7 køkkenet, hvor dagslyset er uovertruffen til at gengive madens farvenuancer. Jeg synes, at vi fortjener kvalitetslys i de kostbare timer, vi er i hjemmet. Hvis ovenlysvinduerne er placeret rigtigt, vil rummet virke naturligt og selvfølgeligt. Her er VELUX visualizer og VELUX ovenlysdesigner gode redskaber til at lege med ovenlysmulighederne”. Det er vigtigt, at ovenlysvinduernes lysninger er lyse, fordi det reflekterer lyset ind i rummet og opbløder kontrasten til væggen omkring. Sammenfatningsvis kan man sige: • Placér ovenlysvinduer så dagslyset er der, hvor man skal være. • Skab lysrum med dagslyset fra ovenlysvinduerne, og brug overgangen mellem lysrum som overgang mellem rummets funktionsområder. • Højt placerede vinduer giver lys i en stor del af rummet og får rummet til at opleves som stort og aktivt. • Lavt placerede ovenlysvinduer giver en intim stemning og udsigt – husk at man gerne vil kunne se ud, også når man sidder ned. • Kombinationen af højt og lavt placerede ovenlysvinduer kan give spændende rum. • Kunstig belysning skal ligeledes tænkes ud fra funktioner – mennesker har godt af dagslyset om dagen og varmere lys om aftenen (som fra et bål). Tænk derfor dagslys til daglig aktivitet og varmere, kunstig belysning til afslapning og aftenhygge.” Hvordan kan der opnås spændende boligrum med dagslys? ”Øjet kan ikke se lyset i sig selv. Vi ser først lyset, når det rammer en overflade, dvs. at vi i virkeligheden kun ser belyste materialer. Derfor handler det om hvilke overflader og materialer, ovenlyset belyser. Kvaliteterne ved lyset her i Norden er, at det er så foranderligt, at skumringen er lang og smuk – og så de lave solhøjder. En lille solstråle kan f.eks. vandre gennem flere rum. Det er en god idé også at undersøge, hvilke flader, der rammes af sollyset i løbet af året. Rummets overflader, gulvet og vægge er, som sagt, afgørende for oplevelsen af lyset. Lyse farver reflekterer mest dagslys, mens mørke materialer kan tilføje dramatik. Merete Madsen er uddannet arki- tekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i København. Hun har efterfølgende specialiseret sig i belysning via en Ph.d. fra Arkitektskolen i København. Siden har Merete undervist og forsket i belysning ved arkitektskoler i København, Stockholm og Wellington, New Zealand. Samtidig har Merete haft egen belysningsrådgivningsvirksomhed, hvor hun primært har rådgivet arkitekter og kunstnere. I 2008 blev Merete ansat som belysningsarkitekt hos Grontmij, hvor hun i dag har det faglige ansvar for lysdesign og dagslysrådgivning. Dagslyset i vores huse er blandingslys Dagslyset indenfor i vores huse er en blanding af tre former for dagslys – sollys, himmellys og reflekteret dagslys. Alt efter rummenes orientering og tidspunkt på dagen vil dagslysets farve og intensitet afhænge af blandingsforholdet mellem de tre dagslysformer. Sollys er den direkte solstråling ind gennem vinduerne, som skaber stærke lys- og skyggespil i rummet. Men der er også meget varme i sollys, så man skal være forsigtig med ovenlysvinduer mod syd. Her kan lidt strejf af sollys være mere poetisk og give mere spil i rummet end masser af sydlys. Himmellys er ”grundbelysning”, der kommer fra alle retninger fra himmelhvælvingen. Det er det lys vi har mest af i huset. Himmellyset belyser rummet blødt og ensartet, men aftager med afstanden til vinduet. En god huskeregel er, at man helst skal kunne se himlen fra de steder i rummet, hvor man har behov for rigeligt dagslys. Reflekteret dagslys er det lys, som de udendørs omgivelser reflekterer ind gennem vinduerne og som rummets overflader kaster tilbage til vores øjne – det er i sidste ende det lys, der gør, at vi oplever rummet. Uden lys kan man jo ikke se et rum. Se mere om dagslys på velux.dk under ”For private” under menupunktet ”Inspiration”.
Download PDF fil