsen i New York. Store dele af den daglige handel foregår dog uden om de officielle børser i dag (herunder såkaldte ”dark pools”), hvilket kan skabe usikkerhed om den nøjagtige handelsvolumen.
Download PDF fil