http://ipaper.ipapercms.dk/Udenrigsministeriet/Udvikling/2009/Udvikling0609/RSS.ashxAvisen Udvikling PagesTue, 06 Oct 2009 17:31:23 +0200http://ipaper.ipapercms.dk/Udenrigsministeriet/Udvikling/2009/Udvikling0609/http://ipaper.ipapercms.dk/Udenrigsministeriet/Udvikling/2009/Udvikling0609/?Page=1http://ipaper.ipapercms.dk/Udenrigsministeriet/Udvikling/2009/Udvikling0609/?Page=1BLODBAD I UGANDA ”Fremragende,” skriver tegneserieguruen Jakob Stegelmann om Unknown Soldier – en ny, amerikansk tegneserie om borgerkrigen i Uganda i 2002. Læs anmeldelse på side 19. NY KURS FOR DANIDA Når foråret kommer, har Danmark en ny strategi for udviklingspolitik. Inden da venter en vinter med debat om politikkens form og farve – alt er i spil. Læs analyse på side 10. Ill.: Louise Thrane Jensen. Okt. nr. 6/2009 KENDER DU NAVNET PÅ VERDENS VIGTIGSTE DANSKER? Fattigdommens fjender. Udvikling har bedt tre udviklingseksperter udpege de danskere, der har størst indflydelse på bekæmpelse af global fattigdom. På listen står forskere, diplomater og forkæmpere for menneskerettigheder. Deres indsats har ændret tilværelsen for tusindvis af mennesker – alligevel er de ubeskrevne blade. Mød dem på side 11-13.2009-10-06T17:31:23+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/Udenrigsministeriet/Udvikling/2009/Udvikling0609/?Page=2http://ipaper.ipapercms.dk/Udenrigsministeriet/Udvikling/2009/Udvikling0609/?Page=2NR. 6/2009 AKTUELT SIDE 2 NYT FRA DANIDAS STYRELSE HAR FN BRUG FOR TRE FORSKELLIGE MAD-ORGANISATIONER? FN’s tre fødevare- og landbrugsorganer kæmper alle for at få bugt med den globale fødevarekrise. På sigt bør de lægges sammen, mener Danidas styrelse. Af Mads Mariegaard Udvikling nr. 2/2009). På sigt mener styrelsen, at de tre organisationer, selvom de udfører forskellige opgaver, bør lægges sammen til én organisation – med landbrugs- og fødevareudvikling som fællesnævner. Det blev dog fremhævet på mødet, at en sammenlægning ikke er realistisk her og nu. Udgives af Danida, Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2, 1448 København K Telefon 3392 0000, fax 3392 0710 35. årgang. Udkommer otte gange om året. Trykoplag: 13.100 ISBN nr. 978-87-7087-237-9 (tryk) 978-87-7087-238-6 (e-version) ISSN nr. 0106-0570 Abonnement Udebliver avisen eller har du adresseændringer eller til-/framelding af abonnement (gratis): www.udvikling.dk eller kontakt Schultz Distribution på telefon 4322 7300, schultz@schultz-grafisk.dk Selvom de globale madpriser nu er på vej ned, befinder u-landene sig stadig i en alvorlig fødevarekrise. Krisen, der begyndte i 2007, har ramt særligt hårdt, fordi den er faldet sammen med den globale finanskrise. Prisen på brød og ris er omtrent fordoblet, og flere end en milliard mennesker sulter. Det gør det nødvendigt med omfattende investeringer i landbrugsudvikling i u-landene. Derfor var det oplagt, at Danidas styrelse på sit møde i september havde sat FN’s landbrugsinvesteringsfond (IFAD) og FN’s fødevareprogram (WFP) på dagsordenen. Også FN’s fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) kom op at vende. Af de tre organisationer er IFAD den mindste, mens WFP er klart den største med et budget på over 25 mia. kr. om året. De tre organisationer, som alle har hovedsæde i Rom, er centrale spillere i bestræbelserne på at indfri det første af FN’s 2015 Mål – udryddelse af sult og fattigdom. Organisationerne benytter dog forskellige metoder. IFAD yder lån og støtte til landbrugsudvikling i u-lande, WFP uddeler mad som nødhjælp under humanitære katastrofer, mens FAO er et forum, hvor FN-landene forhandler landbrugs- og fødevarepolitik, og samtidig et samlingspunkt for viden på området. Ny IFAD-strategi Anledningen til diskussionen var Danmarks nye strategi for støtten til IFAD for 2010 til 2012. Ifølge strategien skal den danske støtte blandt andet bidrage til den reformproces, der skal gøre IFAD bedre i stand til at efterleve Paris-erklæringens mål om effektiv bistand. Andre mål, som Danmark forsøger at nå via IFAD-støtte, er bekæmpelse af fattigdom i Afrika, styrkelse af kvinders rettigheder og tilpasning til klimaforandringer i u-landene. Desuden lægger IFAD, i lighed med den danske regerings Afrikakommission, stor vægt på, at udvikling skal skabes gennem økonomisk vækst. Det fortalte en medarbejder på Danmarks ambassade i Rom, som deltog i mødet via videoforbindelse. Mod slutningen gav mødet også et eksempel på, at kompleksiteten i den internationale organisationsverden kan blive så omfattende, at oplysninger simpelthen bliver utilgængelige. Da et medlem af styrelsen spurgte, hvorfor Danmark er i IFAD-valgforbund med så fjerne nationer som Japan og New Zealand, måtte mødedeltagerne i både Rom og København melde pas – det fortaber sig i historiens glemsel. Styrelsen havde dog ingen betænkeligheder ved at fortsætte samarbejdet med de to ø-nationer. Mads Mariegaard er journalist på Udvikling. Redaktion Redaktør: Stefan Kati´ c (sk) (stekat@um.dk) 3392 0709 Journalist: Mads Rasmussen Mariegaard (mm) (madmar@um.dk) 3392 0052 Journalistpraktikant: Mikkel Noel Lanzky (mnl) (mikkla@um.dk) 3392 0066 Ansvarshavende iflg. Medieansvarsloven: Kontorchef Eva Egesborg Hansen (PDK) Redaktionen afsluttet den 1. oktober 2009 Annoncesalg og markedsføring: Simone Hagensen tlf. 2633 8000 (simoha@um.dk) Nyt om navne: avisenudvikling@um.dk Layout: Og Jensen Tryk: Skive Folkeblad. Trykt på svanemærket papir med miljøvenlige farver. www.udvikling.dk. Her2009-10-06T17:31:23+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/Udenrigsministeriet/Udvikling/2009/Udvikling0609/?Page=3http://ipaper.ipapercms.dk/Udenrigsministeriet/Udvikling/2009/Udvikling0609/?Page=3NR. 6/2009 AKTUELT SIDE 3 DANSK PENSIONSKAPITAL PÅ ARBEJDE I AFRIKA Efter en sej start er danske pensionskasser for alvor på vej til Afrika. Men der er stadig brug for hjælp til opbygning af en finansiel infrastruktur. Af Hugo Gården dansk kapital kan være med til at give et løft i investeringerne og i etableringen af en levedygtig erhvervsstruktur. Pensionskasserne erkender, at der er store faldgruber i Afrika, men de ser også høje vækstrater foran sig. Den internationale Valutafond (IMF) forudser en vækst på 4-5 pct. om året indtil 2014 i Afrika syd for Sahara. En helt ny fase i dansk bistandspolitik og erhvervsengagement over for Afrika er på vej: Nu begynder danske lønmodtageres pensionskapital for alvor at blive investeret i udviklingen af det afrikanske erhvervsliv, i første omgang med en forventet investering på 3-400 mio. kr. i mikrofinansiering. Mens der i de seneste 30 år har været investeret i fysisk infrastruktur, fx veje og jernbaner i Afrika, så har der stort set ikke været investeret målrettet i at etablere en bredtfavnende finansiel infrastruktur. Men det er der behov for nu, siger pensionskasserne, for ellers kommer kapitalen ikke i store mængder. Derfor appellerer de til Udenrigsministeriet om at bidrage med dette aspekt, fx med uddannelse af bankfolk til mikrofinans-institutter. Mangel på finansiel struktur Den private investeringsportal MyC4 med Mads Kjær i spidsen har udviklet sig langsommere end forventet for et par år siden, men MyC4 har dog rundet de 10 mio. euro, ca. 75 mio. kr., i udlån til små og mellemstore afrikanske virksomheder. Hovedparten af den kapital, der bliver udlånt via MyC4, kommer fra private investorer, der på auktionsbasis byder på lån, som virksomhederne efterspørger på nettet. Men MyC4 har også fået flere store investorer med, herunder IFU. Men også MyC4 rammes af manglen på en finansiel infrastruktur. Portalen er nødt til at bruge mellemmænd, der tjekker låntagerne, og som hjælper dem med at skaffe lånene på nettet. Denne proces næsten fordobler låneomkostningerne og dermed den rente, låntagerne må betale. (Læs også om MyC4 i Udvikling nr. 5/2009, red.) Fokus på mellemstore firmaer Også andelskassen Merkur kaster sig ud i finansiering i u-landene. Banken har etableret en fond, Merkur Udviklingslån, som har fået 15 millioner kr. til rådighed til investering i små og mellemstore virksomheder. Halvdelen af pengene er kommet fra aktionærer i andelskassen, mens resten er kommet fra IFU. Merkur regner med at yde lån i størrelsesordenen 300.000-500.000 kr. i de enkelte virksomheder eller kooperativer. Det er altså de mellemstore afrikanske virksomheder, Merkur går efter, og det er i stort omfang også denne gruppe, som MyC4 investerer i, ganske enkelt fordi det er besværligt og dyrt at tage fat på de helt små iværksættere, som mikrofinansinstitutter normalt investerer i. Det interessante ved den nye fond med PKA, LD Invest og IFU er netop, at de forsøger at komme ned i den nedre og brede del af underskoven via lokale mikrofinansinstitutter og øvrige finansinstitutter – for derved at bygge en erhvervsstruktur op, som kan udvikle sig selv, og som siden hen også rummer nye investeringsmuligheder. Det er dette virksomhedskredsløb, som nu for første gang fra dansk side er ved at blive etableret i Afrika. Det falder også i tråd med Afrika-kommissionens anbefalinger, nemlig at der er behov for en massiv satsning på udvikling af erhvervslivet – netop som forudsætningen for at skabe en økonomisk udvikling, der igen kan skabe en social udvikling. Hugo Gården er freelancejournalist og opholder sig i 2010 forskellige steder i Afrika. Læs tema om udvikling og erhverv i næste nummer af Udvikling. PKA er spydspids PKA, der blandt andet er pensionskasse for sygeplejerskerne, er spydspidsen i den nye udvikling, men også pædagogernes PBU har været engageret, og senest er Lønmodtagernes Dyrtidsfond kommet med. I det seneste initiativ – omkring mikrofinansiering – bliver Industrialiseringsfonden for Udvikling2009-10-06T17:31:23+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/Udenrigsministeriet/Udvikling/2009/Udvikling0609/?Page=4http://ipaper.ipapercms.dk/Udenrigsministeriet/Udvikling/2009/Udvikling0609/?Page=4NR. 6/2009 AKTUELT SIDE 4 SVERIGE SKÆRER TRE MILLIARDER I BISTANDEN Når Sveriges BNP falder, falder bistanden. Hårde prioriteringer venter forude for Sida. Støtten til u-landsoplysning halveres. Af Stefan Kati´ c 2008. Sammenlignet med bistandsrammen for i år svarer regeringens nye skøn til et fald på tre mia. svenske kr. Også i 2011 vil der være færre blå-gule bistandsmidler end forventet – ifølge regeringen 32 mia. SEK i stedet for de planlagte 37 mia. Sverige har i en årrække ydet én procent af sit BNP i bistand. Men når BNP falder som følge af finanskrisen, så bliver der færre penge til udviklingsbistanden. SEK, som er afsat til klimabistand over de næste tre år. Disse penge var oprindeligt finansieret via øget vækst i BNP, men nu må de tages fra det almindelige bistandsbudget. Det andet område er ’de fattigste af de fattige’ i Afrika, der heller ikke skal betale prisen for finanskrisen, siger Stymne. uddannelse, handelsmæssige spørgsmål, samt bekæmpelse af korruption. Den svenske regering reducerer sin bistand for 2010 med godt 4,5 mia. svenske kr.