EU: DANMARK I SPIDSEN fOR BIStANDSGIGANt 20/ til foråret skal eU’s 27 udviklingsministre sætte nationale interesser til side og nå til enighed om en ny fælles udviklingspolitik. Som eU-formand spiller danmark en nøglerolle. af rikke albreChtsen, bruxelles Da Danmarks nyudnævnte udviklingsminister Christian Friis Bach en oktoberdag i år indfinder sig i den laksefarvede marmorkolos, der huser EU’s ministerråd, er ingen af hans europæiske kollegaer i huset. Han er fløjet til EU-hovedkvarteret i Bruxelles uden for den officielle mødekalender for at gennemføre en lynhurtig “lobby-maraton”, hvor han løber fra møde til møde med de vigtigste kommissærer, parlamentarikere og embedsmænd på udviklingsområdet. For en ny europæisk strategi på udviklingsområdet er ved at tage form i Bruxelles lige nu. Og det er Danmark, der har EU-formandskabet, når unionens ministre til foråret skal komme med deres indspil til strategien. “Jeg skal finde ud af, hvordan jeg kan bidrage til en stærk europæisk stemme, samtidig med at vi sætter et dansk fingeraftryk på den europæiske udviklingspolitik,” siger ministeren, da han i den tætpakkede kalender finder et lille pusterum til at tale med Udvikling. Det bliver en balanceakt, der kræver et godt netværk i Bruxelles, og det er derfor, at Christian Friis Bach har prioriteret en rejse til EU-hovedstaden som en af sine første udflugter som minister. For selv om han pænt må overlade pladsen for bordenden ved møderne til chefen for EU’s fælles udenrigstjeneste, Catherine Ashton, så er det stadig Danmark, der står med ansvaret for, at udviklingsministrene bliver enige om en fælles linje på et politikområde, hvor IllustratIon: louise thrane Jensen landene traditionelt har meget stærke nationale interesser. Det er Christian Friis Bachs job at få skabt tillid til, at det danske formandskab vil løfte den opgave på en fair og konstruktiv måde, forklarer han: “Vi skal skabe en platform, hvorfra vi kan fremføre de danske synspunkter, samtidig med at vi forvalter fællesskabets interesser. Den tillid er vi startet med at bygge op i dag.” noget for noget Grundlaget for forhandlingerne kommer fra EU’s udviklingskommissær Andris Piebalgs, der i oktober præsenterede sin nye såkaldte Dagsorden for forandring sammen med en separat meddelelse om, hvordan unionen
Del
Print
Download PDF fil
Arkiv
Welcome!