Side 20

TEMA: GRØNNE HÅNDVÆRKERE Ikke alt var grønnere i gamle dage Naturligvis står vi over for uhørte miljøudfordringer. Men det er værd at huske på, at man før har fundet nye grønne løsninger i byggebranchen. Her er seks ting, som var helt almindelige for et par generationer siden, men som vi i dag kun støder på som byggeaffald. AF MICHAEL RACHLIN BLY ASBEST PCB Bly har været brugt i byggeriet i årtusinder. Og der er tale om årtusinder. Da Romerriget var på sit højeste for 2.000 år siden, blev der lagt vandledninger af bly overalt i riget, og i dag kan man finde spor af det bly helt oppe i indlandsisen på Grønland. I Danmark brugte man blyholdig maling og grunder i årtier, da det var vejrbestandigt og drøjt. Stort set alle former for blyholdige byggematerialer blev forbudt for omkring 20 år siden, og man skal være meget forsigtig og hive fat i en fagmand, hvis man renoverer eller nedriver bygninger med bly. Engang blev asbest brugt overalt i byggeriet, og man anede simpelthen ikke, hvor farligt det var. Det blev forbudt i slutningen af 1980’erne. Allerede i 1972 blev det forbudt som isolering til rør, beholdere osv. Men asbest har kostet hundredvis af menneskeliv i Danmark. Så sent som i år kom det frem, at det ikke kun var dem, der havde direkte kontakt med asbestholdige eternitplader, der blev syge. I bydelen Aalborg Øst, hvor Dansk Eternitfabrik ligger, havde beboerne syv gange så stor risiko for at udvikle lungehindekraft som andre danskere, da man brugte asbest. I starten havde man svært ved at finde en erstatning for asbest i eternitplader, og mange taglæggere talte om ‘smuldreplader’ i 1990’erne. I dag er der dog gode, ufarlige alternativer. PCB er en farlig miljøgift, der blev brugt i byggematerialer som for eksempel fugemasse og termoruder frem til 1977 og i kondensatorer og transformatorer frem til 1986. Det er omdiskuteret, hvor meget PCB der stadig er i danske bygninger. Ved større nedrivnings- og renoveringsarbejdere for bygninger, der er opført eller renoveret i perioden 1950 til 1977, skal der altid screenes for PCB, som skal håndteres som farligt affald. 20

Side 21

KVIKSØLV FREON TRÆBESKYTTELSE: Arsen og creosot I dag ved de fleste, at kviksølv er ret farligt. Men man skal ikke mere end en generation eller to tilbage, før børnene fik lov til at lege med kviksølv i fysiktimerne, og i byggeriet var der kviksølv i termostater, lyskilder, maling og meget mere. Det første generelle forbud i byggeriet kom i 1994. Freon er ikke farligt for mennesker, men skabte ligesom CO2 nogle globale problemer, da det var meget ødelæggende for ozonlaget. Så sent som for 30 år siden blev der blandt andet brugt freon som til isoleringsskum, i køleanlæg og som drivmiddel. Men der er heldigvis for længst fundet gode alternativer. Miljøgrupper mener dog, at kineserne stadig bruger gasser, der skader ozonlaget. Der også kommet nye midler inden for trykimprægneret træ, hvor nogle af de giftigste er blevet udfaset. Det drejer sig om creosot, der indgår i forskellige former for tjære, som tidligere blev brugt til at imprægnere blandt andet telefonmaster og jernbanesveller. Creosot er kræft- og allergifremkaldende. Det samme gælder arsen og krom. NB Listen over forbudte materialer, der tidligere blev brugt i byggeriet, er langtfra komplet, men indeholder et lille udvalg. 21

    ...