(SEK), hvilket svarer til knap 3,2 mia. danske kr. Det skriver det svenske bistandsdepartement Sidas avis OmVärlden i sin netversion. Samtidig halveres midlerne til u-landsoplysning. – Den store udfordring bliver at prioritere, siger den svenske statssekretær for bistandsspørgsmål, Joakim Stymne, fra partiet Moderaterna til netavisen www.omvarlden.nu. De anslåede udgifter til bistand næste år vil være 31 mia. SEK – ikke de 35,4 mia., som den svenske regering beregnede tilbage i Klima holdes fri Præcis hvordan nedskæringerne vil ramme, kan hverken Joakim Stymne eller bistandsminister Gunilla Carlsson (Moderaterna) sige. Derimod har Stymne sagt, at mange organisationer kan regne med færre penge. Regeringen i Stockholm har allerede lagt op til en nedskæring i støtten til multinationale organisationer. Joakim Stymne fremhæver dog to områder, der stadig prioriteres: – Vi må friholde visse ting. Klimasatsningen er én af dem. Det handler om de fire mia. Latinamerika rammes Ud over finanskrisen rammes den svenske indsats også af en svag krone. Dette gælder ikke mindst den multilaterale støtte til FN, som udbetales i dollars. De færre penge i 2010 betyder, at den svenske bistand til Latinamerika vil blive mærkbart mindre, mens støtten til Afrika i det store og hele ligger fast, skriver Sida på sin hjemmeside. Regeringens tre såkaldte tematiske prioriteter for bistand – demokrati og menneskerettigheder, miljø og klima samt ligestilling mellem kønnene og kvinders rolle i udviklingen – forbliver uændrede næste år. Regeringens omprioritering i budgettet for 2010 friholder områderne sundhed og Oplysningspenge halveres Vel er det ikke helt så heftigt som Det Stockholmske Blodbad anno 1520, men ét område rammes dog ganske blodigt: Ulandsoplysningen, som halveres fra 127 til 60 mio. SEK (42 mio. danske) i 2010. Til sammenligning sætter den danske finanslov 51 mio. kr. af til u-landsoplyning i 2010. Om halveringen siger generalsekretæren i den svenske NGO Diakonia Bo Forsberg til den svenske netavis webfinanser.se: – Redegørelsen fra ministeren om færre midler til informationsaktiviteter og nye policy-regler for, hvilke spørgsmål organisationer kan engagere sig i, risikerer at kvæle debatten om, hvordan den svenske politik kan hjælpe med at udrydde fattigdommen i verden. Læs mere på www.sida.se SIDSTE UDKALD FOR KENYAS SKOVE Mange års ukontrolleret skovhugst har udtørret Kenyas floder. Det går hårdt ud over dyrelivet, der tiltrækker landets største indkomstkilde, turisterne. Af Vibe Bregendahl, Mombasa Men Marafloden har sit udspring i Mauskoven, og en støt faldende vandstand har allerede haft alvorlige konsekvenser i området, siger John Salehe, leder af Verdensnaturfonden WWF’s skovprogram i Østafrika. – Antallet af krokodiller og flodheste falder drastisk i området. Samtidig betyder den lave vandstand, at bøflerne sagtens kan gå over floden og ikke behøver springe i vandet og svømme gennem vand2009-10-06T17:31:23+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/Udenrigsministeriet/Udvikling/2009/Udvikling0609/?Page=5http://ipaper.ipapercms.dk/Udenrigsministeriet/Udvikling/2009/Udvikling0609/?Page=5NR. 6/2009 AKTUELT SIDE 5 En kvinde ved en moské i Indonesien i dagene efter flodbølgen i 2004. Indonesien er et af tre undersøgte lande i en ny evaluering, som konkluderer, at hjælpearbejdet efter tsunamien til dels kun var en krusning på overfladen. Foto: AP/STR/Polfoto. TSUNAMI-INDSATS LIGNER EN KRUSNING PÅ VANDET Hjælpeindsatsen efter tsunamien i Sydøstasien i 2004 led under mangel på strategier og planlægning, konkluderer ny rapport. Men der er også mærkbare fremskridt i de katastroferamte områder. Af Marlene Lyhne Sørensen kapacitet og ekspertise, der kunne virke ved eventuelle fremtidige katastrofer. Da et undersøisk jordskælv i Det Indiske Ocean sendte kæmpe bølger ind over otte asiatiske lande den 26. december 2004, resulterede det ikke kun i en af historiens største og mest dræbende naturkatastrofer. Det udløste samtidig en af de mest omfattende hjælpeindsatser nogensinde. Men knap fem år senere tyder det på, at milliardindsatsen ender som en krusning på vandet. Det konkluderer en fælles, ny donorevaluering, som har undersøgt sammenhængen mellem nødhjælp, genopbygning og udvikling i Sri Lanka, Indonesien og Maldiverne. Brug for bedre koordinering – Manglen på planlægning og overordnede analyser betyder, at udviklingen har været mindre, end den kunne have været, erkender Stefan Dahlgren, evalueringsmedarbejder i det svenske bistandsdepartement Sida og formand for en gruppe af donorlande, lokalregeringer og hjælpeorganisationer, som har bestilt evalueringen. Uden bedre sammentænkning af de forskellige indsatser og mere langsigtede strategier for katastrofearbejdet vil de mange milliarder støttekroner ikke skabe en varig, positiv udvikling i regionen, konkluderer rapporten. Hjælpearbejdet har sikret de overlevende rent vand, tøj på kroppen og tag over hovedet umiddelbart efter katastrofen, men ikke reduceret antallet af fattige og opbygget varig Usmidigt system Konklusionen overrasker ikke Peter Kjær Jensen, assisterende professor og leder af uddannelsen Master of Disaster Management på Københavns Universitet. Efter tsunamien var han selv udsendt som vand- og sanitetsekspert i Indonesien, hvor han blev vidne til en bemærkelsesværdig mangel på samarbejde: – Jeg var frustreret over det, jeg så. Der blev arbejdet meget snævert, og systemet var simpelthen usmidigt. Jeg stod mellem to forskellige FN-organisationer, der burde arbejde sammen, men ikke gjorde det, fortæller han. Peter Kjær Jensens oplevelser inspirerede til opstarten af verdens første tværfaglige masteruddannelse i krisehåndtering, Master of Disaster Management. Målet er at uddanne katastrofearbejdere til at tænke tværfagligt og tværkulturelt, så de bliver bedre til at samarbejde med organisationer og lokale myndigheder. – Der bliver udsendt en masse superspecialister, som alle er forhippet på at gøre noget godt hver især. Men i værste fald skaber det flere problemer, end det løser. Det hjælper for eksempel ikke at dele vandflasker ud, hvis ikke man samtidig sørger for, at indbyggerne kan komme af med de tomme flasker igen, da de ellers virker som perfekte vuggestuer for myg, siger Peter Kjær Jensen. Danida har lært af erfaringerne Også Danida erkender, at en bedre koordinering ved store, akutte kriser er afgørende for den efterfølgende genopbygning. Men ifølge Danida overser rapporten, at der allerede er rettet mærkbart op på problemet. – Det er skuffende, at evalueringen ikke i større omfang tager højde for alle de tiltag, som er gennemført siden tsunamien i 2004. Både under cyklonen Sidr i Bangladesh i 2007 og cyklonen Nargis i Burma i 2008 har vi set en langt bedre koordinering, som har sikret en god kobling til den efterfølgende udviklingsindsats. FN og Verdensbanken har internationalt sat sig i spidsen for at sikre bedre nationalt beredskab og flere velkoordinerede internationale indsatser ved naturkatastrofer. Danmark har bakket kraftigt op om det arbejde – også finansielt, siger Carsten Nilaus Pedersen, centerchef for udviklingspolitik i Udenrigsministe2009-10-06T17:31:23+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/Udenrigsministeriet/Udvikling/2009/Udvikling0609/?Page=6http://ipaper.ipapercms.dk/Udenrigsministeriet/Udvikling/2009/Udvikling0609/?Page=6NR. 6/2009 SOMALIA SIDE 6 Af Jan Kjær Pirater i speedbåde ud for Somalias kyst. Skydeklare klanmilitser bag maskingeværer på ladet af pickups. Millioner af internt fordrevne og flygtninge i nabolandene. 15 regeringer siden 1991 og stadig ingen effektiv central regering. Somalia er en fejlslagen stat! Danmark vil gerne gøre sit til at få det kaotiske land på fode igen og skruer op for hjælpen til landet. Målet er at bidrage til en fredelig, stabil, moderat og bæredygtig udvikling i landet, der med et bruttonationalprodukt pr. indbygger på blot 226 dollars pr. år hører til blandt verdens fattigste. Bistanden skal medvirke til, at Somalia ikke bliver et fristed for terrorister og pirater. Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) forventer, at støtten over en fireårig periode vil lande på 500 mio. kr., afhængigt af niveauet for den humanitære bistand. En stigning på omkring 25-30 pct. fra niveauet i 2008. Vi har brug for dialog og fred, ikke krig og destruktion, siger den somaliske krigsherre Mohamed Farrah Aidid i denne taleboble på en mur i Mogadishu. Aidid, der døde af skudsår i 1996, var selv med til at kaste Somalia ud i kaos og ødelæggelse. Foto: Patrick Chauvel/Sygma/Corbis/Polfoto. Samlet dansk indsats Det nye ’Politikpapir for Danmarks engagement i Somalia’ er unikt. Det fokuserer ikke kun på langsigtet bistand og humanitære indsatser, men er helhedsorienteret. Mette Knudsen, chef for Afrikakontoret i Udenrigsministeriet, er stolt over resultatet. – Vi har helt bevidst afdækket alle de instrumenter, vi har i vores udenrigspolitiske arsenal: Diplomati, bilateral bistand, humanitære indsatser, nærområdeindsatser, forsvarsindsatser og borgerservice. Det afspejler den integrerede måde, vi i dag ser udenrigspolitikken på, og som også indgår i overvejelserne om den nye generelle strategi for dansk udviklingspolitik, siger hun. – Uden at bruge så forfærdelig mange flere ressourcer kan vi få bedre udbytte af vores investeringer, når vi ser dem som del af en samlet politik. Udenrigsministeriet er helt klar over, at det bliver svært. Det fremgår mange steder i politikpapiret, at risikoen for fejlsatsninger, forsinkelser og tilbageslag er stor. Noget kunne endda i værste fald hjælpe terroristernes sag. Men alternativet – ikke at give støtte – er endnu værre. Vanskelige samarbejdspartnere – Det var den rigtige hjælp for fem år siden, men støtten til den politiske proces er desværre ikke længere relevant. Så kort lyder dommen fra Anders Knudsen, programkoordinator i Dansk Flygtningehjælp, den NGO i Danmark, der har det største engagement i Somalia. Han mener, den forøgede indsats kommer fem år for sent. Overgangsregeringen har fået støtte og opbakning fra det internationale samfund igennem de sidste fem år, uden nogen fremskridt, mener han. – Det er at smide gode penge efter dårlige. Situationen i Somalia er ligeså slem som i begyndelsen af 1990’erne, da landet faldt fra hinanden. Befolkningen bliver jaget på flugt, og der er nu ca. tre gange så mange flygtninge og internt fordrevne, som da overgangsregeringen kom til magten for fire år siden, forklarer Anders Knudsen. Han mener, at den samlingsregering, som Danmark i høj grad sætter sin lid til, hverken har ret meget magt eller legitimitet. Den har NY DANSK SOMALIA-SATSNING: RISIKOFYLDT, MEN NØDVENDIG Danmark skruer op for hjælpen til det uroplagede Somalia, men er klar over, at det bliver hundesvært. Det fremgår af et nyt politikpapir, der tegner linjerne for den fremtidige indsats. Eksperter kritiserer valget af samarbejdspartnere og ønsker større inddragelse af somaliere i Danmark. ikke rod i Somalia, men ses som udenlandsk indblanding, og frem for alt som årsag til den drastisk forværrede situation i landet. – Der er stor modstand mod den. Den er støttet af etiopierne, som gik ind med militær fra 2007-09. Etiopierne gjorde regeringen en bjørnetjeneste, for de opførte sig ikke ordentligt og udførte mange overgreb mod civilbefolkningen. For Anders Knudsen ligger mulighederne for støtte h2009-10-06T17:31:23+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/Udenrigsministeriet/Udvikling/2009/Udvikling0609/?Page=7http://ipaper.ipapercms.dk/Udenrigsministeriet/Udvikling/2009/Udvikling0609/?Page=7NR. 6/2009 MOZAMBIQUE SIDE 7 TIL KAMP MOD PAMPERNE Daviz Simango, succesfuld borgmester for Mozambiques næststørste by, Beira, er med et nystiftet parti klar til at udfordre sit lands regeringsparti gennem 34 år, når mozambiquerne går til valg den 28. oktober. Tekst og foto: Henrik Lomholt