Fagtip 7 ysvinduer” BBX dampspærrekrave sikrer tæt resultat – hver gang Når du bruger BBX dampspærrekraven er det både nemmere at udføre dampspærren ved ovenlysvinduet, og du opnår et mere sikkert og holdbart resultat Nogle håndværkere har den opfattelse, at der kan være en besparelse ved selv at fremstille en dampspærrekrave. Men sagen er, at det tager lang tid at tildanne og tætne dampspærren, så den er helt tæt. Andre håndværkere mener også, at det ikke er nødvendigt med en dampspærre mellem lysningspanel og isolering. Men uden dampspærre siver varm og fugtig indeluft ud i tagkonstruktionen, hvor den møder de kolde tagmaterialer og kondenserer. Når så kondensvandet drypper ind ved f.eks. indfatningen, tror kunden, at det er ovenlysvinduet, der er utæt. Da dampspærren mangler, er det selvfølgelig den værst tænkelige situation i relation til fugt, svamp og skimmel. Mere sikker med færdiglavet dampspærre VELUX Gruppen har løbende forbedret BBX dampspærrekraven, så en korrekt udførelse omkring ovenlysvinduet opfylder Blower Door testen i henhold til BR10. Netop heri ligger en stor besparelse, fordi det er ekstremt dyrt efterfølgende at finde og udbedre utætheder. Per Høilund, Høilund Byg ApS Hurtig montage med sikkert resultat Dampspærrekraven er fremstillet i PE-folie med svejste hjørner og silikonekanter. Montering i ovenlysvinduets not foregår ved at presse de fleksible silikonelæber i spænd med et specialværktøj, der er vedlagt dampspærrekraven. Hjørnerne fastholdes med hjørneforstærkninger, og samling med husets dampspærre sker med den medfølgende dampspærretape, der har ekstrem god vedhæftning. Ved pudsede skråvægge fastgøres dampspærrekraven til den pudsede overflade med butyltape. Det er meget vigtigt, at der etableres et ventileret hulrum langs siderne og over ovenlysvinduet. Hurtig montering med "klikkapsler" uden skruer.
Download PDF fil