6 Rundt om solen Lys og mørke skaber balance Vi ved, at en passende mængde dagslys i vores boliger og på vores arbejdspladser har afgørende betydning, for at vi trives. Lyset har indflydelse på om vi synes, at rummene er rare at være i. Hvor meget en passende mængde dagslys så udgør og hvordan lyset optimalt ledes ind i huset, er kilde til stadig forskning. Hvordan oplever vi lyset og hvilken virkning det har på vores sundhed? Det er de lodrette flader, der modtager mest dagslys fra facadevinduer. Mens det er de vandrette flader, der modtager mest lys fra ovenlysvinduer og kunstig belysning. Derfor får valget af farver til rummet og inventar stor betydning for belysningsintensiteten. Lyse farver reflekterer mere lys end mørke farver, og kan dermed bidrage til et godt lysniveau. Lys, mørke og sundhed Det er vekselvirkningen mellem lyset om dagen og mørket om natten, der opretholder vores naturlige døgnrytme. Om dagen skal vi have meget sollys og om natten skal vi helst sove i totalt mørke, for at søvnhormonet Melatonin frigives. Melatonin styrker vores immunforsvar og beskytter kroppens celler. Modsat har dagslys indflydelse på vores synskvalitet og velvære. Hvis belysningsmiljøet er uhensigtsmæssigt, kan det give øjenirritation, ubehag, træthed og hovedpine. Meget dagslys har således stor betydning for vores humør og velvære. I det mørke halvår viser det sig ved, at mange får en såkaldt ”vinterdepression”, som netop behandles med lysterapi. Tilstrækkeligt dagslys ind i rummene Meget lys fra én side i et rum skaber tilsvarende mørke i den modsatte side. Lys på begge sider skaber bedre harmoni. Intensiteten af lyset falder hurtigt med afstanden til vinduet. Det betyder, at allerede et par meter fra vinduet er dagslysfaktoren under 25-30% af lyset ved vinduet. Derfor bør arbejdspladser placeres så tæt ved vinduet som muligt, og mindre lyskrævende aktiviteter som ophold og samtale længere ind mod husets midte. Det kan i mange tilfælde være vanskeligt at få nok lys ind i bygningen alene ved facadevinduer. Det betyder ofte, at facadevinduerne planlægges større for at få tilført nok lys ind i rummet. Det får så den konsekvens, at syd- og vestvendte facader ofte skal forsynes med afskærmning mod direkte sol med stort tagudhæng, gardiner eller udvendige lameller. Tilførsel af dagslys får større betydning Fra undersøgelser ved vi, at mange danskere i gennemsnit opholder sig op til 90% af tiden i indemiljøet, og derfor får tilførsel af dagslys ind i vores huse særlig stor betydning. Sammenholdt med, at vi i de kommende årtier skal reducere bygningernes energibehov med 25-30%, stiller det øgede krav til bevidstheden om rigtig anvendelse og placering af bygningernes vinduer, så dagslyset i videst mulig omfang dækker belysningsbehovet. God dagslyskvalitet med ovenlys Forsøg har vist, at VELUX ovenlysvinduer giver mere end dobbelt så meget dagslys som facadevinduer. Så selv små ovenlysvinduer kan bringe dagslys helt ind i de mørkeste kroge og have stor virkning på vores oplevelse af rummets lysintensitet. Og med mulighed for helt at mørklægge rummet, bidrager ovenlysvinduer til at kombinere sundhed og velvære med energibesparelse og god dagslyskvalitet. Hvad er godt dagslys? Oplevelsen af godt og tilstrækkeligt dagslys beror på forskellen i lys og skygge eller variationen mellem kraftigt lys til arbejdsopgaver og dæmpet lys ved ophold. Lyset må dog ikke blænde eller flimre, for så bliver det ubehageligt at opholde sig i rummet. Du er altid velkommen til at rette henvendelse til din lokale VELUX konsulent, hvis du har opgaver, hvor det er vanskeligt at forudse virkningen af dagslyset fra VELUX ovenlysvinduer.
Download PDF fil