Rasmussen, Maputo Sådan fungerer et moderne demokrati. Minoriteten vil prøve at få magten ved at være konstruktiv, siger Daviz Simango. Den strategi vil han anvende, hvis Frelimo og landets siddende præsident, Armando Guebuza, igen sejrer ved valget 28. oktober. – Så må vi erkende, at vi kæmpede forgæves mod arrogancen i denne omgang og fokusere på at vinde valget i 2014, konstaterer Daviz Simango. Ved redaktionens afslutning var Mozambiques politiske landskab i oprør, fordi landets valgkommission har udelukket MDM og en række mindre partier fra at stille op i flere af Mozambiques 13 valgkredse. Henrik Lomholt Rasmussen er informationsmedarbejder for Mellemfolkeligt Samvirke i Mozambique. Stop arrogancen! Stop magtmisbruget! Tid til nytænkning! Med sådanne slagord vil Daviz Simango, præsidentkandidat og leder af det seks måneder gamle parti MDM (Bevægelsen for et Demokratisk Mozambique), udfordre Mozambiques præsident siden 2004, Armando Guebuza, og regeringspartiet Frelimo. – Efter 34 år ved magten opfatter Frelimos ledere Mozambique som deres forretning. Mens mange sulter og er uden job, arbejder Frelimo-spidserne hverken for udvikling eller for det mozambiquiske folk, men for at berige sig selv. Det medfører enorme interessekonflikter og korruption. Et andet problem er, at stat og parti ikke er adskilt. Den slags vil MDM gøre op med, fastslår den 45-årige Daviz Simango. Udfordreren. Borgmesteren i byen Beira, Daviz Simango, udfordrer nu 34 års Frelimo-styre i Mozambique. de op som uafhængig kandidat og genvandt borgmesterposten med 61,3 pct. af stemmerne. Den sikre sejr bidrog til stiftelsen af MDM i marts og Daviz Simangos annoncering af sit præsidentkandidatur tre måneder senere. – Nogle vil sige, at det er for tidligt at stille op. Men Renamo er splittet og vil miste mange stemmer, så det var nødvendigt med et nyt, og troværdigt, alternativ til Frelimo, påpeger Daviz Simango. skræmte ikke Daviz Simango. Tværtimod opfatter han sagen som god reklame. – Det fik mig til at fremstå stærkere i folks øjne, fordi det viste, at andre partier har det skidt med min og MDM’s tilstedeværelse. Skulle nogen ønske at dræbe mig, kan det ske hvor som helst, siger Daviz Simango. POLITISKE PARTIER I MOZAMBIQUE: Frelimo (Fronten til Mozambiques Befrielse). Regeringsparti siden uafhængigheden i 1975. Leder: Den genopstillende præsident Armando Guebuza. Stiftet i 1962 for at kæmpe for uafhængighed af kolonimagten Portugal. Renamo (Mozambiques Nationale Modstand). Leder: Præsidentkandidat Afonso Dhlakama. Landet eneste reelle opposition blev dannet i 1976 med støtte fra landets højreorienterede apartheidstyre som en oprørsbevægelse mod det marxistisk inspirerede Frelimo. MDM (Bevægelsen for et Demokratisk Mozambique). Leder: Præsidentkandidat Daviz Simango. Stiftet i marts 2009. 50 andre partier kommer til live ved valgene, men er uden politisk indflydelse. Succes betød ekskludering Som borgmester for Mozambiques næststørste by, Beira, blev han smidt ud af det evige oppositionsparti Renamo kort før sidste års kommunalvalg. Årsag: Hans succes med at forvandle Renamo-højborgen Beira fra et forfaldent hul til en by i fremgang havde fået Renamos formand, Afonso Dhlakama, til at se Simango som en rival til sin lederpost. Den civilingeniør-uddannede Simango stille- Udsat for attentat Han er blevet advaret om, at han spiller højt spil ved at rokke ved et forstenet politisk system med to gamle arvefjender. Flere lokale MDM-kontorer er blevet chikaneret af Frelimo- og Renamo-fodfolk, og i juli blev Daviz Simango udsat for et attentatforsøg under en tale i byen Nacala i det nordlige Mozambique. Bag det fejlslagne angreb stod håndlangere for Renamo, der traditionelt har2009-10-06T17:31:23+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/Udenrigsministeriet/Udvikling/2009/Udvikling0609/?Page=8http://ipaper.ipapercms.dk/Udenrigsministeriet/Udvikling/2009/Udvikling0609/?Page=8NR. 6/2009 KINAS KULBY SIDE 8 Fotos: Mads Nissen 1 3 4 BYEN MED DE SORTE LUNGER Da den anerkendte internationale NGO The Blacksmith Institute i 2006 satte sig for at kåre verdens mest forurenede by, faldt valget på industribyen Linfen i det centrale Kinas Shanxi-provins. Linfen er stedet, hvor man ikke kan hænge vasketøj til tørre, uden at det bliver sort af kul. Byens kulkraftværker, som er en af motorerne bag Kinas galopperende vækst, udsender en tyk, sort røg, der har lagt sig som en stinkende og dødsensfarlig dyne over Linfens fire millioner indbyggere. Ifølge Verdensbanken ligger 16 af verdens 20 mest forurenede byer i Kina. Kina er verdens største udleder af drivhusgasser, der regnes for en hovedårsag til den menneskeskabte globale opvarmning. /mm Mads Nissen er fotojournalist på Berlingske Tidende og har boet i Kina. Billederne fra Linfen er taget i 2007 og 2008 og har ikke tidligere været bragt.2009-10-06T17:31:23+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/Udenrigsministeriet/Udvikling/2009/Udvikling0609/?Page=9http://ipaper.ipapercms.dk/Udenrigsministeriet/Udvikling/2009/Udvikling0609/?Page=9NR. 6/2009 KINAS KULBY SIDE 9 2 5 6 SORTE LUNGER (1). En kularbejder tørrer sort kulstøv af ansigtet. Kinas regering taler ofte om at begrænse forureningen, men der er langt fra ord til handling. Virksomheder og lokale regeringer finder smuthuller i miljølovgivningen eller ignorerer den helt. MENNESKELIG PRIS (2). Astma, bronkitis og lungekræft er blandt konsekvenserne af luftforureningen i Linfen. Samtidig har undersøgelser vist, at mere end halvdelen af drikkevandet i området omkring byen er direkte sundhedsskadeligt. FULD DAMP (3). Et kulkraftværk i udkanten af Linfen. Mange fabrikker udleder drivhusgasser og spildevand om natten, hvor myndighederne sjældent opdager det. På det seneste er flere fabrikker flyttet væk fra byen og længere vestpå, hvor kontrollen er endnu mindre. ILLUSION (4). Et idyllisk kinesisk landskabsmaleri pryder indgangen til et kuldepot i udkanten af Linfen. Selvom alle i området mærker forureningen, er her sjældent offentlige protester eller debat, fordi indbyggerne frygter for repressalier fra de lokale myndigheder og fabriksejere. AFFALD (5). Nord- og Vestkina fungerer som forsyningssted for den blomstrende udvikling langs Kinas østkyst, hvor industribyer som Shanghai og Shenzhen med stor appetit sluger energi og råstoffer til fremstilling af alverdens eksportvarer – Made in China. NÆSTE GENERATION (6). Luftforureningen i Kina er steget med 50 pct. på ti år, og Kinas miljøministerium forudsiger, at forureningen bliver mindst fire gange værre i de kommende 15 år, medmindre det hastigt stigende kulforbrug og den omsiggribende bilisme begrænses.2009-10-06T17:31:23+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/Udenrigsministeriet/Udvikling/2009/Udvikling0609/?Page=10http://ipaper.ipapercms.dk/Udenrigsministeriet/Udvikling/2009/Udvikling0609/?Page=10NR. 6/2009 AKTUELT SIDE 10 FRA BISTAND TIL UDVIKLING ANALYSE. Startskuddet er gået til en offentlig debat om, hvilken kurs fremtidens udviklingsbistand skal styre efter. Grundtanken er, at bistand har bedre effekt, hvis den støttes af andre instrumenter. Af Stefan Kati´ c ENHVER, DER HAR prøvet at styre en sejlbåd, ved, at man i ét væk skal finjustere sejlføringen og give rorpinden et par takker for at få den bedste fremdrift. Af og til skal vandtanken fyldes, havnepenge betales og træværket have en gang linolie. Husker man det, går det støt derudad. Men engang imellem er tiden inde til den store tur, hvor båden skal løftes på land, bunden skrabes ren, og alt gås efter i sømmene. Sådan en overhaling står det gode skib Danida nu over for. Dansk bistand skal gennemtænkes på ny – en proces, som udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) søsatte med en kronik i Berlingske Tidende 24. august 2009, og som vil få form af en stort anlagt offentlig debat gennem det næste halve år (se boks). Slutmålet er en ny strategi for Danmarks udviklingssamarbejde til afløsning for den nu ni år gamle strategi Partnerskab 2000. Et dokument, der tegner dansk bistand, som den ser ud i dag med 16 programsamarbejdslande og dertil hørende vand-, miljø- og transportsektorprogrammer etc. PARTNERSKAB 2000 kom til verden i en tid før klimaforandringer, Kina-i-Afrika, 11. september, finanskrise og fejlslagne stater blev dagligdags begreber. Tiden er med andre ord løbet fra Partnerskab 2000-strategien. Ordet er nu frit i det næste halve års diskussion om form og farve på fremtidens danske bistand. Alt er i princippet til debat. Alligevel er der nogle klare pejlemærker i debatoplægget – temaer, som formentlig bliver grundstenene i den ny strategi, som regeringen planlægger at præsentere til maj næste år. FRA BISTAND TIL udvikling, hedder denne artikel. Og netop dét er kernen i hele kursskiftet: Fra den noget pengeoverførsels-fokuserede bistand til det bredere begreb udvikling – her betræder Danida i øvrigt samme sti som en række andre donorer. Der bliver således ikke tale om en ny strategi for udviklingsbistand, men for udviklingspolitik. Det kan synes som retorisk pindehuggeri, men ordvalget er bevidst: Nedtoningen af ordet ’udviklingsbistand’ skal signalere, at vægten flyttes fra pengeoverførsler til dialog og samarbejde. Bag nedtoningen af ’udviklingsbistand’ til fordel for ’udviklingspolitik’ ligger også det budskab, at bistanden har bedre effekt, hvis den støttes af andre instrumenter. ’Udviklingspolitik’ rummer en bred vifte af andre politikker: Erhvervspolitik. Sikkerheds- og forsvarspolitik. Klimapolitik. Danmarks samspil med udviklingslandene vil i langt højere grad ske gennem disse politikområder (en tværministeriel arbejdsgruppe, der skal give input til den ny strategi, er i den anledning blevet nedsat). Et aktuelt eksempel er Udenrigsministeriets nye Somalia-strategi (se side 6). OG NU VI TALER Somalia: Støtte til at stabilisere fejlslagne stater vil givetvis få en prominent plads i den ny strategi. Verdens fejlslagne stater vil – ikke mindst på grund af den destabiliserende effekt, de har på de regioner, de ligger i – blive et stadig vigtigere område for en dansk indsats. Dansk bistand har i en årrække støttet opbygningen i en række ulande præget af relativ stabilitet (selvom det hurtigt kan vende, som det skete i Uganda for nylig) og styret af demokratisk valgte regeringer, som man kunne have en rimelig dialog med. Lav-risiko-stater, hvor man kunne forvente – og påvise – at bistanden gav resultater. Danmark yder også en indsats i Afghanistan og Sudan, men hvad med lande som fx Congo og Pakistan – hamrende svære at arbejde i, men af stor sikkerhedsmæssig betydning? DET STÅR OGSÅ ret klart, at Danmarks nye udviklingsstrategi vil få hovedfokus på verdens fattigste kontinent: Afrika. Og så vil den uden tvivl også følge op på Afrika-kommissionens anbefalinger om at fremme erhvervsudviklingen i de afrikanske lande, så de på sigt selv kan finansiere de sociale s2009-10-06T17:31:23+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/Udenrigsministeriet/Udvikling/2009/Udvikling0609/?Page=11http://ipaper.ipapercms.dk/Udenrigsministeriet/Udvikling/2009/Udvikling0609/?Page=11NR. 6/2009 TOP JOB SIDE 11 VERDENS VIGTIGSTE DANSKER Udvikling har bedt tre udviklingseksperter gøre det umulige: Udpege de fem danskere, der har størst indflydelse på bekæmpelsen af global fattigdom. ”Vinderen” er landbrugsforsker Per Pinstrup-Andersen. Nummer 1: Per Pinstrup-Andersen, landbrugsforsker ved Cornell University i USA, er ifølge Udviklings panel den dansker, der har størst indflydelse på bekæmpelse af global fattigdom. Foto: Cornell University. 