14 Projekt ”De nye lysningspaneler er lette at arbejde med” Nye VELUX ovenlysvinduer i bad og værelser fik fugtresistente VELUX lysningspaneler af kunststof Da taget på huset i Tranbjerg ved Aarhus skulle udskiftes, blev de fire ovenlysvinduer også udskiftet til nye VELUX ovenlysvinduer. Samtidig monterede tømreren for første gang de nye VELUX lysningspaneler LSD af kunststof. Odder Tømrer- & Snedkerforretning har stået for udskiftningen af taget, og tømrer Troels Brosbøl har monteret de nye lysningspaneler. ”Det gik fint med at samle og montere lysningerne”, siger Troels og fortsætter: ”Bare man følger monteringsvejledningerne, så er det nemt at overskue. Der var tale om fire VELUX MK08 (78 x 140 cm) GGU ovenlysvinduer, så lysningerne fyldte noget. Derfor stod jeg udenfor og samlede lysningspanelerne – og efterfølgende var det let at bære dem op på 1. sal.” Klik, klik, klik… ”Det gik nemt med at samle panelerne med klik-systemet. Med 45 cm isolering under taget og en skunkhylde ved alle lysningerne skulle panelerne tildannes. Bearbejdningen med at tilskære panelerne var også nem, og resultatet blev fint. Den nye lysning gav også god plads bag skunkhylden til isolering, så der ikke er nogen kuldebro. Dampspærrekraven BBX, som er en del af hele pakken, var let at montere i karmens fals – og den hænger fast”, fortæller Troels. Troels slutter: ”Det er blevet et flot resultat med de nye lysningspaneler og en glad husejer, der samtidig sparede malerarbejdet”. Huset fik nyt tag og fire nye VELUX ovenlysvinduer med nye lysninger. Troels Brosbøl fra Odder Tømrer- & Snedkerforretning er begejstret for de nye VELUX lysningspaneler LSD – de er nemme at montere, og så spares malerarbejdet. Den flotte lysning af kunststof er perfekt til vådrum som badeværelset. De nye VELUX lysningspaneler giver plads til isolering under vinduet, så kuldebro undgås. VELUX lysningspanelet spreder dagslyset jævnt i værelset.
Download PDF fil