Produkt 3 Nyt tagvindue til fortidens byggestil, der lever op til nutidens krav Bor dine kunder i en historisk bygning, kan du tilbyde dem flere VELUX løsninger Nyhed VELUX GVR klassisk tagvindue Fra den 1. april har du mulighed for at tilbyde dine kunder vores nye GVR klassiske tagvindue til fredede og bevaringsværdige bygninger. Det nye VELUX GVR tagvindue er inspireret af det traditionelle loftsvindue i støbejern, som findes overalt i den ældre bygningsmasse. Vinduet er forsynet med en svagt buet overkarm og ramme og har moderne isolerende egenskaber, der gør det ideelt til renovering af lofter og tagkonstruktioner. Det nye tagvindue er specifikt udviklet til beboede rum, der kræver opvarmning. Det kan fås i varianterne 6- og 9-stensvindue. VELUX GVR klassisk tagvindue til fredede og bevaringsværdige bygninger fås med zinkeller kobberinddækning til tegl og skifertag. VELUX GVO tagvindue VELUX GVO anvendes i talrige historiske bygninger som et moderne alternativ til det traditionelle støbejernsvindue. Det er udstyret med en svagt buet overkarm og ramme. Tagvinduet GVO anbefales som alternativ til det traditionelle støbejernsvindue ved renovering af uopvarmede rum. Er der tale om renovering af opvarmede rum, kan du med fordel vælge GVR med ekstra isolerende egenskaber. VELUX GGL/GPL ovenlysvinduer VELUX GGL/GPL betegner vores normale pivot- og tophængte ovenlysvinduer, men i disse to versioner har vi tilpasset udseendet, så det passer til stilen i ældre byggeri. På rudens overside er der tilføjet en pyntesprosse, der deler ruden i to felter. Samtidigt er det muligt at bestille inddækning og beklædning i en sort specialfarve, der i større grad harmonerer med den historiske kulisse.
Download PDF fil