TæT På Museumsbranchen Tekst: Marie preisler Foto: Jasper Carlberg og Kåre Viemose [medlem] Pernille jensen • udstillingsarkitekt på Statens Museum for Kunst • uddannet scenograf • 50 år • Bor i Hareskov Hvilke arbejdsvilkår beskriver bedst din arbejdsdag? Jeg har ansvar for udstillingernes rumlige design, og mit kontor er en slags værksted, hvor jeg håndtegner og laver papmodeller af nye udstillinger. Ud over denne kreative del har jeg mange projektleder- og produktionslederopgaver. Jeg indhenter tilbud og forhandler med håndværkere, laver tidsplaner og budgetter. Jeg er sjældent ved computeren, men rundt i huset til møder med håndværkere og kollegaer. Jeg skal være omstillingsparat og god til at lede og planlægge og holde mange bolde i luften. Hvordan har dit job ændret sig de senere år? Mange af mine kollegaer er løst ansatte, og det var jeg også selv i syv år. Jeg startede som kreativ assistent på museets børneværksted og var med til at lave børneudstillinger. For ti år siden blev jeg fastansat som udstillingsarkitekt. Jeg er involveret i alle udstillinger – typisk fire på en gang – og efterspørgslen efter min ekspertise er steget i takt med, at udstillinger bliver mere komplekse i deres opbygning og iscenesættelse. Hvilke udfordringer forudser du i dit job? Museet er begyndt at udvikle og forske i udstillingen som medie. Vi undersøger og eksperimenterer med design, scenografi og nye måder at formidle, så der opstår positivt forstyrrende oplevelsesformer. Det gør vi i samarbejde med andre museer, og det er meget spændende. Hvor arbejder du om fem år? Jeg er også her om fem år, og til den tid har jeg forhåbentlig en kollega eller to. Mit mål er et fysisk tegnestuefællesskab, hvor vi tilknytter studerende, scenografer og udstillingsarkitekter, så museet bliver et center for udstillingsdesign med stærke faglige kompetencer. 1 medlemmeR I mUSeUmSbRAnCHen Teknikeren #04 2014 Cirka 120 medlemmer af TL arbejder på museer i Danmark. Det drejer sig primært om konserveringsteknikere, men også medlemmer med anden teknisk baggrund arbejder i branchen. 20
Download PDF fil