+ AF JOSH EVANS g o r e v r a l Labre r e t k e s n i e lækr Hvis vi for en stund kun tænker på bæredygtighed, ernæringsværdi og tilgængelighed, er der ingen tvivl om, at insekter allerede nu ville være en del af kosten i den vestlige verden. Hvis vi sammenligner med konventionelt kvæghold, kræver insektopdræt færre ressourcer, og miljøbelastningen er mindre (1). Mange arter er nærende, og flere steder værdsættes de for deres gastronomiske værdi (2). Den største hindring for, at vi begynder at spise insekter i vesten, er, at vi væmmes og ikke har erfaringen (3,4,5). Vi har ikke opdaget, hvor stor en nydelse insekter kan være. Formålet med eksperimenterne i Nordic Food Lab er at undersøge, hvilken gastronomisk værdi forskellige insekter har, og hvordan vi tilbereder dem på den bedste måde. Vi udforsker smag og dufte, og det sidste år har vi eksperimenteret med, hvordan man globalt set i højere grad kan acceptere insekter og se dem som en økologisk, gastronomisk og kulturel delikatesse. Mange kulturer har stor viden om spiselige insekter, og i Nordic Food Lab ønsker vi at bygge videre på de erfaringer. I det følgende vil jeg give et par eksempler på, hvordan vi arbejder kulinarisk med insekter. tomofagiens dårlige en re nd æ l vi b La od Fo ic rd No tradition, der tager ry og udvikle en kulinarisk sitet hensyn til miljø og biodiver Duftogsyre Myrer findes overalt, de er en af de mest udbredte insektfamilier, og de er meget varierede mht. aroma. Det skyldes, at de producerer en række feromoner, som anvendes i deres indbyrdes kommunikation. Myrens duftstoffer minder om fx citrus, fyr, koriander, læder, kanel, fersken eller vanilje (6). Mange myrer har en kraftig, syrlig smag, der stammer fra myresyren, som den producerer til forsvar. Rød skovmyre (Formica rufa) er i dag den talrigeste myreart i Europa og er også den, der er mest almind- › 30 moMentum+ NR. 4 2014 INSEKTER TIL FODER OG FØDE
Download PDF fil
Arkiv