Side 26
TEMA: GRØNNE HÅNDVÆRKERE AF MICHAEL RACHLIN Når vi taler om grønne tage, er der måske nogle, som umiddelbart tænker på norske bjælkehytter med højt græs på toppen. Men hvis man ser dansk byggeri lidt fra oven, bliver det grønnere og grønnere i flere og flere nybyggerier til både private virksomheder og store offentlige institutioner. Store byggerier, der ikke minder meget om bjælkehytter. Grønne tage er en tendens – og det grønne er mere end bare farven på planterne. Det er ægte grønne og miljørigtige løsninger. For grønne tage kan både absorbere CO2, holde på regnvandet i forbindelse med skybrud og skabe biodiversitet. “Det er fysisk grønne tage. Men det er også en del af nogle grønne løsninger, som bliver mere og mere efterspurgt. Der er grønt tag på rigtig mange nye store byggerier,” fortæller Louise Hansen, teknisk salgskonsulent i Byggros, der blandt andet står bag BGreen-it Sedumbakker – et bakkesystem, der har fundet vej til AO. Systemet appellerer både til anlægsgartnere, tagdækkere og entreprenører, fordi løsningerne for de forskellige faggrupper er samlet i et brugervenligt modul, der kan lægges på taget som et andet puslespil. “Traditionelt har grønne tage været bygget op med lag på lag oven på et almindeligt tag. Det nye er, at det er et alt-iét-modul, hvor jordsubstrat, dræn og vandreservoir er bygget ind i et modul, man lægger som en puslespilsbrik direkte på taget. Det gør, at man ikke får noget spild. Før havde man tit en stor rulle fiberdug tilovers eller noget jordsubstrat, der skulle løftes op. Her er det bare ét element,” fortæller Louise Hansen. Skybrudssikring Så sent som i oktober fremlagde DMI et nyt klimaatlas, der viste, at danske byer vil være dobbelt så udsatte for skybrud i fremtiden. Og selv om de grønne tage i sagens natur ikke kan forhindre skybrud, så kan de være med til at minimere oversvømmelserne, når himlens sluser åbner sig. “Hvis du har et traditionelt tag, vil alt vandet løbe ned i kloakken med det samme, og så har du en afløbskoefficient på 1,0. Hvis du har et grønt tag, så er afløbskoefficienten 0,4. Det betyder, at 60 procent af vandet bliver holdt tilbage. Det kan ikke klare det hele, men det giver en del af en skybrudsløsning,” siger Louise Hansen. Når vandet bliver på taget, vil fordampningen også være med til at køle huset ned om sommeren, ligesom taget isolerer godt om vinteren. Og energibesparelsen er formentlig den del af de grønne tage, der batter mest på CO2-regnskabet. Samtidig er løsningen med til at afkøle byerne sammenlignet med traditionelle løsninger med masser af tagpap, tagsten eller fliser, der holder på varmen. Biodiversitet Selv om begrebet ‘biodiversitet’ måske ikke er det, der bliver talt mest om i skurvognene, så er det også et ord , som man skal lære at sige i byg- 26
Side 27
SEDUM – HVAD FOR EN FISK? BGreen-it Sedumbakker er et færdigt bakkesystem til grønne tage, de kan købes i AO. Sedumbakkerne er et alt-i-ét-system, der indeholder alle de komponenter, som et grønt tag behøver, samlet i ét produkt: drænog vandreservoir, speciel letvægtsjordsubstrat og et færdigt sedumplantedække. Ordet ‘sedum’ er simpelthen betegnelsen for en type af planter, der egner sig til at have på taget. Taget kræver vedligeholdelse en til to gange om året, men skal altså ikke slås som en græsplæne. gebranchen og hos anlægsgartnere, hvis man vil være en del af den grønne omstilling. Det handler simpelthen om at skabe miljøer, der kan rumme forskellige planter og dyr – og ikke bare en stor, grøn græsplæne, der kun giver plads til én type plante. “Biodiversitet handler også om, at vi laver nogle grønne pletter, som er oaser for insekter og planter. Der er meget mere biodiversitet i et grønt tag end en græsplæne eller en kornmark. Vores sedum-tage laves med 12 forskellige planter, der alle blomstrer og tiltrækker insekter på forskellige tidspunkter. Det er alt sammen arter, der er tilpasset skandinavisk klima,” fortæller Louise Hansen. Grønne parkeringspladser Ud over tagløsningerne har Byggros andre grønne løsninger, der har fundet vej til AO. Ecoblock græsarmering er belægning til grønne områder, der samtidig kan bruges til trafik. For eksempel parkeringspladser eller sportsarealer. Og selv om der selvfølgelig er forskel på belægning til en parkeringsplads og et tag, så er principperne de samme: De skaber en grøn overflade, der holder på vandet – hvor der før var en hård overflade, der holdt på varmen. “Du får en græsplæne, du kan parkere på, så du både har et grønt område og et område, der kan bruges. Det er skybrudssikring, og det afkøler. Samtidig er materialerne bæredygtige. Det er plastik, LDPE, men her lavet af blandt andet gamle affaldsposer. Og samtidig er det så rent, at du kan lave drikkevandsflasker af det,” slutter Louise Hansen. Læs mere på byggros.com 27