1. PER PINSTRUP-ANDERSEN LANDBRUGSFORSKER Født 1939 ved Nibe. Professor i fødevareøkonomi ved Cornell University i USA fra 1987 til 1992 og igen siden 2003. Generaldirektør for FN’s forskningsinstitut for fødevarepolitik (IFPRI) fra 1992 til 2002. Ph.d. i landbrugsøkonomi. Han voksede op på en gård i Nordjylland og arbejdede i en årrække på en gård, inden han uddannede sig til jordbrugsøkonom på Den Kgl. Veterinær- og Landbrugshøjskole og Oklahoma State University, hvor han fik sin ph.d. i 1969. I begyndelsen af 1980’erne ledede han et forskningsprogram på IFPRI i Washington, inden han blev professor i fødevareøkonomi på Cornell University i staten New York. I 1992 vendte han tilbage til IFPRI som generaldirektør og var med til at gøre instituttet til en af verdens førende tænketanke inden for sult og underernæring. Som IFPRI-chef stod han bag verdens hidtil mest omfattende forskningsprogram om global fødevaresikkerhed, The 2020 Vision Initiative, som gjorde verden opmærksom på den fødevarekrise, u-landene i dag står i. Initiativet har været med til at vende nedgangen i donorstøtte til landbrugsudvikling. Efter tiden på IFPRI vendte han igen tilbage til Cornell University, hvor han stadig arbejder. I løbet af sin karriere har han forsket i anvendelsen af bioteknologi og gensplejsning til forbedring af landbrugsafgrøder og i økonomisk udvikling med vægt på bekæmpelse af fattigdom, sult og underernæring i ulandene. Hans forskning er bl.a. anerkendt for at have påvist, at politiske prioriteringer er mindst lige så afgørende for global fødevaresikkerhed som teknologiske og videnskabelige fremskridt. For sit arbejde har han modtaget en række hædersbevisninger, heriblandt The World Food Prize og DR’s Rosenkjær-pris. I den forbindelse holdt han en række foredrag, som kan høres på dr.dk/p1/rosenkjaer. ”Per Pinstrup-Andersen er den højest profilerede dansker, når det gælder bekæmpelse af global fattigdom. På landbrugsområdet er han en central international profil, som har haft afgørende indflydelse på global fødevarepolitik,” siger panelet. Fortsættes side 12 PROCESSEN Med inspiration fra avisen OmVärlden, udgivet af det svenske bistandsdepartement Sida, besluttede Udviklings redaktion at udpege verdens vigtigste dansker, det vil sige den person, der har størst indflydelse på bekæmpelsen af global fattigdom. Vi sammensatte et panel bestående af tre personer med internationalt overblik og erfaring fra Udenrigsministeriet, EU- og FN-systemerne, Verdensbanken og den politiske og akademiske verden (se boks til højre). Vi lod det være op til panelet selv, hvordan ”vigtighed” skulle defineres. Eneste krav var, at personerne på listen ikke måtte repræsentere Danmark, hvilket udelukker blandt andet ministre, folkevalgte og Udenrigsministeriets ansatte. Panelet valgte at udarbejde en rangordnet liste på fem personer. – De personer, vi har valgt, har alle haft en reel global indflydelse og ikke blot udfyldt en plads i et system. I deres karrierer har de vovet pelsen og vist mod, integritet og et stort personligt engagement. De er af den kaliber, der kan flytte udvikling, sagde panelet bagefter. PANELET Nanna Hvidt, direktør for Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) siden 2005. Har tidligere arbejdet for EF-Kommissionen og Udenrigsministeriet, blandt andet som kontorchef. Lauritz B. Holm-Nielsen, rektor for Aarhus Universitet siden 2005. Tidligere rektor for Forskerakademiet og lead scientist ved Verdensbanken i Washington, D.C. Medlem af regeringens Afrika-kommission. Jørgen Estru2009-10-06T17:31:23+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/Udenrigsministeriet/Udvikling/2009/Udvikling0609/?Page=12http://ipaper.ipapercms.dk/Udenrigsministeriet/Udvikling/2009/Udvikling0609/?Page=12NR. 6/2009 TOP JOB SIDE 12 Ill.: Louise Thrane Jensen. De personer, vi har valgt, har alle haft en reel global indflydelse og ikke blot udfyldt en plads i et Udviklings panel. system. (. fortsat fra side 11) Reel global indflydelse. Verdens fem vigtigste danskere ifølge Udviklings panel. Fra venstre: Peter Aaby, Ellen Margrethe Løj, Per Pinstrup-Andersen, Lise Lotte Leicht og Peter Hansen. 2. LISE LOTTE LEICHT MENNESKERETTIGHEDSFORKÆMPER Født 1962 i Gladsaxe. Direktør for EU-kontoret i den internationale NGO Human Rights Watch, som modtog FN’s menneskerettighedspris i 2008. Tidligere programdirektør for The International Helsinki Federation for Human Rights (IHFHR) i Wien og medarbejder ved Dansk Institut for Menneskerettigheder. Har dokumenteret krænkelser af menneskerettigheder i en række konfliktzoner verden over og skrevet adskillige artikler om emnet for internationale tidsskrifter. Uddannet jurist. ”Lise Lotte Leicht er uhyre kompetent på menneskerettighedsområdet. Hun har styrket civilsamfundets rolle i fattigdomsbekæmpelse og holdt donorlandene fast på, at der skal være sammenhæng mellem udenrigs- og udviklingspolitik. Hun er en ildsjæl, som stædigt har forfulgt sager over det meste af verden,” siger panelet. 3. ELLEN MARGRETHE LØJ FN-DIPLOMAT 4. PETER HANSEN FN-DIPLOMAT 5. PETER AABY SUNDHEDSFORSKER Født 1948 i Gedesby på Falster. Siden 2008 leder af FN’s samlede indsats i Liberia og i spidsen for 13.000 FN-tropper. Ansat i Udenrigsministeriet i 1973, hvor hun har været chef for Sydgruppen Danida) og ambassadør i Israel og Tjekkiet. Fra 2001 til 2007 Danmarks ambassadør ved FN i New York, således også i juni 2006 under Danmarks formandskab for FN’s Sikkerhedsråd. Medlem af regeringens Afrika-kommission. Uddannet cand.polit. Født 1941 i Aalborg. Diplomat-In-Residence på Fordham University i staten New York i USA siden 2005. Generalkommissær for FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge UNWRA fra 1996 til 2005. Eksekutivdirektør for FN’s center for transnationale virksomheder UNCTC fra 1985 til 1992. Har desuden været FN’s generalsekretærs særlige udsending for fredsprocessen i Mellemøsten og konsulent for en række internationale organisationer. Uddannet cand.scient.pol. Født 1944 i Sverige. Leder af Statens Serum Instituts forskningsstation i det vestafrikanske land Guinea-Bissau siden 1983. Desuden professor i international sundhed på Københavns Universitet. Har siden 1970’erne arbejdet med sundhedsproblemer i u-lande med særligt fokus på akutte infektioner, herunder mæslinger, polio og skoldkopper. Hans forskning har sået tvivl om WHO’s anbefalinger for sundhedsforebyggelse i u-lande. Uddannet antropolog. ”Ellen Margrethe Løj er en exceptionelt dygtig og meget lyttende diplomat, som på forbilledlig vis forvaltede Danmarks formandskab for FN’s Sikkerhedsråd og nu leder FN’s indsats i Liberia med vovemod og stort personligt engagement,” siger panelet i sin begrundelse. ”Peter Hansen er adskillige gange gået i brechen for at forsvare palæstinensiske flygtninges eksistensgrundlag i konfrontationerne med staten Israel. På samme vis har han kæmpet for at sikre u-landene en bedre position over for multinationale selskabers virke, også når det har været upopulært i Vesten,” siger panelet. ”Peter Aabys forskning er omdiskuteret, men samtidig så banebrydende, at selv hans modstandere må tage ham alvorligt. Han har haft afgørende indflydelse på, hvordan WHO har tacklet hans kerneområder, især mæslinger,” siger panelets tre vismænd. Research: Mads Mariegaard.2009-10-06T17:31:23+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/Udenrigsministeriet/Udvikling/2009/Udvikling0609/?Page=13http://ipaper.ipapercms.dk/Udenrigsministeriet/Udvikling/2009/Udvikling0609/?Page=13NR. 6/2009 TOP JOB SIDE 13 I INTERNATIONALT TOP-JOB: 5 DANSKERE I FN-SYSTEMET Peter Due, vicedirektør, FN’s fredsbevarende styrker Ellen Margrethe Løj, FN’s særlige repræsentant i Liberia Finn Reske-Nielsen, FN’s særlige repræsentant i Timor-Leste Jakob Simonsen, chef, nordisk kontor, FN’s udviklingsprogram (UNDP) Peter Taksøe-Jensen, assisterende generalsekretær, FN’s juridiske tjeneste FN’s hovedkvarter i New York. Billedet er fra filmen Diplomacy, som i 2006 fulgte Danmarks daværende FN-ambassadør Ellen Margrethe Løj under det danske formandskab for FN’s Sikkerhedsråd. Foto: Adam Philip. KUN FÅ DANSKERE PÅ TOPPOSTER Danmark halter efter resten af Skandinavien, når det gælder internationale topposter. Problemet er at finde kandidater, der vil søge stillingerne, siger Udenrigsministeriet, som nu øger indsatsen. Af Mads Mariegaard Flere tunge poster i FN, EU, Verdensbanken og andre internationale organisationer skal besættes af danskere. I hvert fald hvis det står til Udenrigsministeriet. Der findes ingen officielle tal for, hvor mange danskere der besidder stillinger i internationale organisationer, men ifølge tidsskriftet Development Today har Danmark kun tre ud af de i alt 22 internationale topposter, som i øjeblikket er besat af folk fra de nordiske lande. I september nedsatte Udenrigsministeriet et udvalg, som skal holde øje med, hvornår internationale poster bliver ledige, og være med til at sørge for, at egnede danske kandidater søger – og med lidt held – får posterne. Arbejdet er blevet endnu vigtigere, nu hvor Irlands befolkning netop har godkendt EU’s Lissabon-traktat. Det kan føre til oprettelsen af en fælles udenrigstjeneste, og dermed bliver der et nyt forum, hvor danskere kan gøre sig gældende. nesten. Analysen pegede på, at det er vigtigt at placere danskere på internationale topposter, fordi globaliseringen øger internationale organisationers betydning og evne til at fastlægge internationale normer. Derfor passede det Danmark godt, da FN’s generalsekretær året efter, i 2007, satte daværende FN-ambassadør Ellen Margrethe Løj i spidsen for verdensorganisationens samlede indsats i Liberia med den 13.000 mand store FN-styrke. – Ellen Margrethe Løj og andre danskere på internationale poster repræsenterer ikke danske interesser. Alligevel drager Danmark stor nytte af dem, fortæller Birgitte Møller, specialkonsulent i Udenrigsministeriets Center for koncern-HR og -ressourcer med særligt ansvar for fremme af danske ansættelser i internationale stillinger. – De kan påvirke internationale organisationer med danske værdier, fx ligestilling og gennemsigtighed, og samtidig være med til at styrke organisationernes legitimitet. Vi har også stor gavn af de erfaringer og kontakter, danskere tager med hjem fra internationale stillinger, siger hun. kandidaters chancer. Men det afviser Birgitte Møller. Hverken FN eller andre internationale organisationer gør modstand mod danske kandidater, vurderer hun. – Problemet er at finde danske kandidater, der vil søge posterne. De har det godt herhjemme og er bekymrede over at tage ud, fordi stillingerne kan indebære lavere prestige, dårligere løn- og ansættelsesvilkår samt problemer med at finde jobs til deres ægtefæller, siger Birgitte Møller. 5 DANSKERE I EU-SYSTEMET Torben Brylle, EU’s særlige repræsentant Sudan Morten Kjærum, direktør, EU’s kontor for fundamentale rettigheder Michael Matthiessen, EU’s høje repræsentant Javier Solanas særlige repræsentant for menneskerettigheder Steffen Stenberg-Jensen, direktør, EU-kommissionens kontor for humanitær bistand (ECHO) Kai Vittrup, chef, EU’s politimission i Afghanistan Problemet er at finde danske kandidater, der vil søge posterne. De har det godt herhjemme og er bekymrede over at tage ud. Birgitte Møller, specialkonsulent i Udenrigsministeriets Center for koncern-HR og -ressourcer. 