LINDBERG • Et af verdens førende • • • • brands inden for designerbriller 160 ansatte i Aarhus Kongelig hofleverandør Har vundet et utal af designpriser, 14 alene i 2014. Grundlagt i 1986, da Poul-Jørn Lindberg designede den første Air Titanium brille. Christina Bak Andersen arbejder med både håndværktøj og maskiner, når hun omsætter designernes skitser til prototyper. Ofte er udfordringen at forene designernes ønske om minimalt materialeforbrug med tilstrækkelig styrke. Teknikeren #03 2015 CHRISTINA BAK ANDERSEN viser vej ind i det store showroom i Lindbergs hovedkontor i Aarhus. Et langt konferencebord i træ. Læderbetrukne stole på stålstel. Oplyste brillemontrer, hvor glas, metal og træ forenes i et udtryk, som er helt i vater med den stil, der er blevet Lindbergs varemærke: Diskret elegance og umiskendelig ”Danish design”. ”design by LINDBERG – made by LINDBERG” står der med sorte typer på showroomets væg. Det er de to søljer, som virksomhedens succes hviler på. Hvis man skal placere 26-årige Christina Bak Andersen i det billede, skal hun stå lige midt i mellem. Som uddannet produktionsteknolog og med titel af maskintekniker er det nemlig hende, der binder de to afdelinger sammen. Når en af Lindbergs fire designere har omsat en kreativ idé til en skitse, bearbejder Christina Bak Andersen den til først til en 3D-model og siden en fysisk prototype. Christina Bak Andersen griber fat i et eksempel fra plasticæsken på konferencebordet og holder prototypen op foran sig. Det er et titaniumstel – hendes foretrukne materiale at arbejde i. ”Jeg kan godt lide processen med selv at bukke fronten til den perfekte krumning og få vinklerne i bakken til at være helt rigtige. Den skal være 11 grader her på fronten og 10 grader i bakken,” forklarer hun og lader en finger løbe undersøgende langs stellets kant. Brillekig er næsten flovt Fagudtryk som ”bakken” (overgangen mellem front og brillestang) falder med største selvfølgelighed. Inden hun startede hos Lindberg Aarhus i 2013, var briller ikke noget, hun havde skænket mange tanker, men i dag er det noget af det første, hun ser, når hun møder nye mennesker. ”Det kan næsten blive helt flovt. Jeg tager mig selv i at kigge på brillen før personen, for jeg skal jo lige se, om det er en Lindberg-brille,” griner hun. Vi forlader showroomet, og Christina trækker den ”magiske blå adgangsbrik” op af blazerlommen og låser op til udviklingsafdelingen. Her bruger hun det meste af sin arbejdsdag – foran to store skærme og omgivet af gennemsigtige plastæsker med stel, stænger og håndværktøj. Hemmelige briller Vi kigger indenfor, men ikke for længe. Lindberg lever af at være først med nye tiltag, både hvad angår design, materialer og teknologi, så der bliver værnet om hemmelighederne. Christina Bak Andersens skrivebord står i ”teknikersiden” af lokalet, i den anden side holder de fire designere til. Det er til at gætte, hvem der sidder hvor. På et bord i Christinas side ligger en lommeregner ved siden af et mikroskop. I den anden side hænger en stor 42
Download PDF fil