15APPLIKATIONER • High Tech Summit 2017 Forskningens tidshorisont er blevet meget kortere Hvor der tidligere kunne gå mere end ti år, før forskningsresultater blev implementeret i konkrete produkter, så er den tidshorisont i dag blevet meget kortere. Det gør forskningen attraktiv for industrien, der kan modne produkterne langt hurtigere end før Af Rolf Sylvester-Hvid Sig ”forskning”, og billedet af Einstein-lookalikes med viltert hår og hvide kitler i verdensfjerne miljøer tegner sig for mange lægfolk. Og sådan var det nok også engang. Men i takt med, at universiteterne bliver økonomisk bundet op mod resultater, og forskerne bliver inviteret til at arbejde videre i industrien, ændrer billedet af forskningen sig markant. Hvor der tidligere kunne gå det bedste af et årti, før forskningsresultater nåede én eller anden form for kommerciel anvendelse, så er den tidshorisont i dag blevet betydeligt kortere. Det har så den fordel, at mange forskere i dag bliver set som kilder til både vækst og nye markedsmuligheder frem for at være store poster på udgiftskontoen. Meget forskning er fortsat præget af ideologier, men resultaterne ligger meget tættere på dét, markedet ønsker, end tilfældet var for - lad os sige - 30 år siden. Hvor eksempelvis miljøforskning i 80’erne blev betragtet som elitært og måske endda småtosset, så er miljø og energibesparelser i dag en væsentlig salgsparameter, og virksomheder uden en grøn profil går svære tider i møde på verdensmarkedet. Dét, som er sket, er en ændring i forskningens natur. Grundforskningen eksisterer fortsat, men mange forskningsresultater er i dag bundet op på afgangsprojekter og doktorater, og de optræder typisk i samarbejde med virksomheder, som ønsker at få en ganske konkret opgave løst. Det vil i praksis sige, at meget diffus forskning er blevet erstattet af den applikationsorienterede forskning, som oftest er koncentreret omkring udvikling af eksisterende systemer eller produkter. Kompleksitet kræver mere forskning Industrien kan med rette se forskningen som en ressource og en kilde til effektiv og innovativ udvikling af såvel virksomhed som produktpalette. Årsagen ligger sandsynligvis i, at al slags teknologi bliver mere kompleks. Selv fødevareproduktion handler i dag i høj grad om forædling af råvarer, verificering af næringsindhold, fedtreduktion og dokumentation samt sporbarhed af produktets vej fra jord til bord. Det er en videntung proces, som godt kan være en udfordring for eksempelvis en lille charcuterivirksomhed. Og tilsvarende gælder for en lang række virksomheder, man næppe tidligere havde tillagt det store forskningsbehov. Især maskinernes behov for at opsamle data og kommunikere er blevet en væsentlig faktor. Funktioner til registrering af data og formidling af disse data er blevet en kilde til en væsentligt øget kompleksitet af en række produkter - eksisterende som nye. Og elektronikken sniger sig ind i domæner, hvor man tidligere slet ikke forventede at se elektronik. Udviklingen af ” Industrien og forskningen kan kort fortalt have stor glæde af hinanden - også i kommerciel forstand - når man mødes omkring mere eller mindre konkrete opgaver de elektroniske løsninger betyder for mange virksomheder en outsourcing af udviklingsarbejdet, og i mange tilfælde er en studerende på jagt efter et relevant afgangsprojekt en kærkommen makker for denne type virksomhed. Men videntilvækst i fysiske produkter er ikke kun et spørgsmål om at tilføre en elektronisk funktion til et mekanisk- eller HVAC-baseret produkt. De nyeste fremstillingsmetoder kan fuld- stændigt bryde med den gængse opfattelse af, hvordan man producerer emner i enten små styktal eller til stærkt specialiserede emner. Et universitet i Schweiz har for eksempel udviklet et system til galvanisk, programmeret vækst af nanostrukturer i metal og uden egentlig at have konkrete applikationer for øje, markedsføres teknikken under navnet Cytosurge. Konceptet har blandt andet tiltrukket forskningstunge virk- somheder, der blandt andet kunne tænke sig teknologien anvendt til bure til stamceller, hvor metalstrukturerne er dækket af et proteinlag. Infrastruktur og brugerflader Med IoT, IIoT og industri 4.0 er vi på vej ind i en tidsalder, hvor IP (videnejendom) og data ikke nødvendigvis behøver at være ejendom for den virksomhed, der opsamler data eller tilfører viden til et produkt. Data kan i princippet blive behandlet en halv klode væk fra det sted, hvor data bliver opsamlet. Og fra så fjern destination kan data blive parret med andre data for derved at blive til anvendelige datasæt, som kan bruges til fysiske beslutninger på et helt tredje sted. Hvis man eksempelvis fremstiller persienner til sol- og klimabe- Industri og forskning vil kunne få stor glæde af at tale sammen under den kommende High Tech Summit, der i dagene 20. og 21. september lægger beslag på en stor del af bygning 101 på DTU i Lundtofte. skyttelse af en bygning, så kan man eksempelvis registrere lysindfald lokalt, styre en bygnings elektriske belysning med de data og opsamle vindvarsler til enten at beskytte vinduer eller trække persiennerne op, hvis der er en storm på vej. Universiteterne har i længere tid arbejdet med dataudveksling og videndeling, og den yngre generation af forskere er vant til at operere med data og brugerflader i det virtuelle rum. En meget stor del af den kommende generation af infrastruktur i trafik-, energi- og miljøstyring vil være baseret på data flyttet rundt i clouden og virtuelle modeller. DTU er en rugekasse for et væld af algoritmer, som på sigt kan implementeres i fysiske produkter, og meget af det udviklingsarbejde, som virksomheder må påregne i fremtiden ligger i disse modeller og algoritmer. Industrien og forskningen kan kort fortalt have stor glæde af hinanden - også i kommerciel forstand - når man mødes omkring mere eller mindre konkrete opgaver. Og lige såvel som industrien kan have glæde af de gode hoveder i universitetsog forskningsmiljøerne, lige så relevant er det, at industrien giver plads til forskerne inden for virksomhedernes rammer. Det vil målrette en stor del af forskningen, og så bliver afstanden mellem forskning og kommercielle produkter endnu kortere.
Download PDF fil