Formandens klumme: Så blev det allerede tid til A Nøglen. Vi har en deadline til tilmelding til pensionistfest og vi håber den når ud rettidigt. Vi kan kun beklage at sidste udgave af bladet var lidt forsinket. Forsinkelsen skyldte at vores udmærkede trykker, Kasper Petersen fra forbundet, havde meget travlt med, at få trykt diverse materialer til kongressen. Vi har afholdt kongres den 2.-4. oktober i Nyborg. Der var valg af ny formand, da John Dybart har nået pensions-alderen. Den nye formand blev John Nielsen fra Ejendom Midtjylland. Det viste sig ret hurtigt at det var ham der kunne samle de forskellige landssammenslutninger til et enigt kandidatur. Derudover blev Kim Wormsby og Finn Johnsen valgt til næstformænd. Derudover havde vi i ESL delegeretmøde den 1. oktober og der var der genvalg til Peter Johansen som formand og genvalg til Robert Andersen som kasserer. Bettina Flittner blev nyvalgt som næstformand. Bettina har i en periode været ansat og nu er hun så valgt på lige fod som de øvrige. Ellers er det en god tid vi er midt i, masser af medlemsmøder hvor vi er ude at tale med medlemmerne. Ude at høre, hvad der sker med den nye overenskomst og hvordan bliver al den effektivisering snak tacklet ude på de forskellige arbejdspladser. Megen spændende tid. 3
Download PDF fil