TIL KAMP FOR MENNESKET Sprog og behandlingsmetoder har udviklet sig i Blå Kors gennem 120 år. Det har menneskesynet derimod ikke. Det har været både holdbart og dækkende. Og forud for sin tid. ”Det var en lille fløj af vækkelsesbevægelsens folk inden for og uden for folkekirken, der var de første til at se på alkoholikeren under synspunktet: patient,” skriver Granum-Jensen i sin bog om Blå Kors’ historie. Nyt sprog - samme menneskesyn ‘Drankere’, ‘sprittere’, ‘sutter’, ‘udskud’, ‘alkoholikere’, ‘bøller’ eller ‘lemmer’ (fra fattiglem) hører til rækken af beskrivelser, som alkoholmisbrugere har måttet høre på i de forgangne 120 år. Benævnelserne afspejler, at samfundet indtil midten af 1950’erne betragtede drikkeri som en moralsk karakterbrist hos den enkelte person. Først senere begyndte man at se alkoholisme som sygdom eller socialt begrundet. ”I dag er vi meget bevidste om, hvilke ord vi bruger. Fx taler vi ikke om ’drankere’, men siger ‘mennesker, hvis liv er skadet af alkohol’. For sprogbrug former jo menneskers identitet og afspejler det syn, man har på mennesker,” forklarer kommunikationschef i Blå Kors Per Breindahl. Han tilføjer, at det respektfulde sprog til gengæld skaber dilemmaer på Blå Kors’ hjemmesider. ”Leder folk efter hjælp, googler de jo på ord som ’alkoholiker’ eller ’alkoholmisbruger’, og bruger vi ikke ordene, dukker Blå Kors ikke op i søgemaskinen.” Politisk på barrikaderne Omsorgen for den enkelte er i Blå Kors’ historie kombineret med et politisk engagement i alkoholforebyggelse og bedre vilkår for udsatte mennesker. Senest var Blå Kors i 2015 initiativtager til en konference på Christiansborg med fokus på børns ret til behandling. ”Både dengang og i dag er Blå Korsbevægelsen båret af et kristent menneskesyn, der siger, at ethvert menneske er skabt, værdifuldt og elsket af Gud. Uanset hvor dybt det så er faldet i misbrug,” siger generalsekretær Christian Bjerre. Bøller eller medborgere? Menneskesynet var fx årsagen til, at Blå Kors opponerede kraftigt i 1904 mod regeringens “pryglelov”. Den gav politiet lov til at prygle “bøller”, der i drukkenskab havde overtrådt loven og den offentlige orden. ”Selv i den værste bølle kan findes en rest af gudsbilledet,” lød argumentet fra Blå Kors. 3 1904 Børneforeningen HÅBET stiftes med kontorchef Carl Borgen som formand. Arbejdet lignede søndagsskolearbejdet, men havde forebyggende og advarende karakter i forhold til alkohol. 190 6 Blå Kors’ første redningshjem, Kærshovedgård ved Bording, åbner 25. oktober. Der er plads til 32 patienter. Senere købes også nabogården, så der bliver plads til i alt 50 beboere. 1917 Blå Kors har nu 32.866 medlemmer og tilhængere fordelt i 525 lokale foreninger.
Download PDF fil