Behovet for forandringer - også når det FOTO: CLAUS BOESEN Det første år er altid det sværeste. Derefter er det bare rutine. Jeg husker ikke hvem, der sagde det, men det var sikkert en velment påmindelse fra en ældre kollega. Når vi skifter job eller arbejdsområde, får vi som regel travlt. Alt det nye gør livet sjovt og spændende, men rummer også nye udfordringer. At blive formand for JA er ingen undtagelse. Det bliver nok aldrig rutine. Ingen ved, hvad der venter lige om hjørnet. Både landbruget og skovbruget har været angrebet af kritikere, som ikke har haft respekt for vore fagligheder og ofte har savnet indsigt i vores erhverv. Det er tydeligt, at vores faglighed er truet. Vi skal derfor som fagforening fortsat dyrke vore faglige spidskompetencer, vores tværfaglighed og vore forskelligheder. Vi skal kunne stå sammen i denne kamp på faglighed. Vi skal styrke vore netværk, så vi er klar, når 2 de jordbrugsvidenskabelige fagområder trækkes gennem en debat i medierne og i samfundet. Medlemmerne skal være fagligt rustet til hver især og i fællesskab at styrke vore interesser. JA har en medlemskreds, der brænder af engagement i en bred vifte af faglige retninger. Alt dét, der giver JA liv, så vi kan holde gang i faglighederne. JA er ikke en virksomhed som de gule fagforeninger, der skal give overskud til en ejerkreds. Vi støtter ikke politiske partier, aktiviteter eller interesseorganisationer. Vi skal ikke vurderes på vores bundlinje, men på vore aktiviteter. Vi er til, fordi vi alle sammen har en fordel af at være fælles om JA. Vi glemmer tit, at det i sidste ende er alle os medlemmer, der ér JA. Min rolle som formand er at forstå, hvor medlemmerne vil hen med JA. Vi skal styre - Vi står med den dobbelte udfordring i JA, at vi både skal have forandring og langt hen ad vejen prøve på at fortsætte med det samme som hidtil, betoner JAs formand Jakob Svendsen-Tune. JA ad den rette vej, så vi har plads til at holde liv i de mange forskellige fagligheder - og en fælles måde at gøre det på. Uanset hvor forskellige vi er, eller hvor mange forskellige aktiviteter vi vil gennemføre, så skal vi nemlig gøre det smart og effektivt. Det er jo medlemmernes penge, vi benytter, og de skal bruges med omtanke. Det giver lidt administration og fælles retningslinjer, som skal sørge for, at der er orden i tingene, men det skal ikke hæmme begejstringen eller bremse lysten til at være aktiv i et af de faglige netværk.
Download PDF fil
Arkiv