SALGSTIP GØR EN BEDRE FORRETNING FÅ ØJE PÅ DINE KUNDERS LYSFORHOLD… Det handler om at få øje på mulighederne. Dine og dine kunders muligheder. Bedre lysforhold giver bedre bolig – giver mere tilfredse kunder. Og skulle du komme til at lave en lidt bedre forretning, så gør det vel heller ikke noget. Forudsætningen er dog, at du sammen med dine kunder kan få øje på mulighederne for forbedringer. En typisk situation: Husejer overvejer at skifte taget på sit 1-plans hus fra 1963. Det har været utæt et par steder og ser efterhånden ikke så pænt ud længere. Tømrermesteren bliver tilkaldt for at vurdere situationen og efterfølgende give en pris på tagudskiftning. Hvad sker der så? Ja, husejeren og mester får en snak om situationen. Mester undersøger tagets tilstand udvendigt og indvendigt. Selve tagdækningen, tagudhæng, tagtilbehør og hele tagkonstruktionen inkl. isoleringen på loftet checkes. Men hovsa…. hvad med lysindfaldet i husets mørke rum, hvordan ser det ud? For når nu det gamle tag alligevel skal af. Husker mester nu også at spørge den forventningsfulde husejer om de der lysforhold i relation til tagudskiftning? Eller husker husejeren selv at gøre mester opmærksom på de dårlige lysforhold i stuen, på værelset eller i køkkenet? I hvert fald ikke altid! Derfor er det både sympatisk og tillidsvækkende, hvis mester interesserer sig for huset lysforhold i relation til en eventuel kommende tagudskiftning. Fordi, når nu taget alligevel er af. MESTERS MOTIVER Når nu kunden spørger om tagudskiftning, hvorfor skal jeg så interessere mig for boligens lysforhold? Hvordan kan det gavne min tømrermesterforretning? Det er der faktisk 3 gode grunde til: 1. Du kan opnå en lidt større omsætning på dit salg af timer, fordi det naturligvis koster lidt ekstra tidsforbrug ved at montere en ovenlysløsning. 2. Du kan få lidt større fortjeneste på dit materialeforbrug, fordi du også skal levere ovenlysmaterialerne. 3. Du får med stor sikkerhed en kunde, der er lidt mere tilfreds med din indsats, fordi du har sikret kunden et bedre lysindfald, end hvis du ikke havde spurgt. Og det til trods for, at det rent faktisk er blevet en anelse dyrere, men kunden vil selvfølgelig også opfatte, at det er blevet bedre. MESTERS FORSLAG En ting er at gøre din kunde opmærksom på muligheden, noget andet er at servere et løsningsforslag for ham. Hertil skal du nok typisk aflevere et pristilbud til kunden. Dertil kan du få hjælp fra VELUX. Brug brochurematerialer fra VELUX for at VISE dine kunder, hvor godt det kan blive. Vi kan især anbefale VELUX store inspirationsbrochure, der omfatter alle vore produkter. Her gives inspiration til enhver husejer, der gerne vil have mere lys i sin bolig. Men du kan også have glæde af vores brochure om ”Lys ned i 1-planshuset”. Flotte eksempler viser, hvor godt det kan blive med ovenlys i 1-planshuse, både med lavt loft og loft til kip. 10
Download PDF fil