Projekt 9 Lys og luft til det gamle stuehus Familien Jensens stuehus i Klovborg fra 1940 blev moderniseret ved at åbne rummene op indenfor og få meget mere dagslys ned i køkken og alrum I samråd med tømrermester Niels Dalgaard fra NIDA BYG A/S i Brædstrup blev det valgt at montere ikke mindre end 16 nye VELUX ovenlysvinduer i tagetagen. Ved at åbne op til tagetagen i køkkenet og alrummet er der skabt et spændende og lyst rum. Over køkkenet skyder stuen sig nu ind i fællesrummet med god kontakt mellem etagerne. Tre VELUX ovenlysvinduer i hver side af loftet giver masser af dagslys til det flotte rum. Da vinduerne sidder meget højt oppe i rummet, er der monteret INTEGRA® ovenlysvinduer med fjernbetjening af både vinduer og rulleskodder. ”Vi synes selv, vi har fået lavet en rigtig god og kreativ løsning sammen med Niels og hans folk”, fortæller Jakob Voldby Jensen, ”Det tætte samarbejde med Niels har betydet en hurtig beslutningsproces, hvor der ikke er langt fra tanke til det færdige resultat. Vi får nu rigtig meget dagslys ind på alle etagerne, og de højtsiddende vinduer over køkken/alrummet giver så meget lys, at vi ruller skodderne for, når solen virkelig skinner. Sammen med de lyddæmpende plader på loftet har vi fået et hus, der er rart at bo og opholde sig i”, slutter Jakob V. Jensen. ”Det var et tæt og inspirerende samarbejde med kunden, der førte til en masse gode løsninger, hvor der er kælet for detaljen,” siger tømrermester Niels Dalgaard, ”det har fra starten været opgaven at få en mere moderne og luftig indretning af huset med så meget dagslys ind i huset, som muligt. Derfor blev det jo lige lidt mere end det, at sætte ovenlysvinduer i taget. På tværs af køkken/alrummet er der indlagt en DIP, der bærer stuens spær, så der kan åbnes op mellem etagerne. På tagetagen sikrer ovenlysvinduerne, at rummene optræder lyse og venlige – og giver mulighed for at lufte ud på tværs af huset,” slutter Niels Dalgaard. Jakob Voldby Jensen og tømrermester Niels Dalsgaard foran det flotte stuehus. Udsigt fra stuen på 1. sal. De store ovenlysvinduer giver et godt lys til både køkken/alrum og stue. VELUX trippel ovenlysvinduer sikrer masser af dagslys til trappen. I soveværelset sørger mørklægningsgardiner for en god nattesøvn. Dejligt lyst badeværelse.
Download PDF fil