Fagtip 11 Energikravet til ovenlyskuplen forventes skærpet fra en U-værdi på 1,65 W/m2K til 1,4 W/m2K målt efter kuppel-metoden, når det nye bygningsreglement 2015 træder i kraft 1. januar. Tips til montering af tophængte VELUX ovenlysvinduer Når du monterer tophængte VELUX ovenlysvinduer og skiller rammen fra karmen, skal rammen åbnes som et vippevindue. Undgå at åbne ovenlysvinduet i tophængt position, når du afmonterer rammen i et tophængt VELUX ovenlysvindue. Sker det, aktiveres fjedrene i sidekarmen. For at få rammen ned igen, skal fjedrene frakobles hejseværket. Herefter kan du åbne vinduet som vippevindue, aktivere sikringspalen i hængslerne og udtage rammen. Sådan frakobler du sidefjedrene 1 2 I slidsen på overkarmen ser du en lang rund stang med et U-formet fladjern med tappe. Fladjernet løftes op af slidsen i begge sider med en skruetrækker med lige kærv. Løft samtidigt op i rammen, da du herved tager egenvægten af ruden fra beslagene. Rammen lukkes ned, mens bundhåndtaget står i åben position. 3 Herefter kan rammen tages ud på helt normal vis som vippevindue ved at trykknappen presses ind, f.eks. med en skruetrækker. Det sparer dig for en masse tid på byggepladsen.
Download PDF fil