Planlægning Byggelovgivning Nybyggeri: Ved nybyggeri skal der foretages en energirammeberegning. Tilbygninger/ændret anvendelse: Ved tilbygninger/ændret anvendelse er komponentkravet til ovenlysvinduet Uw ≤ 1,7 W/m2K. Ombygning/vedligeholdelse: Ved ombygning/vedligeholdelse gælder Eref-værdierne, som er et udtryk for energibalancen. Eref ≥ -10 kWh/m2. 1 KRAV TIL ARBEJDSSIKKERHED VED INDBYGNING Med hvert VELUX produkt leveres en vejledning, der anviser den korrekte montering af produktet. Selve håndteringen af produktet – fra levering til færdig indbygning i taget – afhænger af produkttype og -størrelse og de aktuelle indbygningsforhold. På VELUX hjemmeside findes en leverandørbrugsanvisning i, hvordan håndteringen kan tilrettelægges. VELUX ovenlysvinduer kan i mange tilfælde indbygges indefra, så man undgår at skulle arbejde ude på taget. Hvis arbejdet kun kan udføres udefra, skal man være særlig opmærksom på risikoen for fald og nedstyrtning og træffe de nødvendige foranstaltninger ift. arbejdsmiljølovgivningen. Det kan f.eks. gøres ved at etablere stillads eller rækværk ved tagfoden. Er der tale om kortvarigt ophold på tagfladen, kan man ofte benytte faldsikring (sikkerhedsbælte med line). Man skal desuden sørge for at undgå tunge og skæve løft ved indbygningen af VELUX ovenlysvinduer. Der findes egnede hjælpeværktøjer til montering af ovenlysvinduer, hvorved man reducerer eller undgår tunge løft. Hvis man bruger sugekopper, skal man være opmærksom på, at ovenlysvinduets rude kan have en belægning, der ikke tåler silikonebaserede sugekopper. Hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der skal anvendes, afhænger af forholdene på stedet. Sikkerhedsforanstaltningerne er detaljeret beskrevet i Arbejdstilsynets vejledninger, der kan findes på at.dk. VELUX® 13
Download PDF fil