9 Vi gør polarområdet til et sikrere sted at sejle Polarområdet har længe været besøgt af skibe og offshore installationer, og trafikken stiger støt Dette skyldes hovedsageligt de globale klimaforandringer, der giver adgang til de tidligere uvejsomme områder. Skibsejere er specielt bekymrede for deres besætnings og passagerers sikkerhed i disse potentielt farlige omgivelser, især da mange af skibene ikke er bygget til sejlads i is. Afstanden til kysten, begrænset helikopterkapacitet, is-forhold og udstyr, der ikke er udviklet til polarområdet er risikofaktorer, der gør evakuering vanskelig. Dette er en ny situation, som VIKING længe har forberedt sig på. Faktisk har vi været ledende på polar-sikkerhedsudstyr i årtier. Vores offshore evakueringssystemer kan fx bruges til udsætning på vandet, på dæk på et andet skib eller direkte på is. Og vores overlevelsesdragter er i løbet af 2014 blevet testet til at kunne modstå ekstreme temperaturer - helt ned til -62,2 grader under en af de mest avancerede zub-zero tests, der nogen sinde er lavet på denne type beskyttelsesudstyr. Dermed overgår resultatet langt SOLAS krav til -30 grader. I 2014 har vi leveret marineevakueringssystemer (MES) til russiske offshore hjælpefartøjer og isbrydere, ligesom vi har leveret polarredningsflåder og andet udstyr til en række norske skibe. Og vores produkter og knowhow kommer også til at beskytte mange af de LNG tankere, der i dag konstant krydser Arktis.
Download PDF fil