Alkoholfri? Tidligere var en alkoholfri øl helt uden alkohol. Men i april 2014 blev den øvre grænse for, hvornår man må kalde øl for alkoholfrit, ændret. Nu må alkoholfrit øl have op til 0,5 procent alkohol. Det havde man haft gode erfaringer med i blandt andet Tyskland, Sverige og Norge, fordi det giver bryggerierne mulighed for at lave øl med lidt mere smag. Det er dejligt med en kold øl i solen. Og hvis du gerne vil have en øl, der holder høj smag og lav promille, er der efterhånden en del at vælge mellem. Men hvor meget smager de af? Worker har taget et par øl i solen, som du sagtens kan drikke et par stykker af, før du skal ud at køre. AF MICHAEL RACHLIN ELLE BELLE POLAKKEN Skovlyst er navnet på et mikrobryggeri i Hareskoven ved København, men de Skovlyst-øl, du finder i dit supermarked, bliver brygget i Øst- og Centraleuropa. Således også denne ElleBryg der er et forsøg på at lave en alkoholfri ale. Jeg kan se på diverse ølhjemmesider, at der er mange, som godt kan lide den, men som anmelder er det min opgave at komme med min uforbeholdne vurdering: Det er en af de værste øl, jeg nogensinde har smagt. Smagen af flydende rugbrød og meget, meget sød brown ale uden skyggen af humle til at give lidt balance bliver hængende i munden. Det er en af de meget få gange i mit liv, hvor jeg har hældt resten af øllen lige i vasken. Prisen på over 20 kroner er bimlende vanvid. Denne her polske øl med det tyskklingende navn er på programmet i Føtex, så vi tog den med som en outsider fra den store verden. Den gør ikke nogen fortræd og er måske lidt, hvad man kan forvente af en alkoholfri øl: en frisk pilsnersmag, der dog forsvinder meget hurtigt. Flot skum. Et godt alkoholfrit alternativ til en frokost. God til prisen. SKOVLYST ELLEBRYG 0,5 procent 20,95 kroner for 50 cl i Føtex EDELMEISTER 0,5 procent 9,95 for 50 cl i Føtex 43
Download PDF fil