10 Fagtip Lysskakt gennem taget i 1-planshuset med hældningstag og vandret loft Det kan være vanskeligt at få nok lys ind i boligen udelukkende med facadevinduer – særligt i lidt ældre 1-planshuse med vandret loft og et stort tagudhæng. Her bidrager facadevinduerne ikke altid med det fornødne dagslys. Dagslyset forsvinder hurtigt, i takt med at du bevæger dig væk fra et vindue. Bare to meter fra vinduet er lysmængden faldet til under en fjerdedel af det oprindelige lysindfald. Du kan hjælpe dine kunder med at tænke en ovenlysløsning ind i deres bolig – selv om 1-planhuset har gitterspær og vandret loft. Etableringen af en lysskakt er nemmere end de fleste tror, og det forsyner boligen med masser af dagslys og frisk luft – en markant forbedring, der både øger boligens brugs- og salgsværdi. Mulighederne for at etablere lysskakt: – i ét spærfag hvor hele spærfaget er åbnet Ønsker din kunde at åbne et helt spærfag med et ovenlysvindue i den ene tagflade gør du sådan: • Ingen udveksling i spærhovedet eller spærfoden • Spærfod og -hoved danner grundlag for loftsiderne • Spærfaget laves som et paralleltag – i ét spærfag der er delvist åbnet Ønsker din kunde en mindre åbning af loftet kan du udføre en lokal lysskakt. • Ingen udveksling i spærhovedet eller spærfoden • Mellem spærene monteres understøtning til lysskakten, som danner grundlag for loftsiderne • Mindre indgreb i tagkonstruktionen
Download PDF fil