4 Leder Fornyet energi til mere udvikling Kære Tømrermestre Jeg er netop tiltrådt som ny direktør i VELUX Danmark. Mit navn er Mick Schou Rasmussen, og jeg efterfølger Jesper Salskov Jensen, der har søgt nye udfordringer. Jeg glæder mig til at videreføre og udbygge det samarbejde, som er etableret mellem jer som håndværkere og VELUX Danmark. Vi skal styrke vores relationer til hinanden og udvikle de forretningsmuligheder, som det hele jo handler om. Jeg glæder mig ikke mindst til at videreudvikle samarbejdet om energioptimale løsninger til byggeriet sammen med jer. Inden for dette felt ligger mange og store udfordringer for alle parter i byggebranchen – særligt for os professionelle, der sammen skal hjælpe hinanden med at udvikle og etablere de bedste løsninger for vores kunder. Bl.a. skal vi sørge for at rådgive den private bygherre optimalt. Håndværkeren som boligejerens energirådgiver I foråret lancerede VELUX Gruppen sammen med Danfoss, Grundfos og Rockwool, et nyt samarbejde under navnet BetterHome. Formålet med samarbejdet er at få Danmarks boligejere til at energirenovere deres boliger. Ny hjemmeside i luften Den nye hjemmeside, www.betterhome.today er nu i luften. Private boligejere inviteres til at tilføre deres hjem ny energi. De bliver præsenteret for 3 inspirationspakker. Herefter kan de indtaste telefonnummer eller e-mail for at blive kontaktet af nærmeste BetterHome håndværkspartner, der på tværs af faggrænser er uddannet til at gennemgå deres bolig. Hjemmesiden leverer kvalificerede leads – navne og kontaktdata på boligejere, som aktivt udtrykker interesse for at energirenovere boligen. Der er også udviklet en professionel konfigurator – et program, som assisterer håndværkspartneren med at kortlægge den enkelte boligs forbedringsmuligheder ud fra kundens bygningssituation og ønsker. Dernæst tilbydes boligejeren et konkret tilbud på en samlet løsning inkl. udførelse, der både sparer energi og forbedrer hjemmets komfort. Faglige tips I dette nummer af Solsiden har vi fokus på både fagrelaterede emner om montering og mere forretningsmæssige emner. Rent fagligt er der fokus på, hvordan du isoleringsmæssigt bedst indbygger ovenlysvinduet med VELUX lysningskit LSG. Vi giver dig også tips til, hvordan du meget enkelt kan opgradere dine kunders manuelt betjente ovenlysvinduer til fjernbetjente, programmérbare ovenlysvinduer via eftermontering af VELUX INTEGRA® solcelledrevet opgraderingssæt. Fælles indsats skaber resultat Vores samarbejde handler også om at udnytte de forretningsmæssige muligheder – eller med andre ord: Hvordan hjælper vi hinanden med at skaffe flere kunder? I dette nummer er der ikke mindre end to artikler, som er fantastiske eksempler på, hvordan fælles indsatser har bidraget til nye forretningsmuligheder for et par af jeres tømrermesterkolleger. På vej mod årets afslutning vil jeg ønske alle rigtig glædelig jul og godt nytår. Et nytår, som forhåbentlig bliver med øget aktivitet i byggebranchen – til gavn og glæde for os alle sammen. BetterHome er i luften med ny hjemmeside www.betterhome.today, der guider boligejere frem til kvalificerede håndværkere, der på tværs af fagområder kan hjælpe med at energirenovere deres boliger. Uddannelse på tværs af fag BetterHome er igangsat og afprøves indtil videre sammen med en mindre gruppe af håndværkere, der på tværs af fagområder kan hjælpe boligejerne med energirenovering. I samarbejde med de øvrige producenter har VELUX Danmark medvirket ved uddannelse af håndværkerne for at kvalificere dem til at løse energirenoveringsopgaver for boligejere. Mick Schou Rasmussen Direktør, VELUX Danmark A/S
Download PDF fil