Ejerlederuddannelsen – et uddannelses- og udviklingsforløb, der på én gang udfordrer, inspirerer og udvikler Rollen som ejerleder i det 21. århundrede er et krævende job i spændingsfeltet mellem udvikling af virksomheden via mål og planer, imødekommelse af kundernes forventninger og prioritering af virksomhedens ressourcer. Et job, hvor kravene til ledelsesindsatsen stiger i takt med installationsvirksomhedernes øgede behov for hurtig tilpasning, målrettet udvikling og høj produktivitet. Nøglen til at styrke virksomhedens konkurrenceevne og imødegå morgendagens udfordringer er først og fremmest lederskab. Hvor man som leder formår at gøre virksomhedens styrker til omdrejningspunktet for virksomhedens værdiskabelse – med afsæt i kunderne og deres behov. Hvor man i en afbalanceret tilgang til god personale- og forretningsledelse får det bedste ud af sine medarbejdere i den fælles målrettede indsats for at omsætte markeds-mulighederne til lønsomme resultater. Over uddannelsens 6 moduler arbejder vi med at udvikle en ledelsesindsats, der opbygger et forstærket samspil mellem kundernes behov, virksomhedens processer og medarbejdernes kompetencer. Uddannelsen starter med en 24-timers opgave, hvor den enkelte bliver udfordr-et. En praktisk oplevelse af den personlige lederadfærd, der fungerer som reference¬ramme for det videre arbejde med udvikling af egen lederrolle og -indsats. Igennem de øvrige moduler arbejdes der med de centrale perspektiver for ejerlederen i relation til individuel¬le behov og ønsker. For at sikre det bedste grundlag for denne udvikling, arbejder deltagerne under uddannelsen med analyse af egen forretning, og udarbejder eget lederportræt og –kompas. Ud fra dette tilrettelægges et målrettet udviklingsforløb for både forretning og deltager. Deltagerne arbejder gennem uddannelsen desuden med eget udviklingsprojekt for ledelse, strategi og eksekvering. Dette individuelle forløb på tværs af alle moduler, hvor formået er at sikre forankring af det lærte i virksomhedens hverdag. Det afsluttes med en konkret opgave med fokus på deltagerens personlige ledelse i relation til virksomhedens strategi og eksekvering af strategien. Alle underviserne er sparringspartnere, både under og mellem modulerne. Der er en afsluttende udviklings- og implementeringssamtale, ca. 2 måneder efter endt uddannelse. Hvem bør deltage? Ejere af mindre og mellemstore virksomheder, der har minimum tre års erfaring som ejer og leder. Uddannelsens indhold Uddannelsen er tilrettelagt som et ambitiøst og integreret udviklingsforløb, der med afsæt i ejerlederens centrale udfordringer, går tæt på for at skabe bedre resultater. Vi tager afsæt i de mest anerkendte ledelsesmetoder - og integrerer specialudviklede koncepter, målrettet de forretningsbetingelser, der er for el-, vvs- og ventilationsbranchen. Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Lederskab Økonomi Kundeorientering og strategi Organisationsforståelse og forandringsledelse Personaleledelse, krise- og konflikthåndtering Virksomhedens kommunikation
Download PDF fil