PRODUKTER ISOLERINGSSÆT / INDBYGNINGSPAKKE TÆT PÅ DET USYNLIGE Det er ikke kun det øjet ser, der kendetegner de gode løsninger. Et hus eller en bygningsdel kan være nok så smuk på overfladen, men er der skjulte fejl og mangler, vil det smukke indtryk hurtigt blegne. Det danske klima er en barsk kvalitetskontrol for vore huses detaljer. Nogle kender en variant af talemåden ”Hvis der findes en vej for vandet, skal vandet nok finde den”. Og godt hjulpet af drilske vinde er der noget om snakken. Ikke bare slagregn og fygesne, men også træk ind i isoleringen og kuldebroer i konstruktionerne, kan skabe problemer for både hus, indeklima og varmeøkonomi. For altid at opnå en korrekt indbygning, som er tæt og sikker, har vi sammensat en indbygningspakke der består af: BYGNINGSP IND RO ISOLERINGSSÆT – består af en ramme i polyethylen, der eliminerer kuldebroer og sikrer en god karmisolering af vinduet. Når isoleringssættet er monteret på hjælpelægterne, lægges vindueskarmen direkte heri og fastgøres. Nemt, hurtigt og sikkert. UNDERTAGSKRAVE Når karmen er monteret, er det vigtigt at undertaget slutter tæt omkring vinduet. Undertagskraven sørger sammen med den medfølgende afvandingsrende for, at hverken vind eller vand kan slippe ind i konstruktionen. INDDÆKNING R • GARA KTE NT DU I NLYSVIN OVE DU E PÅ 10 ÅR Til sidst monteres inddækningen på traditionel vis, og taget lukkes. Tæt fra inderst til yderst. Du sparer tid og kunden får den bedst mulige løsning. Derfor giver VELUX nu ikke bare 5, men hele 10 års garanti på vinduet! INDDÆKNINGSFORKANT – NU I LØSSALG VELUX har modtaget et overvældende antal henvendelser fra håndværkere og forhandlere, der gerne vil købe vort plisserede alu-skørt i løs vægt. Derfor har VELUX fra den 1. august besluttet at tilbyde skørtet som et seperat produkt. Siden 1. december 2002 har det været forbudt at anvende bly til inddækninger i nybyggeri. De sidste 5 år har VELUX arbejdet intenst på at udvikle et materiale til erstatning for det traditionelle blyskørt, som udgjorde nederste afslutning på vores inddækninger. Resultatet er et 2-lags aluminiumsskørt med et tungt, klæbende mellemlag. Skørtet har alle de gode egenskaber, der kendetegnede det plisserede blyskørt, men er uden de uheldige miljøpåvirkninger, som blyet kunne forårsage. Produktet er utroligt nemt at tildanne og kan derfor anvendes til langt de fleste opgaver, hvor der tidligere har været anvendt bly som inddækning. VELUX alu-skørt leveres i ruller af 400 cm med en bredde på 25 cm. Skørtet kan tilpasses profilerede tagmaterialer med niveauforskelle på op til 9 cm. For yderligere information ring 45 16 45 16 eller klik ind på www.velux.dk 10 DÆKNINGE RO IND R, G
Download PDF fil