5 DANSKERE I DE FINANSIELLE INSTITUTIONER – Hertil kommer, at international erfaring ikke vægtes særligt højt herhjemme, hverken af offentlige eller private ar2009-10-06T17:31:23+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/Udenrigsministeriet/Udvikling/2009/Udvikling0609/?Page=14http://ipaper.ipapercms.dk/Udenrigsministeriet/Udvikling/2009/Udvikling0609/?Page=14NR. 6/2009 BLOG SIDE 14 FRA UDVIKLINGS SUNDHEDSBLOG: HVEM BETALER BENZINEN? Sundhedsadministrationen i det nordlige Ghana er desperat. Der er ingen penge til benzin, og syv unge sygeplejerstuderende skal køres til lokale sundhedscentre, hvor de skal i praktik. Tekst og fotos: Anna Aaby og Jesper Breining, Sissala TIDLIGERE INDLÆG PÅ SUNDHEDSBLOGGEN PÅ WWW.UDVIKLING.DK: 31. AUGUST: TILBAGE TIL 50’ERNE – OG FREMAD! Provinshovedstaden Tumu er et smørhul med optimisme og foretagsomhed som i efterkrigstidens Korsbæk. På billedet giver lederen af et lokalt sundhedscenter, Madama Ruth, en peptalk om familieplanlægning. Med tøvende skridt går vi mod direktørens kontor i sundhedsadministrationens bygninger i det nordlige Ghana. Vi føler os som skolebørn, der skal stå ret for lektor Blomme i et pludseligt surrealistisk flashback til Det forsømte forår – og som ved, at det bliver modbydeligt, og at selvom vi er uskyldige, står spanskrøret i hjørnet og hopper af bare lyst til at svirpe gennem luften. Vi trækker vejret dybt og træder ind på kontoret. Det er ikke, fordi sundhedsadministrationen (DHA) er et dårligt sted at arbejde. Det er en organisation som alle andre med medarbejdere i alle klasser. Nogle meget engagerede og nogle meget lidt engagerede, nogle bragende dygtige og nogle tæt på uduelige, nogle i højt humør og nogle så sure som citroner. Det er heller ikke, fordi direktøren er en led skiderik. Han er dygtig og på mange måder en god leder. Han er kulsort og har kæmpestore hænder og fødder og en dertil svarende vom, og så når han op til lige under loftet. Ansigtet er venligt, for det meste, med grove træk og store læber. Han forstår at prioritere ressourcerne i distriktet og er fremsynet og som oftest med på at prøve nye initiativer af. Men i dag er han eddikesur! 12. AUGUST: DEN GHANESISKE SUNDHEDSKAMÆLEON På besøg på bonesetter-klinik i byen Gwollo. Klinikken, som behandler knoglebrud og ledskader, er vidt berømt i det nordlige Ghana og i landene omkring. På billedet laves et urteafkog, som benyttes i behandlingen. En tømrer monterer en tavle på sundhedsadministrationen i det nordlige Ghana. Tavlen skal gøre sundhedsadministrationens benzinforbrug mere gennemsigtigt. Få hele historien om tavlen på www.udvikling.dk Pengene mangler Det er ikke let at være sundhedsadministration i det nordlige Ghana i disse tider. På grund af finanskrise, det nylige regeringsskifte, der har betydet en spritny flok embedsmænd i ministerierne, og en geografisk placering derude, hvor kragerne vendte om for længe siden, står det sløjt til med økonomien. I hele 2009 er der ikke givet penge til DHA’s sundhedsaktiviteter, bortset fra en smule i januar. Til administration af foretagendet – deriblandt penge til brændstof, som er vældigt vigtigt, når der er så langt ud til de fjerneste dele af distriktet – er der ikke givet penge siden maj. I april og maj har beløbet tilmed været halveret, og DHA venter stadig på resten. I dag er DHA helt desperat. De har ikke en rød reje til at købe diesel for, og der står syv unge sygeplejerstuderende, som skal i praktik på lokale sundhedscentre, og fnisende venter på at blive kørt derud. Ingen havde nogen anelse om, at de kom i dag. Direktøren har derfor, som så ofte før, spurgt os, om vi kan give et lån (forfatterne er udsendt af NGO’en IMCC Uland; se boks, red.). Det slår os, hvor ydmygende det må være for en leder i direktørens position. Veluddannet. Ja, han har oven i købet taget en Master i Public Health i Danmark, og så må han nærmest kravle på knæ hen til os, to unge udviklingsarbejdere, for at bede om sølle 50 Ghana-cedis (under 200 kr.). Vi lover ham at tage sagen op og vende tilbage med svar, så snart vi kan. Som Kaj Holger i ’Krøniken’ Det er dét svar, vi er på vej ind på direktørens kontor med. Kontoret er dunkelt, fordi der er skodder for vinduet. Der er fuldt af mennesker i de bløde møbler langs væggen i det lille værelse. Stemningen er som til et bestyrelsesmøde i en konkurstruet virksomhed. Ingen siger n2009-10-06T17:31:23+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/Udenrigsministeriet/Udvikling/2009/Udvikling0609/?Page=15http://ipaper.ipapercms.dk/Udenrigsministeriet/Udvikling/2009/Udvikling0609/?Page=15NR. 6/2009 DEBAT SIDE 15 KRONIK HELST UDEN GUMMI Afrikas aidsforbrydere. Fattigdom og skinsyge giver de fattige unge afrikanere grund til at dyrke sex uden at bekymre sig om partnerens liv. Af Kasper Gram-Hansen D e to mennesker, der skal til for at sprede hiv anno 2009, lever som regel i et fattigt u-land, og deres sexadfærd er en skinsyg kollektiv destruktion. De må ikke tøve. Den seksuelle tilfredsstillelse må indfries her og nu. Begge ved de alt om hiv, for de er født ind i hiv-generationen, så begivenheden må hurtigt overstås, før det destruktive element i akten får lov til at give sit ansigt til kende. De ved præcis, hvordan hiv smitter, men de foregiver for sig selv, at de intet galt gør, beruset af driften til at falde frit. Og i faldet river de hinanden med. Ubeskyttet sex er livet i det uvisse – forplantet til endnu mere uvished. I uvishedens beruselse videreføres den skadefro adfærd, som viderefører hiv-smitten, og sådan er afrikanernes dominerende relation til hiv-smitten blevet usynlig for en udenforstående. Sådan er de fortabtes lyst til at se andres ulykke blevet en voksende tilgang til aids-epidemien, i de afrikanske medier bekæmpet af reklamer mod aids-kriminalitet: ”Det er strafbart at smitte andre med hiv.” eg kender disse strafværdige aids-forbrydere efter mere end 2½ års arbejde med hiv/aids i Afrikas fattige ungdomsmiljøer. Men aids-forbryderne er en del af en ny kollektiv destruktion, som overhovedet ikke kan straffes. Aids-forbryderne er alle de fattige unge mænd og kvinder, som sveder dagen lang for en sølle dagsarbejderløn, og som, når endelig dagen er omme, ved, at nu er der kun en enkelt fantastisk ting tilbage: sex. Vel at mærke ubeskyttet, fri sex. Som fremmede i det samme land mødes de og dyrker fri sex. De nyder hinanden, men ikke kun hinanden. De nyder også uvisheden, de nyder faldet ned i mørket, faldet ned i en andens krop. Den fortabte, som frygter at være smittet, griber ud efter sin jævnaldrende i mørket, og river hende med ned i dette mørke: Stemmen hvisker dybt i hjertet skinsygens parole: Hvorfor ham og ikke mig? Hvorfor mig og ikke ham? er upåpasseligheden, at folk kan retfærdiggøre sig selv med at ville opnå friheden, at ville nyde livet i dag, mens de faktisk videregiver en skæbnesvanger smitte. aids-epidemien. Aids og fattigdom blev ved med at være de to kæmpemonstre i Afrikas nutidshistorie, og derfor indså man omkring det nye årtusind, at der måtte en bredere løsning til. kludene og ligger på sengelejet, begynder han på sine narrestreger. – Søde, lad os gøre det uden gummi. Det er meget bedre. – Men jeg er bange for graviditet. Husk på, at jeg blot er en skolepige. – Okay, hør her. Jeg lover at trække mig ud, før jeg kommer. Så kan vi undgå, at du bliver gravid. – Men det er jo også bedst at beskytte sig imod kønssygdomme. Jeg har ikke selv fået taget en test. – Åh, pyt med det. Jeg er ikke spor bange. Hvad mig selv angår, så er jeg helt ren. un lader sig overtale, og han er på toppen. Straks går de i lag med hinanden, og han skubber sig hårdt og skånselsløst ind i pigen. De elskendes strabadser slider, som det så ofte sker, i den bløde hud i genitalierne, den blødeste ting i verden, og åbner små, usynlige porte – de småbitte rifter, som giver blod og præ-sæd lov til at passere fra den ene krop til den anden og bliver kanal for de vandrende virusser, der spøger i de afrikanske nationer og dagligt dræner dem for menneskeliv. A ids-katastrofens stadige huseren næres i nutidens Afrika af fattigdom, uvished og kollektiv skinsyg destruktion. Snart den ene, snart den anden institution slår fast i flotte målsætninger, at aids er en direkte dræber for al anden udvikling i Afrika. 30 pct. af ungdommen i mange lande visner bort før 40års-alderen og ligger syge lang tid før da. Op til 1990’erne hed løsningen ‘aids-bekæmpel- D Hvad er meningen med at beskytte sig, når man er en fattigrøv uden fremtid? en ny løsning hed koordinerede aidsindsatser eller mainstreaming af aids – det vil sige, at 2009-10-06T17:31:23+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/Udenrigsministeriet/Udvikling/2009/Udvikling0609/?Page=16http://ipaper.ipapercms.dk/Udenrigsministeriet/Udvikling/2009/Udvikling0609/?Page=16NR. 6/2009 DEBAT SIDE 16 7 BUD PÅ EN BEDRE BISTAND Bistandsindustrien har brug for selvransagelse, ydmyghed og fornyelse. Af Jens Peter Tang Dalsgaard andre ord i høj grad folk udefra, der sætter dagsordenen, og der mangler harmoni mellem det, vi siger, og det, vi gør for at fremme lokalt ejerskab. Vi sætter os på et ansvar og et ejerskab, der burde ligge hos dem, udviklingen i første og sidste ende skal gavne. Trods de mange gode intentioner har vi stadig meget svært ved at give og samtidig give slip. Udviklingsbistand er blevet til en global industri, der skal kunne bevise sit eget værd på hurtige og konkrete resultater. Resultater, som måles nemt og bekvemt i form af forbrug eller afløb. Er vi godt på vej til at blive slaver af pengene, når vi på denne måde gør dem til både midlet og målet? Er vi blevet forblændet og korrumperet? Udvikling koster naturligvis penge. Det er ikke gratis at bygge en skole, anlægge en vej eller uddanne bønder. Men jeg tror, at vi skal fokusere langt mere på udvikling som indlærings- og forandringsprocesser i mennesker, deres (lokal)samfund og deres institutioner indefra via mobilisering af egne ressourcer. I de processer må det nære partnerskab, via tilstedeværelsen og dialogen, være den bærende kraft. Vi skal blive endnu bedre til at forstå, investere i og fremme det, som udvikling i bund og grund handler om: mennesker og deres relationer, deres initiativ, deres ansvar og rettigheder, deres behov og potentialer, og deres visioner. Det er en svær kunst at levere god bistand. Her er syv centrale spørgsmål, man som minimum må tage stilling til. 2. Manglende reformvilje En stor del af støtten kanaliseres i dag via modtagerlandenes offentlige institutioner. En af forudsætningerne for, at den virker, er reformvilje. Men de daglige samarbejdspartnere vil langtfra altid reformere. Embedsmændene vil normalt gerne have de mange penge, men ikke de mange råd eller indblanding udefra. For eksempel er en Danida-rådgiver typisk placeret inde i en af modtagerlandets offentlige institutioner. Det giver i teorien nogle unikke muligheder for at påvirke tingene. Men at man er kommet tæt på ’maskinrummet’ er desværre ikke ensbetydende med større indflydelse, eller at man er lukket ind i varmen. Tværtimod kan man opfattes som et nødvendigt onde for det etablerede system. Rådgivere oplever ofte, at de er afskåret fra den information og de netværk, der er nødvendige for at kunne lave et gedigent stykke arbejde. Samtidig er de få reformvenlige embedsmænd typisk ombejlet af (for) mange donorer, som i deres iver glemmer at koordinere og harmonisere indsatsen. Det hæmmer effektiviteten. 