Mads Cortsens Butter Hack med Piment d’espelette & citrus - et must til majskolben Både kogte og grillede majs er en højtelsket sommerklassiker. Den søde majs er dog intent værd uden sin tro følgesvend - smør! Her er en opskrift på, hvordan du kan imponere dine grillgæster med en smør tilsat d’espelette og citrus. 1 pakke tempereret Lurpak 2 tsk creme fraiche 38% 2 tsk piment d’espelette 1 tsk fintrevet citronskal 1 tsk citrontimian eller timian 1 spsk capers 1 stk bananskalotteløg Lidt flagesalt Fremgangsmåde Pisk det tempererede smør sammen med creme fraichen. Hak dit bananskalotteløg og capers fint og tilsæt det i smørret. Tilsæt herefter piment d’espaletten lidt efter lidt, indtil du synes, den er tilpas spicy. Hvis man ikke har piment d’espelette, kan det erstattes af tørrede chiliflager. Nu tilsættes citronskallen og Butter Hacket smages til med saltflager. Pil bladene af dine majs og gem nogle af de fine fehår fra bladene. Kog majsene i letsaltet vand i ca. 10 min. Læg dem på grillen tilsidst, så majsene får lidt farve. Når majskolberne er færdigtilberedt og skal bades i den skønne spicy Butter Hack, så kan det være en fordel at bruge en pensel, som fordeler smørret bedre. Anret majskolberne med citrontimian og de gemte fehår fra majskolbebladene. Sørg for at have en ekstra skål med dit smør ind til spisebordet. Man kan blive svært afhængig. Du kan også se fremgangsmåden på www.butterhack.dk #ButterHack
Download PDF file