Nu med værdier Akademikernes vil sætte nye standarder for, hvordan man driver a-kasse i Danmark. Alle 160 medarbejdere var samlet 2 gange i efteråret 2013 for at sætte ord på de værdier, der skal præge vores arbejdsform. De værdier, som skal præge vores service til medlemmerne - og hinanden. Medarbejdere og ledelse har givet hinanden håndslag på, at vi vil være: Kreative Ambitiøse Respektfulde Sociale Engagerede Men ord er som bekendt taknemmelige. Det er i hverdagen, at vi skal udleve værdierne. Over for medlemmerne. Over for hinanden. Over for medlemsorganisationerne. Og over for virksomhederne, som har brug for vores ledige medlemmer. Vi skal bevise, at værdierne ikke bare hører hjemme på en plakat. Eller i denne beretning. De hører hjemme i arbejdet. Akademikernes’ design Akademikernes er en virksomhed med store ambitioner på medlemmernes – og egne – vegne. Dét udgangspunkt har været styrende for udviklingen af den nye a-kasses grafiske linje og logo. Et udtryk, som skal vidne om professionalisme, business og dynamik. For uden store mængder af det kommer vores ledige medlemmer ikke i arbejde. Den grafiske tone er eksklusiv og ‘less-is-more’ – for sådan er Akademikernes’ medlemmer. Den nye identitet er udarbejdet i samarbejde med reklamebureauet Umwelt. 4 4
Download PDF fil