3. Forbrug Udviklingsindustrien er samlet set blevet bedre til at fokusere på de overordnede (globale) udviklingsmål, men forbruget af penge er i det daglige stadig det primære succeskriterium: Jo større afløb, jo bedre. Der er stadig for meget fokus på inputtet (toplinjen) og for lidt fokus på kvaliteten, værdien af bistanden, og om den rent faktisk virker (bundlinjen). Man skal ikke forvente ros for at spare penge. Derimod risikerer man kritik for et veludført stykke arbejde, som er billigere end oprindelig budgetteret, hvis det resulterer i underforbrug. Det kan ofte ikke svare sig at udføre arbejdet med ’rettidigt omhu’. Problemet forstærkes, når karriereforløb og jobsikkerhed afhænger af, at målene på et budget eller på en finanslov nås. Det hele kan nemt udmønte sig i ubekvemmelighedsægteskaber i forbrugets hellige navn. 4. Den forskønnende omskrivning Udviklingsindustrien er også blevet bedre til at dokumentere resultater, men har stadig svært ved at forholde sig objektivt. Kritiske rapporter er ikke rare at skrive. De skaber ubehag og nervøsitet. Omvendt påskønnes positive rapporter hos giver og modtager. De fører ikke til konflikt eller tab af ansigt. Man kan derfor føle sig fristet og presset til at bruge elegante (intetsigende) formuleringer i sine rapporter og skrive rosenrødt. Den manglende plads til selverkendelse, ofte kombi2009-10-06T17:31:23+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/Udenrigsministeriet/Udvikling/2009/Udvikling0609/?Page=17http://ipaper.ipapercms.dk/Udenrigsministeriet/Udvikling/2009/Udvikling0609/?Page=17NR. 6/2009 RETTIGHEDS-MANI? SIDE 17 Vi i Vesten kan godt have en tendens til at se verden i vores eget billede. Blot fordi identitet, demokrati og køn er vigtigt for os, behøver det ikke at være tilfældet for alle andre i verden. Karen Andersen, afdelingsleder for Syd, IBIS Guaraní-indianere i Bolivia får støtte fra bl.a. danske donorer til undervisning i deres eget, lokale sprog. Men hvad nytter det, hvis man ikke har penge til mad? spørger de. Foto: Ricardo Azoury/CORBIS/Polfoto. indsats, der lægger stor vægt på opfyldelsen af basale behov. Et vigtigt led i arbejdet er at hjælpe lokalbefolkningen med at oprette og drive komitéer, som styrker de lokales selvbestemmelse. Men komitéerne har også altid et økonomisk formål. – De komitéer, som bønderne i vores projekter etablerer, har næsten altid et serviceudbud indbygget. Fx skal rådene sørge for koordineringen og implementeringen af et system til rent drikkevand i bjergene eller udbyde mikrolån til kvinder, siger Jørgen Kristensen, chef for Dansk Røde Kors i Nepal. – Dette har en selvforstærkende effekt på helheden i indsatsen, fordi et råd bliver meget bedre til at træffe beslutninger, holde møder og lægge planer, hvis det skal løse behov, som medlemmerne reelt oplever som relevante. RETTIGHEDER PÅ TOM MAVE Donorernes fokus på rettigheder er gået for vidt, mener flere eksperter. Hvad nytter det, at man bliver undervist i ens eget lokale sprog, hvis man ikke har penge til mad? får til vores undervisning og til vores politiske kamp. Men problemet er, at man ikke lærer noget, hvis man er sulten, siger han. Afdelingsleder for Syd i IBIS, Karen Andersen, finder det problematisk, at bønder vender tilbage til lønarbejde hos godsejere, der tidligere har holdt dem som gældsslaver. Men hun minder også om, at lønarbejde trods alt ikke er et nyt fænomen i verdenshistorien. – Vores program i Bolivia sigter mod indiasagde opgivende, at det havde de allerede prøvet, og at ingen lyttede. Det må man respektere, siger Hans-Otto Sano. Han slår fast, at man ikke kan ignorere den lokale virkelighed, hvor økonomisk overlevelse ofte er et centralt spørgsmål. Af Frederik von Sperling Jo nærmere man kommer guaraní-kolonien Ivaviranti i det sydlige Bolivia, jo flere afsvedne marker med indtørrede mannakorn og majsranker møder man. Kolonien har været plaget af tørke siden januar i år. – En familie skal bruge mindst to hektar landbrugsjord til at brødføde sig selv, og når vores 30 familier skal deles om blot 25 hektar, så er vi sårbare over for selv den mindste tørke, fortæller den 23-årige guaraní-indianer Natalio Reyes, der arbejder som skolelærer. På grund af tørken må guaraní-bønderne købe madvarer af hvide godsejerne, som tidligere har holdt de op mod 100.000 guaranier i gældsslaveri. Den eneste måde, bønderne kan betale for maden, er at vende tilbage til at arbejde for godsejerne. Vi sætter utrolig stor pris på den hjælp, vi får til vores undervisning og til vores politiske kamp. Men problemet er, at man ikke lærer noget, hvis man er sulten. Natalio Reyes, boliviansk guaraní-indianer Donorer får skylden De internationale donorer, heriblandt danske IBIS, bærer en del af skylden, hævder Natalio Reyes. Han mener, at donorerne fokuserer for lidt på økonomisk udvikling og for meget på rettigheder, fx guaraníernes ret til undervisning i deres eget sprog. – Vi sætter utrolig stor pris på den hjælp, vi nernes selvbestemmelse som folk. Det gælder også økonomisk selvbestemmelse. Men man må tage et skridt ad gangen, siger hun. Dilemmaet mellem rettigheder og økonomisk udvikling er velkendt. Seniorforsker på Dansk Institut for Menneskerettigheder, Hans-Otto Sano, har gennemført et studie i et landbrugssamfund i Malawi, hvor konsekvensen af dårlig høst var, at kvinderne begyndte at prostituere sig. – Når man foreslog bønderne at henvende sig til myndighederne med deres sag, blev det klart, at de ikke altid fandt det realistisk. De Jobs vigtigere end teater Dilemmaet handler ikke om landbrug alene. Gadebørn og h2009-10-06T17:31:23+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/Udenrigsministeriet/Udvikling/2009/Udvikling0609/?Page=18http://ipaper.ipapercms.dk/Udenrigsministeriet/Udvikling/2009/Udvikling0609/?Page=18NR. 6/2009 DEBAT SIDE 18 G20-LANDENE I REDNINGSAKTION – FOR SIG SELV Hvor var redningskransen fra G20 til verdens fattigste lande? Foto fra topmødet i Pittsburgh. Foto: Jim Bourg/Reuters/Scanpix. Af Ingeborg Gaarde Hvordan skabes en fælles strategi for at løse den økonomiske krise, når ‘de uansvarlige arméer af finansielle spekulanter’, som den franske præsident Sarzoky har kaldt dem, forbliver dagsordensættende aktører på markedet? ikke der kommer fælles regler om regulering af de ufavorable ordninger, som skal bidrage til at skaffe stabilitet i verdensøkonomien. Bankpakker Et af de centrale emner på G20-topmødet i Pittsburgh i USA den 24.-25. september var bankpakkerne. En række af de banker, som tidligere har fået et statsligt boost, udbetaler i dag bonusser i stor skala til deres topchefer. Frankrig og Tyskland har ført an i kritikken af disse bonusordninger med henblik på at få en konkret politik for regulering af bank- og finanssektor. Men en del af sammenslutningen af verdens rige nationer, G20-landene, har økonomiske interesser i at opretholde de nuværende ordninger, der fremmer kortsigtet spekulation frem for en langsigtet, stabil finansiel udvikling. Især verdens fattigste risikerer atter at blive smidt ud i et økonomisk morads, hvis Skattely Skattely og finansverdens skatteplanlægning har siden G20-topmødet i april fået øget opmærksomhed og var ligeledes på dagordenen i Pittsburgh. Store virksomheder frarøver fattige lande 160 milliarder dollars om året – et beløb, der langt overstiger de 100 milliarder dollars, som samlet gives i bistand om året. En række offentliggørelser af omfanget af skattely har lagt et stigende pres på verdens ledere om at lancere en multilateral strategi for et effektivt opgør skattespekulation. Men frem for stram regulering af skattely og spekulationsincitamenter, der i første omgang vil komme u-landene til gode, har G20-landenes bekymringer primært været de såkaldte exitstrategier – som i første omgang handler om, hvordan de rigeste lande selv skal komme godt ud af krisen. G20-topmødet i Pittsburgh endte med vage erklæringer om at holde fast i de økonomiske redningspakker, der skal sætte skub i den økonomiske vækst. Her ser den ønskede ‘trickle down-effekt’ til verdens fattigste ud til at have urimeligt lange udsiger. G20 burde i stedet have sat en aktut redningsaktion ind til fordel for dem, der uforskyldt er de største ofre for både finans- og klimakrise. G20-landene blev i april enige om at lancerer en enorm hjælpepakke til at genstarte deres egne økonomier – men kun få procent af krisepakken har vist sig reelt at gå til verdens fattigste. Mange fattige lande vil være tvunget til at skære ned på offentlige udgifter og vil ende i en ny gældsfælde, hvis der ikke handles nu. I juli åbnede Den internationale Valutafond IMF for udstedelse af de såkaldte ’særlige trækningsmuligheder’, som giver adgang til IMF’s valuta. Problemet med denne ordning er dog, at den pt. er baseret på indskud, så de, der har mest brug for valuta – u-landene – har mindst adgang hertil. Hvis G-20 landene i Pittsburg havde vist mod til at udvide denne ordning, så u-landene i første omgang får større adgang til valuta, ville det have været et skridt i retning af at hjælpe u-landenes økonomier på rette kurs. Reformbehov Der er brug for midler til en fattigdomsorienteret redningspakke her og nu, og på langt sigt for omfattende reformer, som indebærer øget regulering og overvågning af de finansielle markeder. Der er behov for mere end de små justeringer af stemmevægtene i IMF, som var på bordet i Pittsburgh. Ligesom en grundlæggende reform af IMF-systemet, der bl.a. gør op med de urimeligt strenge konditionaliteter og udvider trækningsmulighederne, er nødvendig for reelt at imødekomme u-landenes behov. G20-landene burde på Pittsburgtopmødet have vist politisk vilje til at hjælpe u-landene ud af det økonomiske uføre, de er havnet i – grundet vestlige bonusordninger. Ingeborg Gaarde er stud.scient.pol. og tidligere praktika2009-10-06T17:31:23+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/Udenrigsministeriet/Udvikling/2009/Udvikling0609/?Page=19http://ipaper.ipapercms.dk/Udenrigsministeriet/Udvikling/2009/Udvikling0609/?Page=19NR. 6/2009 BØGER SIDE 19 Joshua Dysart (tekst) og Alberto Ponticelli (tegninger) UNKNOWN SOLIDIER Vertigo, 141 sider, ca. 80 kr. Fås i tegneseriebutikker. Alberto Ponticellis nye – men også klassiske – tegneserie Unknown Soldier, og deres hovedperson er en opdateret version af en superhelt, der opstod i midten af 1960’erne. Inspireret af begrebet om ”den ukendte soldat”, som i ”den ukendte soldats grav”, begyndte han som patriotisk kriger på slagmarken, uden identitet, men med usædvanlige kræfter i kamp mod overmagt og uret. Senere har han optrådt i historier, der var langt mindre patriotiske, og mange af hans meriter har drejet sig om krigens paradokser og dens mangel på klare helte og klare skurke. udviklet sig til rabiate selvtægtsmænd – de kunne have myrdet nazister i flæng. Især Batman har mange gange optrådt på grænsen af det lovlige, når han selv mente at have retten på sin side. Der ligger faktisk en latent dræber gemt i enhver superhelt, og seriernes forfattere har i mange år udforsket de mørke og komplicerede sider af deres figurer. Unknown Solider er derfor ikke en rystende nyhed, men snarere en logisk brug af en helt, der nærmest fra starten har været klar til netop denne historie. Fiktion og virkelighed Om det er et sandfærdigt billede, vi får af