10 Produkt Nu er det legende let at åbne og lukke det højtsiddende ovenlysvindue med fjernbetjeningen – uden, at der er trukket el-ledninger frem til motoren. Ny soldrevet automatik til gamle VELUX ovenlysvinduer Nu kan du tilbyde dine kunder VELUX solcelledrevet tilbehør som fjernbetjent vinduesåbner og solafskærmning ude som inde – uden at der skal trækkes el-ledninger til ovenlysvinduerne. Solcellesystemerne leveres komplet med alle nødvendige dele, og er hurtige at montere. Alle produkterne kommer med udførlig monteringsvejledning, som viser montagen trin for trin. 1 2 VELUX solcelledrevet vinduesåbner KSX 100 Med den solcelledrevne vinduesåbner KSX 100 kan højtsiddende eksisterende VELUX ovenlysvinduer nu få samme komfort som VELUX INTEGRA® ovenlysvinduer. KSX 100 kan monteres på under ½ time. Den fjernbetjente motor i vinduesåbneren drives af et batteri, der lades op fra solcellepanelet uden på vinduets topkasse. Der skal således ikke føres el-ledninger frem til vinduet, og der er ingen styreboks – alt er integreret i motoren. Til at styre vinduets åbne-/lukkefunktion medleveres samme type fjernbetjening som anvendes til VELUX INTEGRA® vinduerne. Normalt monteres solcellepanelet indefra i sin holder, der er klæbet fast på ovenlysvinduets rengjorte topkasse. Ledningen føres ind under topkassen. Afmærkning af skruehuller foretages med den medleverede skabelon. Derefter monteres motor og batteri på karmen under topkassen og tilsluttes solcellepanelet. 3 4 Klapbeslaget klikkes på lukkebeslaget og skrues fast. Magnetlåsen klikkes på låsemekanismen. Alt medfølger til enkel montage – skræddersyet til vinduet. Motoren registreres i fjernbetjeningen og ventilationsklappen lukkes. Derved kobles motorens kæde til klapbeslaget på vinduets ramme, og vinduet er nu klar til brug. Pakken med KSX 100 indeholder alle delene til montagen. Derudover skal du bruge målestok, boremaskine, skruetrækker og evt. nedstryger.
Download PDF fil