Salgstip 7 Tilstræb Balancen i bygningen Se på husets karakteristika og på tagflade og facade. Betragt bygningen som en helhed og find de usynlige linjer, der karakteriserer facaden og eventuelle tagkomponenter, som f.eks. eksisterende tagvinduer, kviste, skorstene m.v. til at finde de optimale placeringer. Undgå Bygningens naturlige linier Brug lodrette og vandrette linjer defineret af facadens vinduer, døre, karnapper m.v. til at sikre sammenhæng med facaden. Harmonien i tagfladen Benyt gentagelser eller symmetri til at sikre en harmonisk tagflade. Bygningens midterakse vil ofte fungere godt som spejlingsakse for symmetrisk fordeling. Skitsér eventuelt facaden og tagfladen på ternet papir og afprøv sammen med kunden, hvordan tagfladen kan disponeres med nye ovenlysvinduer. Skæve vinkler I meget skæve tagflader bør man fravige reglen om altid at montere ovenlys med over og underkarm i vater. Hvis ikke, risikerer man at fremhæve skævheden yderligere i tagfladens møde med ovenlyset i vatter. Sørg for at orientere kunden om dette forhold, for at undgå efterfølgende diskussion. Konstruktion og lysindfald Tæt placering mod skotrende, kviste, brandkamme efterlader et ”klemt” udtryk og gør løsningen sværere rent byggeteknisk. Vær opmærksom på eventuel skyggegener fra kviste eller brandkamme.
Download PDF fil