MESTEROPBAKNING ENKEL MONTAGE I KOMPLEKS TAGKONSTRUKTION Fra 2 til 5 ovenlysvinduer blev resultatet af overvejelserne om mere lys ned i det nye 1-plans hus i Gødvad ved Silkeborg. Selvom husets enkle tag dækker over en konstruktion med såvel saksespær som gitterspær – så er indbygning af ovenlys og lysskakt en overkommelig opgave. To af de tre ekstra VELUX ovenlysvinduer er nemlig placeret i stuen, hvor loftet går til kip. Det sidste var placeret i bryggerset, men blev på grund af en skotrende flyttet til entreen. ”Vi har fået leveret alle vinduer og inddækninger præcis til tiden, så det har været lige til at gå til”, fortæller bygmester Jørgen Dyhrberg. ”Men vi er jo også vant til at montere VELUX vinduer. Vi valgte at lave loftkonstruktionen til kip i entreen for ikke at få for stor højde på lysskakten her”. Der er aldrig problemer med indbygningen – alt leveres i overskuelig emballage. Så det er en overkommelig opgave, da alle delene passer til hinanden. Det er rart at kunne levere en byggevare, der med garanti opfylder kundens forventninger til udseende og brugervenlighed”, slutter Jørgen Dyhrberg. NU ER DINE KUNDER ”KLÆDT PÅ” TIL AT FÅ LYS NED I BOLIGEN Udstillingen ”Boligdrømme for Alle” i Herning er forbi, og vi kan nu se tilbage på nogle dage med stor publikumsinteresse for løsningerne fra VELUX. Næsten 27 .000 besøgte udstillingen i de 4 dage den varede. Og mange kom forbi den store VELUX stand, hvor man kunne se alle facetter af vort brede program af ovenlysvinduer og tilbehør. Der er således stor chance for, at der også blandt dine kunder er nogle, som har været på udstillingen. Og med den store opmærksomhed, der har været om 5 udstillingen, er interessen for at få mere lys ind i boligen større end nogensinde. Du har derfor en unik mulighed for at få positiv respons i dit lokalområde. Hvis du selv har planer om at gøre en indsats, f.eks via lokal udstilling, er VELUX klar til at bakke dig op med brochurer, prislister eller demo-vinduer til dit arrangement.
Download PDF fil