TRÆTOPHYTTER I HIMMERLAND Snart vil man kunne tage på ferie i trætoppene. Iværksætterbrødrene Rasmus og Lasse Lybæk står bag “Pro- jekt Løvtag”, der vil bygge eksklusive trætophytter i skoven ved Als Odde. Hytterne, der er designet af arkitekt Sigurd Larsen, skal bygges om træets stamme i fire til otte meters højde og vil indeholde køkken, toilet, opholds- rum og i alt fire sovepladser samt en tagterrasse i trækronen. Der vil des- uden blive indlagt vand og el. Efter planen er de første hytter klar i sommeren 2018. lovtag.dk STØRRE SPORBARHED I BETON Et nyt projekt hos Teknologisk Institut skal gøre det nemmere at genanvende beton i fremtiden. Blandt andet arbejder man på en teknologi, der skal gøre det muligt at spore informationer om betonens sammensætning mm. alene ved hjælp af en mobiltelefon og en håndholdt molekylær sensor på størrelse med en tændstikæske. Hvert år produceres mere end to millioner tons beton- affald i Danmark, men det er ofte meget svært at spore informationer om betonens egenskaber, og det er problematisk, fordi kvaliteten af den op- rindelige beton er afgørende for, hvilke muligheder man har efterfølgende. kortlink.dk/shf8 VÆK PLANTEGNINGEN TIL LIVE Med en ny app kan man besøge sit potentielt kommende hus ved hjælp af sin mobil. I forbindelse med udgivelsen af HusCompagniets seneste katalog “Vores Livs Hus”, har de lanceret en app, der gør det muligt at scanne plantegninger i kataloget. Herefter kan man på sin smartphone bevæge sig rundt i husene i 3D. I app’en har man også mulighed for at ændre udseende på forskellige dele af bygningen. Har man Virtual Reality-briller, kan man også gå på opdagelse i husene via HusCompagniets hjemmeside. huscompagniet.dk/app BIG BYGGER STORT I ESBJERG Under det fælles navn Esbjerg Towers skal tre nye højhuse med plads til 450 ungdomsboliger efter planen stå klar i 2020. De tre boligtårne bliver henholdsvis 57, 35 og 23 meter i højden. For bebo- ere i det højeste af dem betyder det, at de vil få 360 graders udsigt over både byen og havet. Det er Bjarke Ingels Group, der står bag byggeriet, der kaldes for “kaktus-tårne” på grund af en sekskantet kerne af kvadratiske dæk. esbjergtowers.dk Kristian Rønnest • 30 år • Energimanager hos Aak Bygninger, Aalborg Kommune Tendens jeg holder øje med Jeg forsøger at holde øje med nationale og lokale energi- og bæredygtighedsstrategier. F.eks. den nye Energi strategi 2050, det nye bygningsreglement (BR18) eller de nye DGNBmanualer for bæredygtigt institutionsbyggeri. Ved at kende til de nye planer, manualer og strategier er jeg forberedt på, hvad tendenserne bliver. Her henter jeg inspiration Jeg bruger LinkedIn, hvor jeg følger virksomheder, organisationer og mennesker, der er relevante for mit arbejdsområde. F.eks. NBE NordDanmark, DGE.dk, MOE, Orbicon, Rambøll og Co2light.dk. Jeg abonnerer også på nyhedsbreve fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet (efkm.dk), Green Building Consul (dkgbc.dk) og KL’s netværk for bæredygtig erhvervsudvikling (kl.dk). Mød også Kristian Rønnest i dette nummers jobprofil: ”Energimanager i børnehøjde” s. 29 Teknikeren 1·2018 9 JEG ANBEFALER Foto: Kåre Viemose
Download PDF fil