MEDARBEJDERE SKAL LÆRES OP VIA VIRTUAL REALITY Ligesom andre tech-giganter som Facebook, Apple og Microsoft forsøger også Amazon at tage markedsandele på markedet for virtual reality (VR). I slutningen af november lancerede Amazon en webplatform til udvikling af VR-applikationer kaldet Sumerian. Ifølge Amazon skal Sumerian gøre det nemmere for mindre virksomheder at udvikle VR-applikationer uden behov for specialistviden eller dyr programmering, eksempelvis til oplæring af nye medarbejdere. kortlink.dk/sq6h OPDATERET UDGAVE AF DANSK STÅLBIBEL ’Bogen om stål’ udkom for første gang i 2009. Og nu er det 248 sider lange opslagsværk blevet opdateret med de nyeste standarder og tekniske specifikationer. Bogen henvender sig til tekniske designere, indkøbere, studerende og andre, der har behov for at blive klogere på egenskaberne for forskellige typer stål og metaller. lemu.dk/bogenomstaal Foto: Pexels KUNSTIG INTELLIGENS SKAL KURERE ALZHEIMER Fire timer. Længere tid tog det ikke for Googles skakcomputer AlphaZero at lære at mestre skak. Men AlphaZero – der bygger på algoritmer fra Googles kunstige intelligens DeepMind – skal bruges til andet end skak. Det er håbet, at algoritmen kan kurere sygdomme som Alzheimer og Parkinson bl.a. ved at analysere på den proteinfoldning, der er skyld i sygdommene. kortlink.dk/shg9 Foto: Pexels HACKERFRI IOT-CHIP Der er snart ikke den ting i hjemmet, der ikke skal forbindes til nettet. Men jo flere enheder på nettet, jo større er risikoen for at blive udsat for hackerangreb. Derfor har Microsoft kastet sig over at udvikle en ny generation chip til sikker IoT-kommunikation, bl.a. via automatiske sikkerhedsopdateringer af softwaren. De første tests viser, at hackere i USA ikke har kunnet hacke chippen. kortlink.dk/shga Foto: Oculus Rift Foto: Samsung Marianne Godballe • Engineering Technician hos Danfoss A/S • Uddannet Teknisk designer og HD i Supply Chain Management Tendenser jeg holder øje med Jeg holder øje med udviklingen inden for 3D-print, som giver så mange muligheder for fremstilling af produkter, som hidtil ikke har været muligt. Man kan optimere både produkter og produktionslinjer med anvendelse af 3D print. Og derfor holder jeg naturligvis også øje med udviklingen i CAD-tegneprogrammer – jeg er jo teknisk designer :0) Her henter jeg inspiration Jeg henter inspiration i vores fagblad Teknikeren, og så anvender jeg LinkedIn, hvor der er mange muligheder for at følge virksomheder, som anvender moderne teknologi. Ydermere følger jeg Industri News via Facebook og appen Industrisamar bejdet (isa.di.dk), som jeg helt klart kan anbefale at følge. Her er gode videoer fra forskellige virksomheder landet over, og fokus på emner som er oppe i tiden inden for industrien. Teknikeren 1·2018 11 JEG ANBEFALER
Download PDF fil