Fagtip 15 VELUX BBX dampspærrekrave gør dit arbejde nemmere og sikrer en tæt løsning Nogle håndværkere har den opfattelse, at der kan være en besparelse ved selv at fremstille en dampspærrekrave. Men sagen er, at det tager lang tid at tildanne og tætne dampspærren omkring ovenlysvinduet. Er dampspærren samtidigt ikke helt tæt, så siver varm og fugtig indeluft ud i tagkonstruktionen. Derved kan der være risiko for, at det vil kondensere og dryppe ind ved f.eks. indfatningen. Kunden vil tro, at det er ovenlysvinduet, der er utæt, selvom årsagen i virkeligheden er en utæt dampspærre. Derfor er det oplagt at anvende VELUX BBX damspærrekrave til at løse opgaverne med. Dampspærrekraven foldes ud, og det kontrolleres, at den passer til det aktuelle ovenlysvindue. VELUX BBX dampspærrekrave er fremstillet i PE-folie med svejste hjørner og silikonekanter. Den er præfabrikeret til direkte montering i ovenlysvinduets not. De fleksible silikonelæber presses i spænd med det vedlagte specialværktøj. Det er vigtigt, at begge silikonelæber er trykket helt imod noten. For ekstra sikkerhed monteres de medfølgende hjørneforstærkninger i ovenlysvinduets hjørner med skruer. VELUX BBX dampspærrekrave tilskæres og tapes sammen med husets øvrige dampspærre ved hjælp af den medfølgende dampspærretape, der har ekstremt god vedhæftning.
Download PDF fil