virkeligheden i Uganda, er umuligt at sige. Men Joshua Dysart har researchet grundigt og sammen med sin tegner skabt en blanding af fiktion og virkelighed, der giver mening – og som ikke rummer nogen form for opmun- Titelpersonen i tegneserien Unknown Soldier om borgerkrigen i Uganda, forvandles fra humanist til dræber. Ill.: Fra albummet. BLODBAD I Anmeldelse: En ægte humanist forvandles til en nådesløs dræbermaskine i Unknown Soldier – en ny, amerikansk tegneserie om borgerkrigen i Uganda i 2002. Den er grundigt researchet og fremragende fortalt. UGANDA Af Jakob Stegelmann Svælger i lemlæstelse Med den nye historie bliver Unknown Soldier brugt til at fortælle en meget rå og blodig version af situationen i Uganda i 2002. En helt uigennemskuelig borgerkrig, hvor børnesoldater slagter hinanden og civilbefolkningen – uden at nogen hjælper de utallige ofre. Hertil ankommer dr. Moses, født i Uganda, opvokset i USA, og nu opfyldt af frelserdrømme. Han vil helbrede sit land og bruge al sin viden fra sin egen verden. Men det går helt galt. Efterhånden som realiteterne går op for ham – at han aldrig vil kunne hjælpe, og slet ikke med fredelige midler – begynder et alter ego at vælde op i ham. Vreden skaber en nådesløs dræbermaskine, der jagter dem, han mener skyldige, og straffer dem på stedet. Det er meget blodigt, og man må sige, at tegneren Ponticelli svælger eftertrykkeligt i forskellige former for lemlæstelse. Blodet flyder ud over siderne, skuddene og skrigene kan næsten høres, mens man læser, men det giver mening, for det er alt sammen med til at beskrive, hvordan et humanistisk menneske, en ægte spejderdreng, forvandles til den voldeligste af dem alle. Den sorte Pimpernel Unknown Soldier har med rette vakt opsigt, for den er fremragende fortalt i en udtryksfuld streg, der veksler mellem det realistiske og det karikerede – og en dialog, der er både sparsom og nuanceret. Men selv om Unknown Soldier måske ikke ligner en klassisk helt, så er han dybest set en ganske naturlig arvtager til myten om den maskerede helt med hemmelig identitet – som Zorro og Den Røde Pimpernel – og den klassiske superhelt. Helte, der løser uløselige problemer og redder mennesker fra den skæbne, de ellers ville være prisgivet. Det er måske ikke så kendt, men de første superhelte, Superman og Batman, der opstod kort før Anden Verdenskrig, blev skabt af jødiske indvandrere fra Europa – unge mænd, der så, hvordan skyerne trak sammen omkring deres tilbageblevne familier – uden tegn på redning. Overnaturlige helte, der handlede, mens politikere snakkede, var en oplagt dagdrøm. Ligesom dr. Moses kunne de sagtens have Hvis netop denne tegneserie har en morale, må det være, at selvom den voldelige reaktion 2009-10-06T17:31:23+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/Udenrigsministeriet/Udvikling/2009/Udvikling0609/?Page=20http://ipaper.ipapercms.dk/Udenrigsministeriet/Udvikling/2009/Udvikling0609/?Page=20NR. 6/2009 BØGER SIDE 20 Forfatteren Jakob Ejersbo døde sidste år af kræft i en alder af kun 40. Revolution er anden del af hans trilogi om Afrika. Foto: Morten Langkilde. REVOLUTION Jakob Ejersbo Gyldendal 304 sider, 299 kr. Revolution er anden del af den Jakob Ejersbos Afrika-trilogi. Tidligere på året udkom Eksil (anmeldt i Udvikling 3/2009), og til november kommer sidste del, Liberty, på gaden. HVIDE KVINDER DANSER SOM ET STYKKE TRÆ Anmeldelse: Jakob Ejersbo rammer plet med sine forunderlige, sanselige og ganske hudløse portrætter af mennesker i Afrika. Og let’s face it. Sat på spidsen, så er det jo ikke så langt fra den virkelighed, som vi expats bevæger os rundt i til daglig – alle os hvide, der, som Sofie, er blevet pladask forelsket i Afrika, for her skinner solen næsten hele tiden, og her er fattigdommen så forbandet malerisk og nærmest smuk. billetten væk fra Afrika. Og konkurrencen fra de hvide kvinder er lig nul, ”for hvide kvinder har ingen røv og danser som et stykke træ”. Hvid kærlighed tror, at det handler om følelser. Sort kærlighed handler om overlevelse. Alligevel kan de sagtens gå hånd i hånd. Alle kærlighedsforhold handler i bund og grund om noget for noget. REGNSKOVENS INDIANERE PÅ NATIONALMUSEET I tusinder af år har indianerstammer som Hiwi, Hoti og Panare levet i regnskovsområder ved Orinoco-floden i det sydlige Venezuela. Men nu, hvor regnskoven forsvinder, bliver de trængt væk fra deres områder. I den nye udstilling ’Regnskovens indianere’ på Nationalmuseet i Købehavn kan besøgende gå på opdagelse i indianernes kultur. Omgivet af giftpile, hængekøjer og mandshøje fotos fra regnskoven kan man billedligt talt bevæge sig fra boplads til boplads langs Orinoco-floden. Søndage i oktober og januar og i hele efterårsferien klokken 12 til 15 er der særlige arrangementer, hvor børn kan høre om livet som barn i regnskoven. ’Regnskovens indianere’ er åben frem til 28. februar 2010, og der er gratis adgang. Udstillingen er skabt af Värdskulturmuseet i Göteborg, hvor flere end 400.000 svenskere så den. Udstillingen er et led i Nationalmuseets markering af klimatopmødet i december. /mm Af Louise Windfeld-Høeberg Det handler om overlevelse i praksis, når man tager med Jakob Ejersbo og hans roman Revolution ud i verden. Til Grønland og til USA, rundt i Europa, men mest er vi i det utrolige, eventyrlige Afrika, hvor Ejersbo selv boede som barn. At Revolution er pakket ind i et trist, gråt bogomslag, der minder mistænkeligt meget om en tom rulle toiletpapir, er naturligvis en koket underspilning: Ejersbo maler nemlig sine historier med de tykke, fede og kraftige oliefarver, som afspejler smerten, liderligheden og særligt rædslen, med både nerve og bid. Afrika har aldrig været for tøsedrenge. Og på turen med Ejersbo får vi serveret en sanselig samling af hudløse øjebliksbilleder fra det hemmelighedsfulde kontinent, der er så svimlende fuld af modsætninger: ”Vi spiser lækker mad og hygger os og har det godt, mens lokalbefolkningen bliver slagtet,” fortæller Sofie, som er på luksuriøs safarilodge i Idi Amins Uganda. Ansvarsløse hvide I Ejersbos Afrika er de hvide ikke blot de sorgløse, men også de ansvarsløse, for hvide skal ikke leve med konsekvenserne af deres handlinger. Når man har ødelagt noget for nogle mennesker i Afrika, forsvinder man bare hjem til Europa, lader Ejersbo den unge pige Rachel fra Tanzania sige i bogen. De fleste mænd i Ejersbos Afrika er nogle notoriske svin. Både de hvide og de sorte. Rachel kæmper for at overleve, forsøger at lære engelsk og at holde sig fra prostitution, bliver narret ind i det alligevel og forelsker sig i danske Christian, for han er hendes eneste redning. Heldigvis for hende kan hvide mænd bare ikke modstå de unge, sorte skønheder, der falbyder sig selv og er mirakler i sengen, for at få Alle tænker på sig selv De fleste mænd i Ejersbos Afrika er nogle notoriske svin. Både de hvide og de sorte. Bedrageriske, perverse og helt igennem mandschauvinistiske svin, som lyver, er utro,2009-10-06T17:31:23+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/Udenrigsministeriet/Udvikling/2009/Udvikling0609/?Page=21http://ipaper.ipapercms.dk/Udenrigsministeriet/Udvikling/2009/Udvikling0609/?Page=21NR. 6/2009 BØGER SIDE 21 BØGER BOGNOTER OKTOBER Aid to Africa: Redeemer or Coloniser? Red. af Hakima Abbas og Yves Niyiragira Forfatterne udforsker udviklingsbistandens præmisser og natur. Men bogen tilbyder også en ramme for en reformation af hele ’udviklingssystemet’ – et alternativt udviklingsparadigme, som udspringer af afrikansk selvstyre. 204 sider. £10. Fahuma Books Eritrea – A Dream Deferred Af Gaim Kibreab Forhåbningerne var store, da Eritrea fik selvstændighed i 1993. Kibreab giver her en kritisk og detaljeret analyse af udviklingen i Eritrea siden. Hvad gik galt, og hvordan blev frihedskæmpere til undertrykkere? 446 sider. £50. James Currey Publishers Food Rebellions! Crisis and the Hunger for Justice Af Eric Holt-Giménez og Raj Patel Verdens landmænd kan brødføde verdens befolkning, men kun hvis de får kontrol over deres land og fødevaresystemer. Sådan lyder budskabet fra de to forfattere, der i bogen præsenterer deres løsningsforslag for en æra med fødevaredemokrati og suverænitet. 220 sider. £12.95. Fahamu Books Kamp må der til Af Christian Kelm-Hansen Et tobinds erindringsværk fra det tidligere socialdemokratiske folketingsmedlem. KelmHansen var aktiv i udviklingen af internationalt udviklingsarbejde i et halvt århundrede. Blandt andet var han styrelsesformand for Danida i 15 år. 1.000 sider. 550 kr. Midtjysk Forlag Security System Transformation in Sierra Leone, 1997-2007 Af Peter Albrecht og Paul Jackson. Med udgangspunkt i nøglebegivenheder og -aktører undersøges reformationen af sikkerhedssektoren i Sierra Leone fra midt-90’erne frem til et succesfuldt parlamentsvalg i 2007. 228 sider. University of Birmingham. Kan downloades gratis på www.ssrnetwork.net South Perspectives – Trade and Finance Linkages for Promoting Development Red. af Aldo Caliari og Vicente Paolo Yu III Handel, gæld og finanspolitik er vigtige komponenter i udviklingsstrategier for ethvert land. Denne udgivelse giver et bud på, hvordan disse tre områder bør integreres, for at den økonomiske politik kan støtte nationale udviklingsstrategier, særligt i udviklingslande. 133 sider. South Perspectives Kan downloads gratis på www.southcentre.org Struggles for Citizenship in Africa Af Bronwen Manby Hundredetusinde mennesker i Afrika lever i stater, der nægter at anerkende dem som statsborgere. Denne bog samler nyt materiale om nogle af de værste tilfælde af diskrimination i forhold til statsborgerskab og et presserende behov for reformer. 208 sider. £12.99. Zed Books Turning Points in African Democracy Af Abdul Raufu Mustapha og Lindsay Whitfield Hvad er der sket siden 1990, og hvad er fremtiden for demokrati i Afrika? Med udgangspunkt i konkrete events og landecases undersøges disse spørgsmål. Dertil diskuterer forfatterne, hvordan man kan og bør evaluere demokratisering i Afrika. 