PROJEKT TØMRER SÅ MULIGHEDERNE FOR MERE LYS Lotte Wackerhagen i Løsning er meget glad for ”sin” lokale tømrermester – og for det flotte resultat af et tagskift, der tog en anden vending end oprindeligt planlagt. ”Det har været en god opgave – Lotte har været meget åben for vores forslag, og jeg er glad for, at resultatet har levet op til de forventninger, jeg havde stillet Lotte i udsigt. Den store stue er nu lys og venlig,” slutter Gert Langvad. Husets stue ligger på første sal med god udsigt over byen. Taget trængte til at blive fornyet, og dermed også til udskiftning af de ovenlysvinduer, der i forvejen var i taget. Det lignede et ”lige-til-arbejde”, men tømrermester Gert Langvad fra Erik Jensen, Kragelund A/S, vurderede at stuen kunne trænge til mere lys. Tømreren fortalte Lotte Wackerhagen om mulighederne ved at gå længere end blot at udskifte det ene ovenlysvindue, der i forvejen var i stuen. I første omgang blev det eksisterende ovenlysvindue udskiftet og suppleret med to nye VELUX GGU ovenlysvinduer. Men hos Lotte var der altid morgenkaffe, ”og det er jo lige der, man bliver kreativ,” siger partneren Kaj Jakobsen, der forestod ombygningen. ”Der skulle mere end et ekstra vindue til for at lyse den store stue op, så vi foreslog indbygning af i alt 4 nye ovenlysvinduer i tagets sydvendte tagflade”. BEDRE VARMEØKONOMI Lotte ønskede vinduerne placeret lavere end normalt og forsynet med en bred, gennemgående marmorvinduesplade. Tømreren løste opgaven ved at flytte stuens skunk længere ud og monterede vinduerne parvis. Nu vælter lyset ind i stuen, selv på regnfulde dage. ”Det har betydet, at jeg på 1. sal nu kun bruger ca. 20% af den varme, jeg bruger nedenunder. Vinduernes lavere placering giver mig mulighed for at se ned på vejen. Og når der kommer børn, er det en yndet plads at sidde i den lave vindueskarm”, fortæller Lotte Wackerhagen. 4 4 nye ovenlysvinduer, i husets sydvendte tagflade, lyser nu den store stue op.
Download PDF fil