4 Salgstip Giv din kunde et bedre indeklima med markiser Anbefal, at de nye VELUX ovenlysvinduer allerede fra starten leveres med markiser. Det gør det nemmere for din kunde at kontrollere sollyset og få balance i energiregnskabet. Det er især ovenlysvinduer, der vender mod syd, hvor det kan være optimalt at kunne styre solens stråler. Men også ved vinduer, der vender mod vest og øst, kan det i den varme årstid være ideelt at have udvendige markiser. Effektiv styring af solvarmen Med VELUX markiser blokeres op til 90% af solens varmestråler, inden de når rudens glas og opvarmer rummet. Markiserne er gennemsigtige, så man bevarer udsigten til omgivelserne. Det betyder en effektiv varmebeskyttelse, der er med til at dæmpe solens varmepåvirkning af boligrummene om sommeren. Balance i energiregnskabet Sammen med den effektive naturlige venti lation gennem ovenlysvinduernes ventila tionsklap og den styrede varmepåvirkning med markiser, sikres et godt indeklima, hvor det er rart at opholde sig. Det kalder vi en bolig i balance – hvor der er balance i energiregnskabet, frisk luft og masser af dagslys. God rådgivning og god service Det er derfor god rådgivning at fortælle din kunde om fordelene ved at få vinduerne monteret med udvendige markiser, der både kan leveres med manuel, elektrisk eller solcelledrevet betjening. Det er også god service, hvis du monterer markiserne fra starten, så du gør det lettere for kunden. Dermed kan du aflevere en færdig ovenlys løsning, der sikrer en tilfreds kunde – og så betyder det jo også større indtjening til dig.
Download PDF fil