Side 40
En revolutionerende vandmåler - til forbrugsregistrering af koldt og varmt vand • Baseret på ultralyd • Nyeste radioteknologi • Ingen mekaniske dele • Høj nøjagtighed og præcise forbrugsdata • 16 års batterilevetid annonce • Enkel montage kamstrup.com
Side 41
Smørrebrødets top-10 Det kan godt være, at stegt flæsk med persillesovs officielt vandt titlen ‘Danmarks nationalret’. Men hvornår har du sidst haft stegt flæsk med persillesovs med i din madpakke? Efter at have prøvespist håndmadder gik Worker i tænkeboks og lavede en top-10. 1 ÆG OG REJER Hvad kom først? Æggene eller rejerne? Det er et stort filosofisk spørgsmål. Hvad der til gengæld ikke kan stilles spørgsmåltegn ved, er, at denne kombination er en genial klassiker på frokostbordet. Den klarer sig også fint i madpakken. Egnethed til madpakken: 3/5 · Egnethed til julefrokosten: 3/5 2 SILDEMAD I Danmark er en tiltrækkende kvinde en lækker sild. Og det siger vel alt om danskernes forhold til denne forholdsvis ildelugtende og seje fisk, at vi nærmest har seksuelle fantasier om den. En velkomponeret sildemad med en iskold snaps bør dog også være med i enhver voksens mands fugtige drømme. Dog helt uegnet til madpakken. Egnethed til madpakken: 1/5 · Egnethed til julefrokosten: 5/5 3 DYRLÆGENS NATMAD Dyrlægens natmad er et stykke smørrebrød med leverpostej, sky og skiver af saltkød øverst. Den har navn efter dyrlæge Sigurd Keilgaard, der var stamgæst i Oscar Davidsens smørrebrødsrestaurant i Store Kongensgade i København. Sky er det danske køkkens svar på botox: Man skal være godt sulten og lige vænne sig til konsistensen, men så spiller det også. Egnethed til madpakken: 2/5 · Egnethed til julefrokosten: 4/5 4 KARTOFFELMAD Hvert år bliver Danmarks bedste kartoffelmad kåret ved en stor konkurrence på Samsø. Og man behøver ikke bo på øen i midten af Danmark for at værdsætte verdens bedste kødfri smørrebrød. Madpakkens svar på Lyngby Boldklub: Man får utrolig meget ud af næsten ingenting. Egnethed til madpakken: 4/5 · Egnethed til julefrokosten: 3/5 41