255 sider. £55. James Currey Publishers Cykelrickshaws i Dhaka, Bangladesh. Rickshaw-kørernes indkomster er lave, ustabile og utilregnelige. Derfor benytter de fleste sig af opsparing og private lån, skriver forfatterne til Portfolios of the Poor. Foto: Frédéric Soltan/Sygma/Corbis/Polfoto. FASCINERENDE FINANSER Anmeldelse: Man tager fejl, hvis man tror, at alle fattige er uforløste entreprenører, som har gavn af et mikrolån. Marginaliserede befolkningsgrupper har brug for andre finansydelser, hævder ny bog. Af Ole Dahl Rasmussen og Kristine Kaaber Pors Når mikrokredit optræder i avisernes søndagstillæg, lyder det såre simpelt: Giv en fattig kvinde et lån, så hun kan arbejde sig ud af fattigdom. Men en ny bog om fattige menneskers finansielle tilværelser viser med stor tydelighed, at marginaliserede og sårbare befolkningsgrupper har brug for meget andet end lån, og at forsimplinger som ovenstående kan have endog negative konsekvenser. Med talrige eksempler og på baggrund af et omfattende datamateriale dokumenterer forfatterne til Portfolios of the Poor, hvordan fattiges tilværelse ser ud rent finansielt. Derfra drager forfatterne konklusioner om, hvordan finansielle yde2009-10-06T17:31:23+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/Udenrigsministeriet/Udvikling/2009/Udvikling0609/?Page=22http://ipaper.ipapercms.dk/Udenrigsministeriet/Udvikling/2009/Udvikling0609/?Page=22NR. 6/2009 NAVNE SIDE 22 FOR KLOG TIL AT VASKE TØJ – Vi skal være ofrenes mulighed for retfærdighed, siger Den Internationale Straffedomstols vicepræsident Fatoumata Diarra. Hun gør status over syv år med børnesygdomme og knas på linjen til Afrika. Af Anders Pedersen, Haag over deres børn. Men alligevel så jeg kvinder møde grædende op i retten, fordi mandlige slægtninge insisterede på, at traditioner og islam gav dem retten til børnene. Som kvinde, mor og dommer var det min opgave at informere mændene om lovens bogstav, siger hun. Fatoumata Diarra, vicepræsident for Den Internationale Straffedomstol (ICC), begyndte sin kamp for retfærdighed i hjemlandet Mali, da hun som barn blev sendt i skole. Dengang var Mali en fransk koloni, og piger kom sjældent i skole. – Jeg kom nede fra floden, hvor jeg vaskede tøj for min familie. Her mødte jeg en embedsmand fra det franske kolonistyre uden for min fars købmandsbutik, fortæller Diarra. Hun gengiver tydeligt mandens udbrud: – Din datter er for klog til din købmandsforretning. Hun skal i skole! Faren kom ikke langt med undskyldningen om, at familien havde brug for Diarra i hjemmet. Historien står stadig klart hos Diarra og minder hende om de forpligtelser, der følger med at være den første generation af kvinder, som kom i skole. – Da jeg senere fik muligheden, besluttede jeg mig for at blive jurist for at hjælpe andre kvinder, siger hun. Støt arbejdede hun sig frem i Malis retsvæsen, hvor hun kæmpede for, at kvindelige advokater kunne håndhæve landets familielovgivning. – Loven i Mali er ganske klar. Ved mandens død skal kvinden have forældremyndigheden Mellem aktivisme og juristeri Med chefposten i Malis justitsministerium fik Diarra mindre tid til aktivisme for kvinders rettigheder. Hun sad med gode love, som ingen kendte til. – Det var meget frustrerende. Når kvinder ikke kender deres rettigheder og ikke har penge til at sikre sig, hvordan skal de så kunne ændre deres situation? spørger hun. Med baggrund i kvindeaktivisme og erfaringer med vold mod kvinder i straffesager, men uden det store kendskab til Balkan blev hun udpeget som dommer til Krigsforbrydertribunalet for Det Tidligere Jugoslavien (ICTY). – De vidneudsagn, jeg mødte, var umulige at forestille sig. Børn, der blev myrdet foran deres forældre, og kvinder, som blev voldtaget foran deres mænd, fortæller hun. Tribunalet mødte voldsom kritik for ikke at respektere ofrene for krigsforbrydelserne, og Diarra er enig. – Det, der berørte mig mest, var, at ofrene hverken blev tildelt oprejsning eller kompensation, siger hun. Gode intentioner og modviljer Derfor var det med stor glæde, at Diarra i 2003 satte sig i stolen som dommer ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag. – Der er ingen retfærdighed uden kompensation til ofrene, og det anerkender ICC, som yder både kompensation og omfattende vidnebeskyttelse, siger hun. Hun er overbevist om, at de forbedrede rettigheder for ofrene hos ICC rummer mulighed for, at voldtægt og andre overgreb mod kvinder kan komme frem under eventuelt kommende retssager mod Sudans præsident Omar al-Bashir og den ugandiske oprørsleder Joseph Kony. Udeblevne arrestationer af to af de mest prominente anklagede krigsforbrydere har ført til skarp kritik af ICC for manglende effektivitet. Det medgiver Diarra. – Det er utvivlsomt min største skuffelse indtil nu, at en mand som Joseph Kony stadig ikke er bragt til Haag, siger hun. Diarra forstår godt, hvis ICC’s kamp for retfærdighed for krigsforbrydere fremstår meningsløs, når samtalen falder på DR Congo. Men hun siger: – Katastrofen er uden for ICC’s rækkevidde, fordi borgerkrigen foregår i et land, hvor ingen har kontrol. Hverken FN eller Congo selv har været i stand til at stoppe forbrydelserne mod civile, og ICC har ingen politistyrke, som vi kan rykke ind med, siger hun. Diarras konklusion er derfor klar: – ICC opnår kun styrke gennem aktive bidrag fra vores 110 medlemslande, siger hun. Men også udenforstående har skabt ballade i ICC’s første s2009-10-06T17:31:23+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/Udenrigsministeriet/Udvikling/2009/Udvikling0609/?Page=23http://ipaper.ipapercms.dk/Udenrigsministeriet/Udvikling/2009/Udvikling0609/?Page=23NR. 6/2009 NAVNE SIDE 23 BØRNENES NYE STEMME Jonas Parello-Plesner har byttet karrieren i Udenrigsministeriet ud med en plads i NGO-miljøet som direktør for AC Børnehjælp. Af Ulrikke Moustgaard Når de danske medier i fremtiden skal have en kommentar fra børnehjælpsorganisationen AC Børnehjælp, kan de se frem til at interviewe en usædvanlig figur. I front for den danske NGO står nemlig nu en tidligere diplomat med otte års karriere i Udenrigsministeriet bag sig og uddannelse fra den berømte franske eliteskole École Nationale d’Administration (ENA), som har uddannet de fleste franske premierministre og topembedsmænd. Adoptioner og børnerettigheder Jonas Parello-Plesner er med andre ord ikke en typisk leder for en dansk græsrodsorganisation. Men efter et lille årti på de bonede officielle gulve – først på Danmarks ambassade i Paris og senere som chefkonsulent i Udenrigsministeriet med Asien som område – fik Jonas Parello-Plesner lyst til luftforandring. Han var tiltrukket af tanken om at arbejde i en NGO, og han fandt det spændende at træde ind i rollen som AC Børnehjælps ansigt udadtil – efter den mere anonyme embedsmandskarriere. I offentligheden er organisationen – der arbejder med udviklingsprojekter i Etiopien, Colombia, Bolivia og Nepal – nok mest kendt for at formidle adoptioner. En omtale, som AC Børnehjælp dog godt kunne have undværet, var en sag i 2007, hvor organisationen for åben tv-skærm blev anklaget for at formidle adoption af børn uden den biologiske indiske fars viden og samtykke – anklager, som AC Børnehjælp senere blev frikendt for. Mindre kendt er det nok, at AC Børnehjælp ud over adoption i lige så høj grad arbejder for børnerettigheder og børns forhold i den tredje verden gennem udviklingsprojekter og fadderskaber. Den mindre kendthed skal der nu ændres på, for synlighed øverst på dagsordenen hos den nye direktør. Fem sprog – plus det løse For folk, der kender den ny direktør godt, kommer det næppe som en overraskelse, at han har taget springet fra ministeriel embeds- mand til NGO-leder. 35-årige Jonas ParelloPlesner er selv en hybrid. Han voksede op som Gentofte-dreng – men ikke i klichéens traditionelle betydning. Han tilbragte en del af sin barndom i et flipperkollektiv hos sin danske mor og sine sommerferier hos sin fransk-spanske far. Bedsteforældrene kom som flygtninge til Frankrig efter Den Spanske Borgerkrig, og familien er internationalt forgrenet. Parello-Plesners familie er således både fransk, dansk, tysk, spansk og amerikansk – selv taler han alle fem sprog flydende plus arabisk og kinesisk på begynderniveau. Han er tilmed amatør-tryllekunstner og har tryllet cigaretter og kulørte tørklæder væk på scenen foran et publikum af 1.000 måbende ministerielle kolleger. Som ung backpacker rejste han Latinamerika tyndt og var pædagogmedhjælper, før han begyndte på at læse statskundskab på Københavns Universitet – selvom han egentlig som barn havde drømt om at blive enten brandmand eller forsvarsadvokat. Den drøm blev så ikke til noget. Til gengæld glæder Jonas Parello-Plesner, der selv er Foto: AC Børnehjælp. far til to, sig til at få fingrene ned i virkeligheden på den anden side af bordet end dér, hvor han hidtil har udfoldet sig på de store linjer i det danske internationale samarbejde. Ulrikke Moustgaard er freelancejournalist og forfatter. NYT OM NAVNE OKTOBER 2009 BILATERALE RÅDGIVERE Master i geografi, Sylvie Gallot, 48, er ansat som seniorrådgiver ved Ministère de la Famille i Benin med tjenestested i Cotonou. Ph.d. i International Relations Nicolas de Torrenté, 41, er ansat som seniorrådgiver ved ’Deepening Democracy Project Management Unit’ i Kampala, Uganda. Til bestyrelsen blev læge Jonas Torp-Ohlsen, jordemoder Thilde Knudsen, sygeplejerske Birthe Roelsgaard, læge Christian Fabiansen og sygeplejerske Anita Arslan desuden valgt. Martin Rømer, 39, tiltræder som leder af Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) nye Vestafrikanske regionalkontor i Ghana. Kontoret skal rådgive danske 2009-10-06T17:31:23+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/Udenrigsministeriet/Udvikling/2009/Udvikling0609/?Page=24http://ipaper.ipapercms.dk/Udenrigsministeriet/Udvikling/2009/Udvikling0609/?Page=24HUSK AT LÆSE: KINAS SORTESTE BY Indbyggerne i den kinesiske industriby Linfen kan ikke hænge vasketøj til tørre, uden at det bliver sort af kul. Fotojournalist Mads Nissen har besøgt byen, der i 2006 blev kåret til verdens mest forurenede. Side 8-9. DANSK STØTTE TIL SOMALIA 500 mio. kr. over de næste fire år. Det bliver Danmarks bidrag til at bringe den fejlslagne stat Somalia på fode igen. Det bliver vanskeligt i et land med pirater, klanherrer og en svag centralregering. Side 6. DET ER GRATIS AT ABONNERE PÅ DANSKE PENSIONSKASSER – begynder nu for alvor at investere i udviklingen af Afrikas erhvervsliv. I første omgang går 3-400 mio. kr. til mikrofinansiering. Den finansielle infrastruktur i Afrika har dog stadig store mangler. Side 3. DOMMER DIARRA I HAAG Juristen Fatoumata Diarra fra Mali er vicepræsident for Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag. Hun gør status over syv år med børnesygdomme og knas på linjen mellem ICC og Afrika. Side 22. LÆS MERE PÅ WWW.UDVIKLING.DK Al henvendelse: Schultz Distribution, Herstedvang 4, DK-2620 Alber tslund UMM Id-nr. 42328 UDVIKLINGSCAFÉER: DELTAG I DIALOGEN OM FREMTIDENS UDVIKLINGSPOLITIK 21. OKTOBER: PRIVATSEKTORDREVET ØKONOMISK VÆKST OG BESKÆFTIGELSE 12. NOVEMBER: BEFOLKNINGSTILVÆKST, MIGRATION OG URBANISERING 9. DECEMBER: FRED, SIKKERHED OG SKRØBELIGE STATER TID: KLOKKEN 15.00-17.00 STED: UDENRIGSMINISTERIETS KANTINE, ASIATISK PLADS 2, INDGANG E, 1448 KØBENHAVN K. TILMELDING: HUC@UM.DK FOTOGRAFI SNART PÅ POSTKORT Billedet til højre er en af to vindere i en fotokonkurrence, som u-landsorganisationen Operation Dagsværk udskrev i september. Opgaven var at tage et billede, som illustrerer forandring eller ting, man ønsker forandret. – Benjamin Tarp har taget et overraskende og solidarisk Danmarksbillede, hvor pigen i kørestolen er inkluderet i fællesskabet. Vi bemærker, at pigen mangler sine ben, men kammeratskabet består. Fotografen gør hende ikke til offer, siger dommerpanelet, som bestod af Stine Bang, sekretariatsleder på Operation Dagsværk, og Mads Nissen, fotojournalist på Berlingske Tidende (se billedserie på side 8-9). 51 fotos deltog i konkurrencen. Det andet vinderbillede er taget af Rawia Farah. Begge vil blive trykt på postkort og fordelt over hele landet i 25.000 eksemplarer. Billederne kan også ses på www.od.dk. Operation Dagsværk udskrev konkurrencen forud for organisationens årlige ’ODdag’, hvor danske folkeskole- og gymnasieelever arbejder for at tjene penge til unge i et u-land. I år falder OD-dagen 4. november, og pengene går til at uddanne omkring 3.000 arbejdsløse unge i det kriseramte Zimbabwe. Projektet, som danske unge således finansierer, omfatter blandt andet en lederuddannelse, hvor unge i Zimbabwe lærer om politik, økonomi og demokratiske rettigheder og får redskaber til at påvirke andre unge og udviklingen i samfundet. /mm Billedet er taget i Odense af Benjamin Tarp, 18-årig elev på Nordfyns Gymnasium. Det forestiller fotografens søster og hendes veninder.2009-10-06T17:31:23+02:00