ET VELUX PROJEKT MESTER INSPIREREDE 8 NABOER TIL AT FÅ LYSET IND FRA OVEN Flere og flere husejere har fået øjnene op for de muligheder, der ligger i at få så meget naturligt dagslys ind i boligen som muligt. Det gælder også for husejer og tømrermester Jens Venøe Nielsen, der bor i et rækkehus fra 1980 i Hørsholm. 8 af naboerne i de 14 rækkehuse omkring ham lod sig inspirere og har nu fået dagslys ind i deres stuer via løsninger med VELUX ovenlys. Det startede med to nye ovenlysvinduer i tømrermester Jens Venøe Nielsens egen stue. Både han og hustruen blev begejstrede over ovenlysvinduernes virkning. Dagslyset strømmede ind i det 50 kvadratmeter store rum med stue og spiseafdeling, som tidligere var for mørkt. Naboerne så resultatet og lod sig inspirere til nye vinduer og mere lys fra oven. Nu har 8 af de 14 rækkehuse i bebyggelsen fået dagslys ind i deres stuer med lofter til kip. Tømrermester Jens Venøe Nielsen ser en ny udvikling i interessen for ovenlys blandt parcelhusejere. Ikke mindst ansporet af ønsket om en moderne og lys bolig, de gunstige lånevilkår og behovet for at få repareret parcelhusenes efterhånden 30 år gamle tage, der har udtjent deres levetid. ”Når mange husejere alligevel skal have deres tag repareret eller skiftet ud, er det en god anledning til at gøre deres gode parcelhus bedre. Med ovenlysløsningen tilføres huset nogle kvaliteter ud over det sædvanlige, og man kan give et godt hus nyt liv på en økonomisk overkommelig måde. Det er klart den billigste løsning,” siger Jens Venøe Nielsen, som har boet syv år i sit hus. EL-STYRET LYS ”Vi har seks meter til kip i stuen, hvor vi midt i loftet har fået sat to store ovenlysvinduer i, som fylder over 2 m2. Derfor valgte vi, at investere i vinduer, der kan åbnes med en el-styret fjernbetjening. Alle er helt vilde med lyset, som nærmest vælter ind i dagtimerne. Når jeg har vist det frem for naboerne starter jeg gerne med at rulle persienner for og derefter åbne dem helt – så kan man virkelig se forskellen fra før og til nu,” siger Jens Venøe Nielsen. 10 GIV GODE RÅD ”Enhver kreativ tømrermester bør give gode råd til sine kunder i lokalområdet om dette emne. Mange mennesker overser muligheden for at få lyset ind fra oven, men vi, som fagfolk, bør hjælpe dem til at træffe nogle fornuftige og ”lysgivende” beslutninger. Det er klart med til at forbedre deres bolig” siger Jens Venøe Nielsen, der taler ud fra masser af god erfaring med de store ændringer, han fik i sit eget hjem.
Download PDF fil