FLERE ÆLDRE KLARER SIG MED REHABILITERENDE HJEMMEHJÆLP Gladsaxe har succes med et frikommuneforsøg, der gør kommunens tværfaglige rehabiliteringsteam til eneleverandør af midlertidig hjemmehjælp. Forsøget har efter første år vist, at Gladsaxes rehabiliteringsteam gør en forskel. H 20 vis borgerne ikke havde frit valg af leverandør, når det kom til midlertidig hjemmehjælp, og det dermed kun var kommunens rehabiliteringsteam, der leverede midlertidig hjemmehjælp, ville der så være færre borgere, der efterfølgende overgik til varig hjemmehjælp? Social- og Sundhedsforvaltningen i Gladsaxe Kommune havde en formodning om, at svaret på ovenstående spørgsmål var positivt. Derfor søgte Gladsaxe Kommune Social- og Integrationsministeriet om lov til at gennemføre et frikommuneforsøg, der i forsøgsperioden gør Gladsaxe Kommune til eneleverandør af midlertidig hjemmehjælp. Intensiv træning i dagligdagens gøremål Formålet med forsøget er at undersøge, om flere borgere kan have glæde af en rehabiliterende indsats med henblik på at blive styrket til bedre at kunne klare dagligdagens gøremål. Kommunen har oprettet et rehabiliterende team, der med en kort, målrettet, tværfaglig indsats skal støtte, guide, træne og vejlede borgeren til at genvinde sine tabte funktioner efter for eksempel en sygdomsperiode hjemme eller på hospitalet. Hjælpen skal ydes i kortest mulig tid og maksimalt seks måneder. Håbet var, at den rehabiliterende indsats ville medføre, at færre ældre efterfølgende overgår til varig hjemmehjælp, og flere vil være i stand til at klare sig selv igen.
Del
Print
Download PDF fil