3 GRØNNE RETTER I STORE GRYDER VEJVISER TIL EN GRØNNERE FREMTID Fremtidens offentlige køkkener vil blive mødt af stadig større krav om bæredygtighed – lige fra økologi, brug af sæsonvarer, bekæmpelse af madspild til selve tilberedningen af bæredygtige retter. K osten skal leve op til de danske anbefalinger for at tilgodese borgernes individuelle næringsbehov. I Arla® Pro ønsker vi at være inspirator og engagere de professionelle køkkener til at levere bæredygtige løsninger for en bedre og grønnere fremtid. Vi ønsker i denne e-bog at inspirere dig med velsmagende grønne opskrifter og at introducere dig for vores nye Arla® Pro LAB, hvor du får konkrete værktøjer til at styrke dit eget køkkens bæredygtige profil. Vi deler vores viden om, hvordan du sikrer din kost en stærk nærings- profil i et bæredygtigt køkken samt gode tips og idéer til, hvordan dit køkken kan fastholde en unik smag med en grøn profil. Vi har været en del af et omfattende projekt med blandt andre Odense Kommune og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital om udviklingen af Grønne retter i store gryder, og missionen har fra start været klar: Det grønne måltid skal i langt højere grad vælges til ude i de danske storkøkkener, så de spisende får glæde af indbydende og velsmagende mad fyldt med grøntsager. Kunsten er at finde nye måder at smagsætte grønne retter på, da især manglende umami-smag fra kødet gør, at man må gå andre veje for at ramme den dybe og kendte velsmag. Grønne menuer kræver derfor nye metodikker, tilberedningsmetoder, inspiration, smagsintensiteter og den helt rette sensorik. Udviklingen af grønne retter kræver også grundighed, så den rette næring tilgodeses borgerne. Med denne e-bog forsøger vi at komme dette i møde. Vi håber, du kan lide resultatet. Rigtig god fornøjelse. ARLAPRO.DK
Download PDF file