FORORD Allan Luplau bestyrelsesformand Michael Valentin adm. direktør N Y TÆ N K E N DE N YSK A BEN DE NYSGERRIGE 2 De tre ord dækker på glimrende vis den rejse, vi har været på i 2016. For i Akademikernes A-kasse søger vi altid at finde nye veje i vores mission for at få akademikere i arbejde. De nye veje finder vi kun ved at være nysgerrige på vores medlemmer, deres situationer, udfordringer og tendenser på arbejdsmarkedet. Og blandt andet derfor har vi i 2016 brugt meget tid på vores medlemsrejseprojekt, hvor vi fik konkret indsigt i den oplevelse, vores medlemmer har i mødet med os. Nysgerrighed var også en faktor i etableringen af vores analyseafdeling. Det er nemlig afgørende for os at kunne dykke ned i tallene, de enkelte grupper og fagligheder, så vi på bedste vis kan sætte fokus på medlemmernes behov og udfordringer. I sidste ende har vi blandt andet brugt de indsamlede informationer til at være nytænkende og nyskabende. For det er vores medlemmer også. Vi ved, at flere og flere ønsker at blive selvstændige eller freelancere, så det var en stor dag i vores historie, da vi i efteråret åbnede vores Startup-program, hvor ildsjæle og iværksættere kan udvikle og teste deres forretningsideer. På samme måde skaber vi ny inspiration og nye muligheder for vores medlemmer i vores rekrutteringsløsninger, events og forløb. Samlet set har vi nu tilbud til mange af de forskellige profiler og situationer, vi møder som a-kasse, og det er lige præcis det, vi mener, når vi på vores hjemmeside skriver: Vi kender dig, dit fag og din situation. Ligesom medlemmernes situationer kan ændre sig, så kan vores også. Men som a-kasse er vi proaktive og konstruktive i vores tilgang til den virkelighed, der blandt andet rammer via Dagpengereformen. Vi tilpasser os omstændighederne og løser udfordringerne med en positiv indstilling. 2016 har kort sagt været et begivenhedsrigt år. Mange nye medlemmer er kommet til, og de bliver alle en del af en organisation, som kender deres faglighed, og som kan love dem at arbejde benhårdt for at udvikle og nytænke a-kassen.
Download PDF fil