SALGSTIP MESTEROPBAKNING FÆRDIGT ARBEJDE – FLOT RESULTAT Huset i Gødvad ved Silkeborg står nu færdigt. Og Jeanette og René er helt overvældet over det store lysindfald, der blev resultatet af samarbejdet mellem bygmester og VELUX konsulenten. Takket være det milde vejr i efteråret og vinteren, kunne Jeanette Willer og René Poulsen rykke ind i deres nye hus allerede sidst i januar. Det var lidt af en overraskelse for parret hvor meget, det egentligt betyder for velværet, at der blev monteret ovenlys over husets mørkere kroge. ”Lyset vælter bare ned”, siger Jeanette Willer, ”det er fantastisk, hvad det betyder for rumoplevelsen. Man bliver glad og opstemt ved at opholde sig i huset, selv på en kedelig januardag med regn”, siger Jeanette. Også set udefra giver ovenlysvinduerne huset et plus. Vi er simpelthen så glade for vort nye, lyse hus. Nu skal vi bare have ordnet haven her til foråret, og det glæder vi os til at tage fat på”, slutter René Poulsen. LYSET BLEV PLANLAGT FRA STARTEN Det var et af parrets ønsker til huset under planlægningen, at det skulle blive et lyst og venligt hus. Derfor foreslog parret, at der ud over de to VELUX ovenlysvinduer i køkkenet blev suppleret med yderligere ovenlysvinduer i stue og bryggers. Med bistand fra VELUX konsulenten blev placeringen nærmere aftalt med bygmesteren. På grund af skotrenden over bryggerset, blev ovenlysvinduet i bryggerset flyttet til entréen. NEM FJERNBETJENING Alle ovenlysvinduerne er de nye elektrisk styret VELUX INTEGRA GGU vinduer. ”Jeg var meget spændt på, hvor let det var at programmere vinduerne med den nye smarte fjernbetjening”, fortæller René Poulsen. ”Men det var utroligt nemt, og efter bare 10 minutter havde vi fuld kontrol over alle ovenlysvinduerne. Det store ovenlysvindue sørger for at entréen virker lys og venlig. Fjernbetjeningen gør fornøjelsen ved ovenlysvinduerne endnu større. 8 Lyset, der vælter ind fra ovenlysvinduerne, tilfører rummet en ekstra dimension.
Download PDF fil