2 4 ABB FlexPicker og VARO pakker over 350.000 makrel på dåse - om dagen. — Let’s write the future Together Velkommen til årets sidste udgave af connect. Her kan vi passende tage udgangspunkt i ABB’s payoff ”Let’s write the future. Together”, mens vi står overfor den nærmeste fremtid i 2019. I dette nummer sætter vi nemlig fokus på, hvilke nye muligheder den teknologiske udvikling, digitalisering og automatisering giver os. Både helt ned i produktionen og overordnet som samfund. Det handler både om sikkerhed og hastighed. Sikkerhed i form af forsyningssikkerhed og personsikkerhed for vores medarbejdere – og hastighed, der sikrer, at vi bliver endnu mere konkurrencedygtige og fastholder eller ligefrem skaber arbejdspladser i Danmark. På side 6 fortæller vi om, hvordan eldistributøren Dinel ud fra parametre som forsyningssikkerhed, personsikkerhed, cybersikkerhed og arbejdsmiljø har valgt et ABB SCADA/DMS-system til sit elnet i det østjyske. Her var det et krav, at implementeringen ikke måtte medføre afbrydelser hos elkunderne, hvilket blev imødekommet med grundige test undervejs samt renoveringer af samtlige transformatorstationer. Endnu en byggesten til en energiforsyning i verdensklasse, hvilket World E nergy Council også for tredje år i træk har bekræft et ved at tildele Danmark førstepladsen i deres Trilemma Index (høj forsyningssikkerhed, grøn omstilling og energi, der er til at betale). På det moderne sygehus sparer ny teknologi både tid og energi. Her understøtter ABB’s løsninger driftssikkerheden, leverer maksimal oppetid, giver energibesparelser og sparer mandetimer. Samtidig bidrager løsningerne med dokumentation og leverer tal lige til bundlinjen på de grønne regnskaber. Læs mere på side 22 om fordelene med selvtestende fejlstrømsafbrydere, styring og nem installation med KNX, og frekvensomformere, der kan spare enorme ressourcer på ventilation. Vi er stolte af, at ABB’s udbredelse af frekvensomformere på verdensplan medfører samme CO2-besparelse som Danmarks samlede årlige CO2-udledning! Et rigtig godt eksempel på fremtidssikring i sygehusvæsenet er historien om Hvidovre Hospital på side 26, hvor den livsvigtige forsyning er blevet sikret ved hjælp af 120 tavler med ABB Smissline. Her højner HPFI-relæerne elsikkerheden på hele det 285.000 kvadratmeter store hospital, samtidig med at de vurderes til at være op til 50 gange hurtigere at arbejde med end de gamle. Hos HF Smede- og Maskinværksted er automatisering med til at bevare arbejdspladser og skabe konkurrencedygtighed i et internationalt marked. Læs på side 20, hvordan den syv mand store virksomhed har investeret i robotteknologi, der gør dem i stand til at konkurrere med udenlandske udbydere. God fornøjelse med magasinet, der forhåbentligt inspirerer dig til at se fremtidige optimeringsmuligheder i din virksomhed. Claus Madsen Adm. direktør for ABB Danmark connect 2|18 • Kundemagasin fra ABB A/S • Redaktion: Dorthe Schow (ansvarshavende) - Lars Poulsen, redaktør - Marianne Holstein, redaktør - Karin Mølgaard, redaktør Grafisk design og tryk: Rosendahls A/S • Oplag: 10.500 eksemplarer • ISSN: 1603-1873 • Copyright 2018 • Gengivelse af bladets indhold ikke tilladt uden ABB's tilladelse. Forsidefoto: René Poulsen fra Gemidan Ecogi
Download PDF fil
Byg din egen flipbook