+Hvis det lykkes at få flere mikroorganismer godkendt efter »low risk« princippet, så vil det betyde et godt skub fremad for biologisk bekæmpelse nedbrydes og forsvinde hurtigst muligt for at minimere skade på miljøet. Dette tankesæt passer fint til en vurdering af et syntetisk kemisk stof, der udbringes, og man kan argumentere for, at det også passer med »inundation« biologisk bekæmpelse. Bacillus thuringiensis forsvinder jo hurtigt efter udbringning. Mere galt går det, når det handler om mikroorganismer, der udbringes som »inoculation«. Her er det ikke meningen, at svampen Trichoderma forsvinder, tværtimod bliver der mere af den ligesom ved anden inokulering af jord. I arbejdsgruppen blev argumentet gentaget flere gange, at hvis en mikroorganisme ikke er væk efter 60 dage, så kan den ikke betragtes som »low risk«. Fra biologisk side mente flere - inklusive jeg selv - at man slet ikke kan betragte naturligt forekommende mikroorganismer som fremmede stoffer og dermed, at 60 dages reglen er uanvendelig. Dilemmaet om den mikrobielle diversitet De mikroorganismer, man bruger til biologisk bekæmpelse, deler kun den karakter, at de alle er små. Insektpatogene virus, svampe og bakterier er væsensforskellige organismer, fx har virus intet stofskifte, og alle insektvirus har et meget snævert værtsspektrum. Dermed vil en række undersøgelser ikke være relevante for insektpatogene virus, og disse virus kan indtil videre som samlet gruppe ses som »low risk«. Inden for de enkelte grupper er der også store forskelle mellem arter, slægter og familier. Et dilemma er dermed, hvilke typer af beslægtede bakterier og svampe man kan se på som én samlet gruppe - fx flere isolater af samme art. En insektpatogen svamp, Isaria fumosorosea isolat Apopka 1997, blev godkendt i 2015 efter »low risk« princippet, men denne godkendelse gælder præcis det nævnte isolat og betyder ikke, at andre isolater af samme svampeart dermed automatisk kan godkendes efter samme princip. bekæmpelse er veldefineret, men ord som »biopesticid«, »mikrobiologisk insekticid«, »biologisk pesticid« og lignende anvendes bredt, men ofte i lidt forskellige betydninger. Ordet »biopesticid« rummer altid mikroorganismer til biologisk bekæmpelse, men i nogle definitioner rummer det også naturstoffer som feromoner og planteekstrakter. Det blev derfor nødvendigt at sikre en ensartethed i de tekster, som udvalget redigerede i. Et andet dilemma er, hvad avlere og den almindelige borger vil forstå ved ordene »low risk«. Som et udvalgsmedlem bemærkede, så er »low risk« jo ikke det samme som »no risk« og selv for mikroorganismer, der er godkendt som »low risk« vil myndighederne måske kræve, at man bruger personlig beskyttelse i form af åndeværn. Vejen frem EFSA har nu gjort »low risk« konceptet operationelt. Så må tiden vise, hvordan dette kan understøtte udviklingen af biologisk bekæmpelse ved brug af mikroorganismer. Hvis det lykkes at få flere mikroorganismer godkendt efter »low risk« princippet, så vil det betyde et godt skub fremad for biologisk bekæmpelse og dermed IPM. Desuden ændres biologiske og tekniske muligheder over tid. Der bliver hele tiden isoleret nye arter af mikroorganismer, der kan være nyttige til biologisk bekæmpelse. Metoder til at monitere mikroorganismerne efter udbringning bliver mere raffinerede, så vi kan lettere skaffe os præcis viden om miljøeffekter. Nye metoder til formulering og udbringning af mikroorganismer udvikles - fx arbejdes der i flere sammenhænge på at lokke insekter hen til mikroorganismen i stedet for at sprøjte afgrøden bredt. Det vil give flere muligheder for plantebeskyttelse uden kemi. Det terminologiske dilemma Det viste sig undervejs i arbejdet, at der var (og er) en del uklarhed om terminologien. Biologisk Professor, dr.agro. & ph.d. Jørgen Eilenberg er ansat ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab, KU SCIENCE. FREMTIDENS PLANTEBESKYTTELSE UDEN KEMI NR. 2 2017 moMentum+ 7
Download PDF fil
Arkiv