LEDER Nicolai Damgaard Nielsen CEO for Nordic Chefs KREATIVITET I EN BRYDNINGSTID “Jeg er stolt over en branche og industri, hvor restauranter ønsker at hjælpe og støtte hinanden.” ARLA PRO GASTRONOMISK MAGASIN ANSVARSHAVENDE UDGIVER Arla Pro DESIGN, REDAKTION OG PRODUKTION OTW A/S Du har nok gættet det: COVID-19, eller corona i daglig tale, er årets helt store tema. Det gælder også i restaurationsbranchen. 2020 har indtil videre været et år, der har ramt restaurationsbranchen særdeles hårdt. En branche, og en industri, der i forvejen er præget af stor konkurrence og svære indtjeningsmuligheder, er i 2020 blevet udfordret endnu mere. Mange restauranter holder lukket for at mindske smitterisikoen, og nogle må endda dreje nøglen om. Hvis vi skal trække noget positivt ud af situationen, så er 2020 også året, hvor der er skabt en helt ny fællesskabsfølelse. Det gælder i mange brancher og bestemt også i restaurationsbranchen. Det er i svære tider, at kreativiteten skal finde sin vej frem. Restauranterne må tænke ud af boksen for at holde optimismen oppe – i troen på, at de snart går bedre tider i møde. Fællesskabet har fået restauranterne til at sparre med hinanden, stå tættere sammen og hjælpe hinanden, hvor der hjælpes kan. Restaurant erne har måtte revolutionere den traditionelle middagsoplevelse ved at åbne 2-4 timer tidligere end normalt, og de har måtte nytænke selve idéen om, hvornår på dagen de byder deres gæster indenfor. Kreativiteten er i det hele taget blomstret i forlængelse af forbud, begrænsninger og restriktioner. Takeaway er her, der og alle vegne, og selv Michelin-restauranter har tilbudt kunderne at tage maden med hjem. Det har åbnet nye døre – formentlig nogle, der vil stå åbne efter COVID-19. Specielt takeaway-markedet har bevist, at mange danskere ønsker at støtte en branche, der bløder mere end nogensinde før. Det er bestemt en tid med ambivalente følelser. Fyringer, smittefare, begrænsninger og muligheder har for alvor arbejdet sig ind i branchen verden over. En virkelighed, ingen havde set komme, og som verden aldrig har set lignende. Men sammenholdet og fællesskabet har imponeret mig. Jeg er stolt over en branche og industri, hvor restauranter ønsker at hjælpe og støtte hinanden. Visse butikker holder lukket hen over jul og nytår – udelukkende for at motivere folk til at støtte restauranterne ved at købe maden hos dem frem for at lave den selv. Og mon ikke vi kan blive enige om, at det giver mening at bestille din nytårsmenu hos din yndlings restaurant? Den har uden tvivl brug for din hjælp. i A R L A P R O G A S T R O N O M I S K # 3 · 2 0 2 0 5
Download PDF file