ROBOTTER MENNESKERNE KOMMER ’Terminator 2’, ’Blade Runner’ eller ’iRobot’. Der er masser af film om robotter, der angriber mennesker. Men i virkelighedens verden er det omvendte faktisk mere udbredt. Her er fem eksempler på robotter og robotteknologi, der er blevet angrebet af mennesker. 1 Selvkørende biler: Hell no! Selvkørende biler burde være en god nyhed. De sms’er ikke, mens de kører. De kører ikke spritkørsel. De taler ikke i håndholdt. Så alle er glade? Ikke i Guds eget land, hvor der er mange eksempler på, at andre bilister chikanerer og kaster ting efter de selvkørende biler. Og i Chandler, Arizona, blev en 69-årig mand arresteret, efter at han havde trukket sin pistol – den mest indlysende reaktion, når man ser en selvkørende bil, hvis man er en rigtig cowboy! Manden fik en bøde og inddraget sin kaliber .22-revolver, skriver mediet AZCentral. 8 2 Pepper angrebet af sur, fuld kunde Hilste du på AO’s robot Axel ved VVS-messen? Robotten, som kaldes Pepper ude i den store verden, vil de fleste nok mene, er pænt sød. Og da han samtidig kan aflæse menneskers følelser, burde det jo være garanti for en god stemning. Sådan gik det dog ikke i Japan, hvor en beruset kunde blev anholdt for at have overfaldet robotten i et supermarked få måneder efter, at den var kommet på markedet. Den 60-årige mand fra byen Yokosuka indrømmede at have overfaldet robotten, men det var angiveligt en anden medarbejder – et menneske – han var sur på, skrev Japan Times.
Download PDF fil