3 Robot dræbt af hooligans De russiske myndigheder arbejdede hårdt for at promovere det seneste VM i fodbold som meget sikkert. Et af redskaberne var sikkerhedsrobotten Alantim, der kunne følge udenlandske fans rundt i Moskva, løse konflikter og i sidste ende tilkalde politiet. ”Jeg har læst på internettet, at mange fodboldfans tvivler på, at det er sikkert at tage til Rusland. Der er intet at bekymre sig om. Jeg skal nok passe på jer,” fortalte Alantim i en video før VM. Robotten fik – måske ikke så overraskende – en voldelig død på de russiske gader, da den blev banket med et baseballbat og ikke kunne repareres. 4 Danmarks farligste job Med et tabstal på en medarbejder om ugen er der vist ingen tvivl om, at Danmarks farligste job er at være såkaldt fastmonteret stærekasse – de fartkameraer, som står langs landevejene. Siden kameraerne blev stillet op i oktober sidste år, er der i gennemsnit blevet smadret et om ugen. Skaderne løber op i flere hundrede tusinde kroner, men alligevel må man formode, at der er tale om en relativt god forretning for statskassen. Alene på årets første fem måneder blev 22.000 bilister blitzet. 5 Kan robotter stole på mennesker? Det var spørgsmålet, som den canadiske robot HitchBOT skulle undersøge. Planen var, at HitchBOT ved hjælp af menneskers godhed og vilje til at give den et lift skulle rejse fra kyst til kyst i USA som blaffer. Det blev dog en kort rejse. Få dage efter blev den fundet i Philadelphias gader i totalsmadret tilstand med arme og hoved revet af. ”I videnskab vender vi nogle gange spørgsmålene på hovedet og håber på, at vi derved kan få et nyt perspektiv. Derfor begyndte vi at stille spørgsmålet: ’Kan robotter stole på mennesker?’,” sagde professor Frauke Zeller, der var en af folkene bag blafferrobotten. Han må siges at have fået et ret klart svar på sit spørgsmål. 9
Download PDF fil