Side 10

ROBOTTER Huse og håndværk vi hader, hitter på nettet Der er ingen grund til at svælge i godt håndværk og smuk arkitektur, når du kan få huse, vi hader. Her er fem Instagram-konti, der får dig til at gyse af fryd og får din gamle skurvogn til at ligne Amalienborg. GRIMT AMERIKANSK DESIGN @pleasehatethesethings 214.000 følgere Ikke så meget en konto med grimt eller kikset håndværk, men mere en dokumentation af, at man aldrig skal undervurdere amerikanernes dårlige smag. Fra den penisformede krystallysekrone til den helt gennemsigtige toiletkumme. Husk at læse kommentarerne. De er de sjoveste. GRIMME HUSE OG GIRAFFER @uglymelbournehouses 26.000 følgere I mange lande har folk et horn i siden på folk fra hovedstaden. Således også i Australien, hvor den mest populære side med grimt og kikset design er dedikeret til hovedstaden Melbourne. Desuden har manden bag en særlig interesse i giraffer. Sammenhængen mellem giraffer og grimme huse er indtil videre gået over hovedet på os. 10

Side 11

XXX @uglydesign 424.000 følgere Instagram-kontoen Uglydesign må være verdens førende kanal for grimme produkter og kikset design. Den har over 400.000 følgere. Det er en uudtømmelig kilde til undren og billige grin og har været omtalt i alverdens medier. IRLANDS GRIMMESTE @uglyirishhouses 92.000 følgere Inde i Irlands bjerge lever de irske dværge – og en hel masse utrolig grimme huse. I hvert fald er der en irer, som har gjort det til sin fritidsfornøjelse at finde billeder af grimme huse. Efter at kontoen fik omtale i den landsdækkende avis The Irish Times, er der kun kommet flere følgere til. BELGIEN RYKKER PÅ GRIMHED @uglybelgianhouses 82.000 følgere Der er også gang i den i Belgien, hvor alle huse er grimme. Det påstår i hvert fald manden bag denne Instagram-konto. Han har faktisk fået udgivet en coffee table book med billeder er af belgiske rædsler. Måske julens hadegave? Der er link til bogen inde på Instagram-kontoen. 11

    ...