Indhold Forord Et helhedsorienteret Farm Management program Arlagården ® står for én globalt tilpasset standard for vores gårde Arlagården ® står for Top Farm Management 24/7 Arlagården ® står for løbende læring og forbedring De fire fokusområder for Arlagården ® 1. Mælkekvalitet og fødevaresikkerhed God mælkekvalitet God foderkvalitet Ansvarlig brug af antibiotika 2. Dyrevelfærd Sundhed og trivsel Gode staldforhold God fodring 3. Klima & Natur Beskyttelse af økosystemet Ren luft og rent vand 4. Mennesker Sundhed og sikkerhed Rimelige ansættelsesforhold Arlagården ® Bedriftsoplysninger Arlagården ® Auditsystem Arlagården ® – Halvårs egenkontrol Arlagården ® – Eksterne audits Arlagården ® Auditproces Version 2.3 feb 2024 3 4 4 5 6 8 9 9 12 13 14 15 17 18 19 20 21 22 23 23 24 25 25 26 28 2
Forord I vores andelsselskab yder landmændene en stor indsats for at drive deres gårde professionelt og ansvarligt og vi er meget stolte af vores erhverv. Alle Arla landmænd ved, at sunde og velnærede køer, som trives, lever længere og producerer mere mælk af høj kvalitet. Det øger effektiviteten og indtjeningen på gårdene og reducerer samtidig CO2-udledningen pr. liter mælk. Vi landmænd bruger sammen med vores andelsmejeri meget tid og mange ressourcer på at udvikle og sikre faste høje standarder for dyrevelfærd, mælkekvalitet, fødevaresikkerhed og bæredygtighed på gården. Det gør vi, fordi det er afgørende for os, at mennesker over hele verden bevarer tilliden både til os, til Arla og til mejeribranchen generelt. Siden 2004 har Arlagården®-programmet bidraget til at hæve standarderne for mælkeproduktion i Nordeuropa. Vi er blevet mere transparente om, hvordan vi producerer vores mælk og beskytter dyrevelfærden for vores køer. Vores effektive Farm Management program og auditsystem gør det nemmere for os at overvåge og hjælpe den enkelte landmand med at levere høje standarder. Og som andelsselskab kan vi føre an i en udvikling, der gavner alle. Jeg ar som landmand altid arbejdet ud fra en devise om, at jeg til enhver tid skal kunne modtage uanmeldte gæster på gården og stolt fremvise både min gård og besætning. Det er vores ambition for alle Arla gårde uden undtagelse. Jan Toft Nørgaard Andelshaver og bestyrelsesformand Version 2.3 feb 2024 3